Nnwom 105
1 Ɛda Awurade ase na da ne kɛseyɛ adi. Ma ewiase nyinaa nhunu deɛ wayɛ.
Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene!
2 Monto dwom mma no, monto ayɛyie dwom mma no; monka nʼanwanwadeɛ no nyinaa.
Synger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger!
3 Monhoahoa mo ho wɔ ne din kronkron mu; momma wɔn a wɔhwehwɛ Awurade no nnya akoma mu anigyeɛ.
Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte glæder sig, som søge Herren!
4 Momma mo ani nna Awurade ne nʼahoɔden so; na monhwehwɛ nʼanim ɛberɛ biara.
Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt alle Tider!
5 Monkae anwanwadeɛ a wayɛ ne nsɛnkyerɛnneɛ, ne atemmuo a ɔbuiɛ,
Ihukommer hans underfulde Gerninger, som han har gjort, hans Jærtegn og hans Munds Domme.
6 Ao Abraham mma, Onyankopɔn ɔsomfoɔ, Ao Yakob mma a wapa wɔn.
I, hans Tjener Abrahams Sæd! Jakobs Børn, hans udvalgte!
7 Ɔyɛ Awurade, yɛn Onyankopɔn. Nʼahennie da adi wɔ asase so nyinaa.
Han er Herren vor Gud; hans Domme ere over al Jorden.
8 Ɔkae nʼapam daa nyinaa, asɛm a ɔhyɛ maa awoɔ ntoantoasoɔ apem no,
Han kommer evindelig sin Pagt i Hu, det Ord, som han har befalet til tusinde Slægter,
9 apam a ɔne Abraham yɛeɛ no ntam a ɔka kyerɛɛ Isak no.
som han har indgaaet med Abraham, og sin Ed til Isaak,
10 Ɔhyɛɛ mu den maa Yakob sɛ mmara, de maa Israel sɛ apam a ɛbɛtena hɔ afebɔɔ.
hvilken han opstillede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt
11 Ɔkaa sɛ, “Mede Kanaan asase no bɛma wo sɛ kyɛfa a ɛbɛyɛ wʼagyapadeɛ.”
sigende: Dig vil jeg give Kanaans Land til eders Arvs Lod;
12 Ɔkaa yei ɛberɛ a na wɔnnɔɔso, ahɔhokuo ketewa bi a wɔwɔ Kanaan.
der de vare en liden Hob, faa og fremmede deri;
13 Wɔfirii aman so kɔɔ aman so; firii ahemman mu kɔɔ ahemman mu.
og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folkefærd.
14 Wamma obi anhyɛ wɔn so; wɔn enti, ɔkaa ahene anim sɛ:
Han tillod intet Menneske at gøre dem Vold og revsede Konger for deres Skyld:
15 “Mommfa mo nsa nka wɔn a masra wɔn ngo; na monnyɛ mʼadiyifoɔ bɔne bi.”
„Rører ikke mine salvede og gører ikke mine Profeter noget ondt‟.
16 Ɔmaa ɛkɔm baa asase no so na ɔsɛee akwan a wɔfa so nya wɔn aduane nyinaa;
Og han kaldte Hunger over Landet, han formindskede alt Brøds Forraad.
17 na ɔsomaa ɔbarima bi dii wɔn anim, Yosef a wɔtɔn no sɛ akoa no.
Han sendte en Mand forud for dem; til Træl blev Josef solgt.
18 Wɔde mpokyerɛ guu ne nan, na wɔde dadeɛ nkɔnsɔnkɔnsɔn hyɛɛ ne kɔn,
De plagede hans Fødder i Stokken; han selv kom i Jern
19 kɔsii sɛ deɛ ɔhyɛɛ ho nkɔm no baa mu, kɔsii sɛ Awurade asɛm no daa no adi sɛ ɔyɛ nokwafoɔ.
indtil den Tid, da hans Ord traf ind, da Herrens Tale havde lutret ham.
20 Afei, ɔhene no soma ma wɔkɔgyaa no; aman no sodifoɔ gyaa no.
Kongen sendte hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, gav ham fri.
21 Ɔyɛɛ no ne fiefoɔ so wura, deɛ ɔwɔ nyinaa sodifoɔ,
Han satte ham til Herre over sit Hus og til Hersker over alt sit Gods,
22 sɛ ɔnkyerɛ ne mmapɔmma deɛ ɔpɛ na ɔnkyerɛ ne mpanimfoɔ nyansa.
at han kunde binde hans Fyrster efter sin Villie og lære hans Ældste Visdom.
23 Afei, Israel kɔɔ Misraim; Yakob kɔtenaa Ham asase so sɛ ɔnanani.
Saa kom Israel til Ægypten og Jakob boede som fremmed i Kams Land.
24 Awurade maa ne nkurɔfoɔ ase dɔreeɛ; ɔyɛɛ wɔn bebree dodo maa wɔn atamfoɔ,
Men sit Folk gjorde han saare frugtbart og mægtigere end dets Modstandere.
25 wɔn a ɔdanee wɔn akoma sɛ wɔntane ne nkurɔfoɔ na wɔmpam nʼasomfoɔ tiri so.
Disses Sind omskiftede han, saa at de hadede hans Folk og handlede træskelig imod hans Tjenere.
26 Ɔsomaa ne ɔsomfoɔ Mose, ne Aaron a na wayi noɔ no.
Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han havde udvalgt.
27 Wɔyɛɛ ne nsɛnkyerɛnneɛ nwanwasoɔ wɔ wɔn mu, nʼanwanwadeɛ wɔ Ham asase so.
De kundgjorde hans Tegns Ord iblandt dem og hans Undere i Kams Land.
28 Ɔsomaa esum, na ɔmaa asase duruu sum ɛfiri sɛ na wɔate nʼasɛm no so atua.
Han sendte Mørke og lod det blive mørkt, og de vare ikke genstridige imod hans Ord.
29 Ɔmaa wɔn nsuo nyinaa danee mogya, nam so kumm emu mpataa.
Han vendte deres Vande om til Blod og dræbte deres Fisk.
30 Mpɔtorɔ bɛhyɛɛ asase no so ma, na wɔhyɛnee ɔman no sodifoɔ mpia mu.
Deres Land vrimlede af Frøer lige indtil i deres Kongers Kamre.
31 Ɔkasaeɛ, na nwansena bebree ne ntontom baa ɔman no mu baabiara.
Han talte, saa kom der Utøj, Lus, over hele deres Landemærke.
32 Ɔmaa wɔn osutɔ danee ampariboɔ a anyinam nenam mu wɔ ɔman no nyinaa mu;
Han lod deres Regnbyger blive til Hagel, til Ildslue i deres Land.
33 Ɔsɛee wɔn bobe ne borɔdɔma nnua na ɔbubuu ɔman no so nnua pasaa.
Og han slog deres Vinstokke og deres Figentræer og sønderbrød Træerne inden deres Landemærke.
34 Ɔkasaeɛ, na ntutummɛ baeɛ mmɛbɛ a wɔntumi nkan wɔn;
Han talte, saa kom der Græshopper og Høskrækker, og der var ikke Tal paa dem.
35 wɔwee nhahammono biara a ɛwɔ wɔn asase no so, na wɔdii wɔn mfuo so nnuane.
Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark.
36 Afei ɔkunkumm wɔn asase so mmakan nyinaa, wɔn mmarimayɛ mu aba a ɛdi ɛkan nyinaa.
Han slog og alt førstefødt i deres Land, Førstegrøden af al deres Kraft.
37 Ɔyii Israelfoɔ, a wɔso dwetɛ ne sikakɔkɔɔ, firii wɔn mmusuakuo mu a obiara ho antɔ kyima.
Men hine førte han ud med Sølv og Guld, og der var ingen skrøbelig iblandt deres Stammer.
38 Misraim ani gyeeɛ ɛberɛ a wɔkɔeɛ, ɛfiri sɛ na Israelfoɔ ho hu atɔ wɔn so.
Ægypten blev glad, der de droge ud; thi Frygt for dem var falden paa det.
39 Ɔtrɛɛ omununkum mu kataa wɔn so, na ɔde ogya maa wɔn, sɛ ɛnyɛ hann anadwo.
Han udbredte en Sky til Skjul og en Ild til at lyse om Natten.
40 Wɔbisaeɛ, na ɔbrɛɛ wɔn mmoko. Ɔmaa ɔsoro aduane mee wɔn.
De bade, saa lod han Vagtler komme og mættede dem med Himmelbrød.
41 Ɔbuee ɔbotan mu maa nsuo firii mu baeɛ; na ɛtenee wɔ ɛserɛ no so sɛ asubɔnten.
Han oplod en Klippe, og der flød Vand, det løb igennem de tørre Steder som en Flod.
42 Ɔkaee ne bɔhyɛ kronkron bi a ɔhyɛɛ ne ɔsomfoɔ Abraham no.
Thi han kom sit hellige Ord i Hu og sin Tjener Abraham.
43 Ɔyii ne nkurɔfoɔ maa wɔn ani gyeeɛ. Wɔn a wapa wɔn no dii ahurisie;
Og han førte sit Folk ud med Glæde, sine udvalgte med Frydeskrig.
44 ɔde amanaman no nsase maa wɔn, na deɛ ebinom abrɛ anya no bɛyɛɛ wɔn agyapadeɛ
Og han gav dem Hedningernes Lande; og de arvede, hvad Folkene havde haft Møje for,
45 na wɔahwɛ nʼahyɛdeɛ adi ne mmara so. Monyi Awurade ayɛ.
paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!
