< Nnwom 116 >

1 Medɔ Awurade ɛfiri sɛ, ɔtee me nne. Ɔtee me mmɔborɔhunu su.
Jeg elsker Herren; thi han hører min Røst, mine ydmyge Begæringer.
2 Esiane sɛ ɔbrɛɛ nʼaso maa me enti, mɛfrɛ no wɔ ɛberɛ a mete ase yi.
Thi han har bøjet sit Øre til mig, og hele mit Liv igennem vil jeg paakalde ham.
3 Owuo nhoma kyekyeree me, ɛda ho ahometeɛ baa me so, ɔhaw ne awerɛhoɔ hyɛɛ me so. (Sheol h7585)
Dødens Reb have omspændt mig, og Helvedes Angest har fundet mig; jeg finder Angest og Bedrøvelse. (Sheol h7585)
4 Afei mebɔɔ Awurade din kaa sɛ, “Ao Awurade, gye me nkwa!”
Men jeg paakalder Herrens Navn: Kære Herre! udfri min Sjæl!
5 Awurade yɛ ɔdomfoɔ ne ɔteneneeni; ayamhyehyeɛ ahyɛ yɛn Onyankopɔn ma.
Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
6 Awurade bɔ ɔwɛmfoɔ ho ban; ɛberɛ a mewɔ ahohiahia mu no, ɔgyee me.
Herren bevarer de enfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.
7 Nya abotɔyam bio, Ao me kra, ɛfiri sɛ Awurade ne wo adi no yie.
Min Sjæl! kom tilbage til din Ro; thi Herren har gjort vel imod dig.
8 Na wo, Ao Awurade, woagye me kra afiri owuo mu; woamma mʼani amporo nisuo, na woamma me nan ansunti,
Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Graad, min Fod fra Stød.
9 sɛ mɛnante Awurade anim wɔ ateasefoɔ asase so.
Jeg vil vandre for Herrens Ansigt i de levendes Lande.
10 Megye diiɛ; ɛno enti mekaa sɛ, “Mewɔ ahohia kɛseɛ mu.”
Jeg troede, derfor talte jeg; jeg var saare plaget.
11 Na mʼabasamtuo mu, mekaa sɛ, “Nnipa nyinaa yɛ atorofoɔ.”
Jeg sagde, der jeg forfærdedes: Hvert Menneske er en Løgner.
12 Ɛdeɛn na mɛtumi de atua Awurade ka wɔ ne papa a wayɛ ama me nyinaa?
Hvorledes skal jeg betale Herren alle hans Velgerninger imod mig?
13 Mɛma nkwagyeɛ kuruwa no so na mabɔ Awurade din.
Frelsens Kalk vil jeg tage og paakalde Herrens Navn.
14 Mɛdi ɛbɔ a mahyɛ Awurade no nyinaa so wɔ ne nkurɔfoɔ nyinaa anim.
Jeg vil betale Herren mine Løfter, og det for alt hans Folks Øjne.
15 Nʼahotefoɔ wuo yɛ aboɔden wɔ Awurade ani so.
Kostbar i Herrens Øjne er hans helliges Død.
16 Ao Awurade, ampa ara meyɛ wo ɔsomfoɔ; meyɛ wo ɔsomfoɔ, wʼafenaa babarima; wayi me afiri me mpɔkyerɛ mu.
Ak, Herre —! thi jeg er din Tjener; jeg er din Tjener, din Tjenestekvindes Søn, du har løst mine Baand.
17 Mɛbɔ aseda afɔdeɛ ama wo na mabɔ Awurade din.
Dig vil jeg ofre Takoffer og paakalde Herrens Navn.
18 Mɛdi me bɔ a mahyɛ Awurade no so wɔ ne nkurɔfoɔ nyinaa anim,
Jeg vil betale Herren mine Løfter og det for alt hans Folks Øjne,
19 wɔ adihɔ a ɛwɔ Awurade fie wɔ wo mfimfini, Ao Yerusalem. Monkamfo Awurade.
i Herrens Hus's Forgaarde, midt i dig, Jerusalem! Halleluja!

< Nnwom 116 >