Nnwom 109
1 Dawid dwom. Ao Onyankopɔn a mekamfo woɔ, mmua wʼano,
(Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
2 na amumuyɛfoɔ ne nkontompofoɔ atu wɔn ano agu me so; wɔde atorɔ tɛkrɛma akasa atia me.
Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
3 Wɔde nitansɛm atwa me ho ahyia na wɔto hyɛ me so a menkaa wɔn.
med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
4 Wɔka nsɛm to me so de tua me nnamfoyɛ so ka, nanso meyɛ obi a ɔpɛ mpaeɛbɔ.
til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
5 Wɔde bɔne tua me papayɛ so ka, na wɔde ɔtan tua me nnamfoyɛ so ka.
de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
6 Ma onipa bɔne bi nsɔre ntia no; na Satan nnyina ne nsa nifa so.
Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,
7 Wɔdi nʼasɛm a, ma ɔnni fɔ, na ne mpaeɛbɔ mmu no kumfɔ.
lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
8 Ma ne nkwa nna nyɛ kakraa bi; na ɔfoforɔ nsi nʼanan mu sɛ ɔkandifoɔ.
hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;
9 Ma ne mma nyɛ nwisiaa na ne yere nyɛ okunafoɔ.
hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
10 Ma ne mma nkyinkyini nsrɛsrɛ adeɛ; ma wɔmpam wɔn mfiri wɔn afie a abubuo no mu.
hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
11 Ma ɔdefirifoɔ bi mfa deɛ ɔwɔ nyinaa; na amanfrafoɔ mfom nʼadwuma so aba.
Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
12 Mma obiara nhunu no mmɔbɔ Mma obiara nhunu ne nwisiaa nso mmɔbɔ.
ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
13 Ma nʼase nhye, na wɔn din nyera wɔ awoɔ ntoatoasoɔ a ɛreba no mu.
hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:
14 Ma wɔnkae nʼagyanom nnebɔne wɔ Awurade anim; na ne maame bɔne no ntena hɔ daa.
lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
15 Wɔn bɔne nyinaa nka Awurade anim, na wɔankae wɔn bio wɔ asase so.
altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
16 Ɛfiri sɛ wannwene da sɛ ɔbɛyɛ adɔeɛ, na mmom ɔtaa ahiafoɔ mmɔborɔfoɔ ne wɔn a wɔn werɛ ahoɔ de kɔɔ owuo mu.
fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
17 Nʼani gyee sɛ ɔbɛdome enti nnome mmra ne so; wampɛ sɛ ɔbɛhyira enti nhyira mmɔ no.
han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!
18 Ɔhyɛɛ nnome sɛ atadeɛ; ɛnonom kɔɔ ne onipadua mu sɛ nsuo, ne ne nnompe mu sɛ ngo.
Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
19 Ma ɛnyɛ sɛ atadeɛ a ɛkyekyere ne ho, ne abɔsoɔ a ɛbɔ no daa.
den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!
20 Ma yei nyɛ Awurade akatua a ɔde ma me kwaadubɔfoɔ, wɔn a wɔka nsɛmmɔne fa me ho no.
Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
21 Nanso, wo Ao Asafo Awurade, wo din enti, wo ne me nni no yie; firi wʼadɔeɛ mu gye me.
Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!
22 Ɛfiri sɛ meyɛ ohiani ne deɛ onnibie, na mʼakoma atɔ baha wɔ me mu.
Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;
23 Metwam sɛ anwummerɛ sunsumma; wɔwoso me kyene sɛ ntutummɛ.
som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
24 Abuadadie ama me kotodwe mu agogo; mafɔn na ama aka me nnompe.
af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
25 Mayɛ aseredeɛ ama wɔn a wɔbɔ me soboɔ; sɛ wohunu me a, wɔwoso wɔn ti.
til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de
26 Boa me, Ao Awurade me Onyankopɔn; gye me sɛdeɛ wʼadɔeɛ teɛ.
Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
27 Ma wɔnhunu sɛ ɛyɛ wo nsa, na wo na woayɛ, Ao Awurade.
så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!
28 Wɔbɛdome, nanso wobɛhyira; sɛ wɔto hyɛ me so a, wɔn anim bɛgu ase, nanso wo ɔsomfoɔ ani bɛgye.
Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
29 Animguaseɛ bɛdura mʼatamfoɔ ho; na akyekyere wɔn ho sɛ atadeɛ.
lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
30 Mede mʼano bɛma Awurade so ayɛ no kɛseɛ; mɛkamfo no wɔ nnipadɔm mu.
Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
31 Ɛfiri sɛ, ɔgyina onnibie nsa nifa so sɛ ɔbɛgye no nkwa afiri wɔn a wɔbu no kumfɔ nsam.
thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
