Nnwom 105
1 Ɛda Awurade ase na da ne kɛseyɛ adi. Ma ewiase nyinaa nhunu deɛ wayɛ.
Pris Herren, påkald hans navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
2 Monto dwom mma no, monto ayɛyie dwom mma no; monka nʼanwanwadeɛ no nyinaa.
Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;
3 Monhoahoa mo ho wɔ ne din kronkron mu; momma wɔn a wɔhwehwɛ Awurade no nnya akoma mu anigyeɛ.
ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN;
4 Momma mo ani nna Awurade ne nʼahoɔden so; na monhwehwɛ nʼanim ɛberɛ biara.
spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Åsyn;
5 Monkae anwanwadeɛ a wayɛ ne nsɛnkyerɛnneɛ, ne atemmuo a ɔbuiɛ,
kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,
6 Ao Abraham mma, Onyankopɔn ɔsomfoɔ, Ao Yakob mma a wapa wɔn.
I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!
7 Ɔyɛ Awurade, yɛn Onyankopɔn. Nʼahennie da adi wɔ asase so nyinaa.
Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;
8 Ɔkae nʼapam daa nyinaa, asɛm a ɔhyɛ maa awoɔ ntoantoasoɔ apem no,
han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
9 apam a ɔne Abraham yɛeɛ no ntam a ɔka kyerɛɛ Isak no.
Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;
10 Ɔhyɛɛ mu den maa Yakob sɛ mmara, de maa Israel sɛ apam a ɛbɛtena hɔ afebɔɔ.
han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
11 Ɔkaa sɛ, “Mede Kanaan asase no bɛma wo sɛ kyɛfa a ɛbɛyɛ wʼagyapadeɛ.”
idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."
12 Ɔkaa yei ɛberɛ a na wɔnnɔɔso, ahɔhokuo ketewa bi a wɔwɔ Kanaan.
Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,
13 Wɔfirii aman so kɔɔ aman so; firii ahemman mu kɔɔ ahemman mu.
og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
14 Wamma obi anhyɛ wɔn so; wɔn enti, ɔkaa ahene anim sɛ:
tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger
15 “Mommfa mo nsa nka wɔn a masra wɔn ngo; na monnyɛ mʼadiyifoɔ bɔne bi.”
"Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"
16 Ɔmaa ɛkɔm baa asase no so na ɔsɛee akwan a wɔfa so nya wɔn aduane nyinaa;
Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;
17 na ɔsomaa ɔbarima bi dii wɔn anim, Yosef a wɔtɔn no sɛ akoa no.
han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;
18 Wɔde mpokyerɛ guu ne nan, na wɔde dadeɛ nkɔnsɔnkɔnsɔn hyɛɛ ne kɔn,
de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,
19 kɔsii sɛ deɛ ɔhyɛɛ ho nkɔm no baa mu, kɔsii sɛ Awurade asɛm no daa no adi sɛ ɔyɛ nokwafoɔ.
indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENs Ord stod han Prøven igennem.
20 Afei, ɔhene no soma ma wɔkɔgyaa no; aman no sodifoɔ gyaa no.
På Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs:
21 Ɔyɛɛ no ne fiefoɔ so wura, deɛ ɔwɔ nyinaa sodifoɔ,
han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;
22 sɛ ɔnkyerɛ ne mmapɔmma deɛ ɔpɛ na ɔnkyerɛ ne mpanimfoɔ nyansa.
han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.
23 Afei, Israel kɔɔ Misraim; Yakob kɔtenaa Ham asase so sɛ ɔnanani.
Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.
24 Awurade maa ne nkurɔfoɔ ase dɔreeɛ; ɔyɛɛ wɔn bebree dodo maa wɔn atamfoɔ,
Han lod sit Folk blive såre frugtbart og stærkere end dets Fjender;
25 wɔn a ɔdanee wɔn akoma sɛ wɔntane ne nkurɔfoɔ na wɔmpam nʼasomfoɔ tiri so.
han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.
26 Ɔsomaa ne ɔsomfoɔ Mose, ne Aaron a na wayi noɔ no.
Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;
27 Wɔyɛɛ ne nsɛnkyerɛnneɛ nwanwasoɔ wɔ wɔn mu, nʼanwanwadeɛ wɔ Ham asase so.
han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;
28 Ɔsomaa esum, na ɔmaa asase duruu sum ɛfiri sɛ na wɔate nʼasɛm no so atua.
han sendte Mørke, så blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;
29 Ɔmaa wɔn nsuo nyinaa danee mogya, nam so kumm emu mpataa.
han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;
30 Mpɔtorɔ bɛhyɛɛ asase no so ma, na wɔhyɛnee ɔman no sodifoɔ mpia mu.
af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;
31 Ɔkasaeɛ, na nwansena bebree ne ntontom baa ɔman no mu baabiara.
han talede, så kom der Bremser og Myg i alt deres Land;
32 Ɔmaa wɔn osutɔ danee ampariboɔ a anyinam nenam mu wɔ ɔman no nyinaa mu;
han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;
33 Ɔsɛee wɔn bobe ne borɔdɔma nnua na ɔbubuu ɔman no so nnua pasaa.
han slog både Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;
34 Ɔkasaeɛ, na ntutummɛ baeɛ mmɛbɛ a wɔntumi nkan wɔn;
han talede, så kom der Græshopper, Springere uden Tal,
35 wɔwee nhahammono biara a ɛwɔ wɔn asase no so, na wɔdii wɔn mfuo so nnuane.
de åd alt Græs i Landet, de åd deres Jords Afgrøde;
36 Afei ɔkunkumm wɔn asase so mmakan nyinaa, wɔn mmarimayɛ mu aba a ɛdi ɛkan nyinaa.
alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;
37 Ɔyii Israelfoɔ, a wɔso dwetɛ ne sikakɔkɔɔ, firii wɔn mmusuakuo mu a obiara ho antɔ kyima.
han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled
38 Misraim ani gyeeɛ ɛberɛ a wɔkɔeɛ, ɛfiri sɛ na Israelfoɔ ho hu atɔ wɔn so.
Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.
39 Ɔtrɛɛ omununkum mu kataa wɔn so, na ɔde ogya maa wɔn, sɛ ɛnyɛ hann anadwo.
Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;
40 Wɔbisaeɛ, na ɔbrɛɛ wɔn mmoko. Ɔmaa ɔsoro aduane mee wɔn.
de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;
41 Ɔbuee ɔbotan mu maa nsuo firii mu baeɛ; na ɛtenee wɔ ɛserɛ no so sɛ asubɔnten.
han åbnede Klippen, og Vand strømmede ud, det løb som en Flod i Ørkenen.
42 Ɔkaee ne bɔhyɛ kronkron bi a ɔhyɛɛ ne ɔsomfoɔ Abraham no.
Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;
43 Ɔyii ne nkurɔfoɔ maa wɔn ani gyeeɛ. Wɔn a wapa wɔn no dii ahurisie;
han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;
44 ɔde amanaman no nsase maa wɔn, na deɛ ebinom abrɛ anya no bɛyɛɛ wɔn agyapadeɛ
han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.
45 na wɔahwɛ nʼahyɛdeɛ adi ne mmara so. Monyi Awurade ayɛ.
Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja!
