Nnwom 103
1 Dawid deɛ. Ao me kra, kamfo Awurade; na me mu adeɛ nyinaa nkamfo ne din kronkron no.
(Af David.) Min Sjæl, lov Herren, og alt i mig love hans hellige navn!
2 Ao me kra, kamfo Awurade, na mma wo werɛ mfiri ne nneyɛeɛ pa nyinaa,
Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!
3 ɔno na ɔde wo mfomsoɔ nyinaa kyɛ woɔ na ɔsa wo nyarewa nyinaa,
Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,
4 ɔgye wo nkwa firi damena mu na ɔde adɔeɛ ne mmɔborɔhunu bɔ wo abotire,
han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,
5 ɔde nnepa ma wo sɛ wʼapɛdeɛ na wo mmeranteberɛ yɛ foforɔ sɛ ɔkɔdeɛ.
han, som mætter din Sjæl med godt, så du bliver ung igen som Ørnen!
6 Awurade yɛ adetenenee na ɔbu wɔn a wɔhyɛ wɔn so nyinaa atɛntenenee.
HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.
7 Ɔkyerɛɛ Mose nʼakwan, na ɔmaa Israelfoɔ hunuu ne nneyɛɛ.
Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;
8 Mmɔborɔhunufoɔ ne ɔdomfoɔ ne Awurade, ne bo kyɛre fu na nʼadɔeɛ dɔɔso.
barmhjertig og nådig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed;
9 Ɔrenkɔ so mmɔ soboɔ, na ɔrennya yɛn ho menasepɔ nkɔsi daa;
han går ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt på Vrede;
10 Ɔrenhwɛ yɛn bɔne ne yɛn nni sɛdeɛ ɛfata na ɔrentua yɛn nnebɔne so ka sɛdeɛ ɛteɛ.
han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.
11 Na sɛdeɛ ɔsoro ne asase ntam ware no, saa ara na nʼadɔeɛ so wɔ wɔn a wɔsuro no so.
Men så højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.
12 Sɛdeɛ apueeɛ ne atɔeɛ ntam ware no, saa ara na wama yɛn ne yɛn mmarato ntam kwan aware.
Så langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.
13 Sɛdeɛ agya yam hyehye no ne mma ho no, saa ara na Awurade yam hyehye no ma wɔn a wɔsuro no,
Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.
14 na ɔnim sɛdeɛ wɔyɛɛ yɛn, ɔkae sɛ yɛyɛ mfuturo.
Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;
15 Ɔdasani deɛ, ne nna te sɛ ɛserɛ, ɔyɛ frɔmm sɛ wiram nhwiren;
som Græs er Menneskets dage, han blomstrer som Markens Blomster;
16 sɛ mframa bɔ fa ne so a, na ɔnni hɔ, na ne sibea nnim no bio.
når et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted får ham aldrig at se igen.
17 Nanso ɛfiri mmerɛsanten kɔsi nnasanten Awurade adɔeɛ wɔ wɔn a wɔsuro no so, na ne tenenee wɔ wɔn mma mma so,
Men HERRENs Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn
18 wɔn a wɔdi nʼapam no so na wɔkae di ne mmara so.
for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, så de gør derefter.
19 Awurade asi nʼahennwa wɔ soro, na nʼahennie di adeɛ nyinaa so.
HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.
20 Monkamfo Awurade, mo a moyɛ nʼabɔfoɔ, mo atumfoɔ a moyɛ nʼahyɛdeɛ, mo a motie nʼasɛm.
Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, så snart I hører hans Røst.
21 Monkamfo Awurade, ɔsoro asafo nyinaa, nʼasomfoɔ a moyɛ nʼapɛdeɛ.
Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.
22 Monkamfo Awurade, ne nnwuma nyinaa deɛ ɛwɔ nʼaheman mu nyinaa. Ao me ɔkra, kamfo Awurade!
Lov HERREN, alt, hvad han skabte, på hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN!
