< Nnwom 129 >

1 Ɔsoroforɔ dwom. “Wɔahyɛ me so pii firi me mmɔfraase, ma Israel nka.
(Sang til Festrejserne.) De trængte mig hårdt fra min ungdom - så siger Israel
2 “Wɔahyɛ me so pii firi me mmɔfraase, nanso wɔntumi nnii me so nkonim.
de trængte mig hårdt fra min Ungdom, men kued mig ikke.
3 Fentemfoɔ afentem mʼakyi ayɛ wɔn nkofie atentene.
Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;
4 Nanso Awurade yɛ ɔteneneeni; Watwitwa amumuyɛfoɔ nhoma afiri me ho.”
retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.
5 Ma wɔn a wɔtan Sion nyinaa mfa animguaseɛ nsane wɔn akyi.
Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,
6 Ma wɔnyɛ sɛ ɛserɛ a ɛwɔ ɔdan atifi, ɛnnyini na ahye;
blive som Græs på Tage, der visner, førend det skyder Strå,
7 Ɛremma otwafoɔ nya biribi wɔ ne nsam, na deɛ ɔboaboa ano nso renya hwee nʼabasa so.
og ikke fylder Høstkarlens Hånd og Opbinderens Favn;
8 Mma wɔn a wɔtwam hɔ nnka sɛ, “Awurade nhyira mmra mo so; yɛhyira mo wɔ Awurade din mu.”
Folk, som går forbi, siger ikke: "HERRENs Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENs Navn!"

< Nnwom 129 >