Nnwom 107
1 Monna Awurade ase na ɔyɛ; na nʼadɔeɛ wɔ hɔ daa.
Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
2 Momma wɔn a Awurade agye wɔn nka saa, wɔn a wagye wɔn afiri ɔtamfoɔ nsam no,
Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd
3 wɔn a ɔboaboaa wɔn ano firii nsase soɔ no, ɛfiri apueeɛ kɔsi atɔeɛ, atifi kɔsi anafoɔ.
og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
4 Ebinom kyinkyinii wɔ nsase paradada so, a wɔanhunu ɛkwan ankɔ kuropɔn no mu, baabi a wɔbɛtumi anya atenaeɛ.
I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
5 Ɛkɔm ne sukɔm dee wɔn na wɔtotɔɔ baha.
de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
6 Afei wɔsu frɛɛ Awurade wɔ wɔn amanehunu mu, na ɔgyee wɔn firii wɔn ahohiahia mu.
men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler
7 Ɔde wɔn faa ɛkwan tee so baa kuropɔn a wɔtumi tena mu no mu.
og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.
8 Momma wɔnna Awurade ase, nʼadɔeɛ a ɛnsa da ho ne nʼanwanwadeɛ a ɔyɛ ma nnipa.
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
9 Ɔma wɔn a sukɔm de wɔn nsuo na ɔde nnepa hyɛ wɔn a ɛkɔm de wɔn ma.
Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
10 Ebinom tenaa esum ne awerɛhoɔ mu, nneduafoɔ a wɔde dadeɛ nkɔnsɔnkɔnsɔn agu wɔn,
De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,
11 ɛfiri sɛ, wɔtee Onyankopɔn nsɛm ho atua na wɔbuu Ɔsorosoroni no agyinatuo animtiaa.
fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.
12 Enti ɔgyaa wɔn maa adwuma den; wɔsuntisuntiiɛ na wɔannya ɔboafoɔ.
Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
13 Afei, wɔsu frɛɛ Awurade wɔ wɔn amanehunu mu, na ɔgyee wɔn firii wɔn ahohiahia mu.
men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
14 Ɔyii wɔn firii esum ne awerɛhoɔ mu na ɔbubuu wɔn nkɔnsɔnkɔnsɔn mu.
førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.
15 Momma wɔnna Awurade ase, nʼadɔeɛ a ɛnsa da ho ne nʼanwanwadeɛ a ɔyɛ ma nnipa.
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
16 Ɔbubu kɔbere mfrafraeɛ apono na ɔtwitwa nnadeban mu.
Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.
17 Ebinom bɛyɛɛ nkwaseafoɔ, wɔn atuateɛ enti na wɔhunuu amane, wɔn nnebɔne enti.
De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
18 Wɔkyirii aduane nyinaa na wɔtwe bɛnee owuo ɛpono ano.
de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær
19 Afei, wɔsu frɛɛ Awurade, wɔn amanehunu mu na ɔgyee wɔn firii wɔn ahohiahia mu.
men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
20 Ɔsomaa nʼasɛm na ɔsaa wɔn yadeɛ; na ɔgyee wɔn firii ɛda mu.
sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
21 Momma wɔnna Awurade ase, nʼadɔeɛ a ɛnsa da ho ne nʼanwanwadeɛ a ɔyɛ ma nnipa.
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
22 Momma wɔmmɔ aseda afɔdeɛ na wɔmfa ahurisie nnwom nka ne nnwuma ho asɛm.
og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.
23 Ebinom tenaa ahyɛn mu wɔ ɛpo so; wɔyɛ adwadifoɔ wɔ nsuo akɛseɛ so.
De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,
24 Wɔhunuu Awurade nnwuma, nʼanwanwadeɛ a ɛwɔ ebunu mu.
blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;
25 Ɔkasaeɛ maa ahum tui na ɛkukuruu asorɔkye.
han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;
26 Wɔpagya kɔɔ sorosoro na wɔsiane kɔɔ ebunu mu tɔnn; wɔn amanehunu mu no wɔn bo tui.
mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
27 Wɔkyim totɔɔ ntintan sɛ asabofoɔ; na wɔnhunu deɛ wɔnnyɛ bio.
de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
28 Afei, wɔsu frɛɛ Awurade, wɔn amanehunu mu, na ɔgyee wɔn firii wɔn ahohiahia mu.
men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
29 Ɔmaa ahum no yɛɛ dinn; ɛpo so asorɔkye ano brɛɛ ase.
skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;
30 Wɔn ani gyeeɛ ɛberɛ a ɛyɛɛ dinn no, na ɔkyerɛɛ wɔn ɛkwan de wɔn kɔduruu gyinabea a wɔpɛ.
og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
31 Momma wɔnna Awurade ase, nʼadɔeɛ a ɛnsa da ho ne nʼanwanwadeɛ a ɔyɛ ma nnipa.
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
32 Wɔmma ne so wɔ asafo no mu na wɔnkamfo no wɔ mpanimfoɔ nhyiamu ase.
ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
33 Ɔdanee nsubɔntene maa no yɛɛ ɛserɛ, asutene yɛɛ asase wesee,
Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
34 na asasebereɛ danee nkyenenkyene, wɔn a wɔte asase no so amumuyɛ enti.
til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.
35 Ɔdanee ɛserɛ so maa no yɛɛ nsuwansuwa na nkyɛkyerɛ yɛɛ sɛ asutene ananmu;
Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
36 Ɛhɔ na ɔde wɔn a ɛkɔm de wɔn kɔsoɛe, na wɔkyekyeree kuropɔn tenaa mu.
der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,
37 Wɔyɛɛ mfuo ne bobe nturo na ɛmaa wɔn nnɔbaeɛ bebree.
tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
38 Ɔhyiraa wɔn na wɔn ase dɔreeɛ. Wamma wɔn ayɛmmoa dodoɔ so anhwan.
Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.
39 Afei wɔn dodoɔ so hwaneeɛ na nhyɛsoɔ, amanehunu ne awerɛhoɔ brɛɛ wɔn ase;
De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
40 deɛ ɔbu aberempɔn animtiaa no ma wɔkyinkyinii asase bonini a ɛkwan nni hɔ so.
han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
41 Nanso, ɔpagyaa ahiafoɔ firii wɔn ahohia mu na ɔmaa wɔn mmusua dɔree sɛ nnwankuo.
Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
42 Ateneneefoɔ bɛhunu ama wɔn ani gye, nanso amumuyɛfoɔ nyinaa bɛmua wɔn ano.
de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
43 Momma deɛ ɔyɛ onyansafoɔ no mmu yeinom, na ɔnnwene Awurade adɔeɛ kɛseɛ no ho.
Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!
