Nnwom 103
1 Dawid deɛ. Ao me kra, kamfo Awurade; na me mu adeɛ nyinaa nkamfo ne din kronkron no.
Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.
2 Ao me kra, kamfo Awurade, na mma wo werɛ mfiri ne nneyɛeɛ pa nyinaa,
Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,
3 ɔno na ɔde wo mfomsoɔ nyinaa kyɛ woɔ na ɔsa wo nyarewa nyinaa,
ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;
4 ɔgye wo nkwa firi damena mu na ɔde adɔeɛ ne mmɔborɔhunu bɔ wo abotire,
ham, som genløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;
5 ɔde nnepa ma wo sɛ wʼapɛdeɛ na wo mmeranteberɛ yɛ foforɔ sɛ ɔkɔdeɛ.
ham, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.
6 Awurade yɛ adetenenee na ɔbu wɔn a wɔhyɛ wɔn so nyinaa atɛntenenee.
Herren øver Retfærdighed og Ret for alle fortrykte.
7 Ɔkyerɛɛ Mose nʼakwan, na ɔmaa Israelfoɔ hunuu ne nneyɛɛ.
Han lod Mose vide sine Veje, Israels Børn sine Gerninger.
8 Mmɔborɔhunufoɔ ne ɔdomfoɔ ne Awurade, ne bo kyɛre fu na nʼadɔeɛ dɔɔso.
Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.
9 Ɔrenkɔ so mmɔ soboɔ, na ɔrennya yɛn ho menasepɔ nkɔsi daa;
Han skal ikke bestandig gaa i Rette, ej heller beholde Vrede evindelig.
10 Ɔrenhwɛ yɛn bɔne ne yɛn nni sɛdeɛ ɛfata na ɔrentua yɛn nnebɔne so ka sɛdeɛ ɛteɛ.
Han har ikke gjort imod os efter vore Synder og ikke betalt os efter vore Misgerninger.
11 Na sɛdeɛ ɔsoro ne asase ntam ware no, saa ara na nʼadɔeɛ so wɔ wɔn a wɔsuro no so.
Thi saa høj Himmelen er over Jorden, har hans Miskundhed været mægtig over dem, som frygte ham.
12 Sɛdeɛ apueeɛ ne atɔeɛ ntam ware no, saa ara na wama yɛn ne yɛn mmarato ntam kwan aware.
Saa langt som Østen er fra Vesten, har han ladet vore Overtrædelser være langt fra os.
13 Sɛdeɛ agya yam hyehye no ne mma ho no, saa ara na Awurade yam hyehye no ma wɔn a wɔsuro no,
Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.
14 na ɔnim sɛdeɛ wɔyɛɛ yɛn, ɔkae sɛ yɛyɛ mfuturo.
Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv.
15 Ɔdasani deɛ, ne nna te sɛ ɛserɛ, ɔyɛ frɔmm sɛ wiram nhwiren;
Et Menneskes Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa blomstrer han.
16 sɛ mframa bɔ fa ne so a, na ɔnni hɔ, na ne sibea nnim no bio.
Naar et Vejr farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke længere.
17 Nanso ɛfiri mmerɛsanten kɔsi nnasanten Awurade adɔeɛ wɔ wɔn a wɔsuro no so, na ne tenenee wɔ wɔn mma mma so,
Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,
18 wɔn a wɔdi nʼapam no so na wɔkae di ne mmara so.
med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.
19 Awurade asi nʼahennwa wɔ soro, na nʼahennie di adeɛ nyinaa so.
Herren har befæstet sin Trone i Himmelen, og hans Rige behersker alt.
20 Monkamfo Awurade, mo a moyɛ nʼabɔfoɔ, mo atumfoɔ a moyɛ nʼahyɛdeɛ, mo a motie nʼasɛm.
Lover Herren, I hans Engle! I vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst!
21 Monkamfo Awurade, ɔsoro asafo nyinaa, nʼasomfoɔ a moyɛ nʼapɛdeɛ.
Lover Herren, alle hans Hærskarer! I hans Tjenere, som gøre hans Villie!
22 Monkamfo Awurade, ne nnwuma nyinaa deɛ ɛwɔ nʼaheman mu nyinaa. Ao me ɔkra, kamfo Awurade!
Lover Herren, I hans Gerninger alle til Hobe! i alle hans Herredømmes Steder: Min Sjæl, lov Herren!
