Nnwom 129

1 Ɔsoroforɔ dwom. “Wɔahyɛ me so pii firi me mmɔfraase, ma Israel nka.

De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —

2 “Wɔahyɛ me so pii firi me mmɔfraase, nanso wɔntumi nnii me so nkonim.

de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.

3 Fentemfoɔ afentem mʼakyi ayɛ wɔn nkofie atentene.

Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.

4 Nanso Awurade yɛ ɔteneneeni; Watwitwa amumuyɛfoɔ nhoma afiri me ho.”

Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.

5 Ma wɔn a wɔtan Sion nyinaa mfa animguaseɛ nsane wɔn akyi.

De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.

6 Ma wɔnyɛ sɛ ɛserɛ a ɛwɔ ɔdan atifi, ɛnnyini na ahye;

De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;

7 Ɛremma otwafoɔ nya biribi wɔ ne nsam, na deɛ ɔboaboa ano nso renya hwee nʼabasa so.

af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.

8 Mma wɔn a wɔtwam hɔ nnka sɛ, “Awurade nhyira mmra mo so; yɛhyira mo wɔ Awurade din mu.”

Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.