Nnwom 130

1 Ɔsorokorɔ dwom. Ao Awurade, mefiri ebunu mu resu frɛ wo;

Af det dybe raaber jeg til dig, Herre!

2 Ao Awurade tie me nne. Wɛn wʼaso ma me nkotosrɛ.

Herre! hør paa min Røst; lad dine Øren mærke paa mine ydmyge Begæringers Røst.

3 Ao Awurade, sɛ wobu yɛn bɔne ho nkonta a, anka hwan na ɔbɛtumi agyina ano?

Dersom du, Herre, vil tage Vare paa Misgerninger, Herre! hvo kan da bestaa?

4 Nanso, wowɔ bɔnefakyɛ; ɛno enti wɔsuro wo.

Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes.

5 Metwɛn Awurade, me kra twɛn, na nʼasɛm mu na mede mʼanidasoɔ ahyɛ.

Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.

6 Me kra twɛne Awurade sene sɛdeɛ awɛmfoɔ twɛne adekyeɛ, sene sɛdeɛ awɛmfoɔ twene adekyeɛ.

Min Sjæl længes efter Herren mere end Vægtere efter Morgenen, Vægtere efter Morgenen.

7 Ao Israel, ma wʼani nna Awurade so, ɛfiri sɛ Awurade wɔ adɔeɛ a ɛwɔ hɔ daa na ɔgyeɛ amapa wɔ ne mu.

Israel! haab paa Herren; thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.

8 Ɔno ankasa bɛgye Israel afiri wɔn bɔne nyinaa mu.

Og han skal forløse Israel af alle dets Misgerninger.