Nnwom 122

1 Ɔsoroforɔ dwom. Dawid deɛ. Ɛberɛ a wɔsee me sɛ, “Ma yɛnkɔ Awurade fie” no, mʼani gyeeɛ.

Jeg glædede mig ved dem, som sagde til mig: Vi ville gaa til Herrens Hus.

2 Yɛgyinagyina wʼapono ano, Ao Yerusalem.

Vore Fødder stode i dine Porte, Jerusalem!

3 Wɔakyekyere Yerusalem yie sɛ kuropɔn. Wɔahyehyɛ mu nneɛma fɛfɛ.

Jerusalem, du, som er bygget op som en Stad, der er tæt sammenbygget,

4 Ɛhɔ na mmusuakuo no korɔ, Awurade mmusuakuo no. Wɔkɔkamfo Awurade din sɛdeɛ nhyehyɛeɛ a wɔde ama Israel no teɛ.

hvorhen Stammerne droge op, Herrens Stammer efter Israels Lov, for at prise Herrens Navn.

5 Ɛhɔ na atemmuo nhennwa no sisi, Dawid fie nhennwa no.

Thi der var Stole satte til Dom, Stole for Davids Hus.

6 Monsrɛ asomdwoeɛ mma Yerusalem sɛ, “Ma wɔn a wɔdɔ wo no nnya banbɔ.

Beder om Jerusalems Fred; Ro finde de, som elske dig.

7 Ma asomdwoeɛ mmra wʼafasuo mu na banbɔ mmra wʼabankɛsewa mu.”

Der være Fred paa din Mur, Ro i dine Paladser!

8 Me nuanom ne me nnamfonom enti, meka sɛ, “Asomdwoeɛ ntena wo mu.”

For mine Brødres og mine Venners Skyld vil jeg sige: Fred være i dig!

9 Awurade yɛn Onyankopɔn fie enti, mɛhwehwɛ wo nkɔsoɔ.

For Herrens vor Guds Hus's Skyld vil jeg søge dit Bedste.