< Nnwom 102 >
1 Aberanteɛ mmɔborɔni mpaeɛbɔ. Ɛberɛ a ne home te no na ɔka nʼahometesɛm kyerɛ Awurade. Ao Awurade tie me mpaeɛbɔ; na ma me mmoa ho sufrɛ nnuru wʼanim.
(Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,
2 Mfa wʼanim nhinta me ɛberɛ a mewɔ ahohiahia mu. Brɛ wʼaso ase ma me; na sɛ mesu mefrɛ wo a, gye me so ntɛm.
skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!
3 Me nkwa nna reyera te sɛ wisie; me nnompe hyehye te sɛ egya.
Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
4 Mʼakoma aboto na akusa sɛ ɛserɛ; na me kɔn nnɔ aduane.
mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
5 Mʼapinisie denden enti maka honam ne nnompe.
Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
6 Mete sɛ ɛserɛ so patuo, te sɛ ɔpatuo a ɔte mmubuiɛ mu.
jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;
7 Meda hɔ a, mʼani gu so; mayɛ sɛ anomaa bi a ɔno nko ara si ɛdan atifi.
om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;
8 Ɛda mu nyinaa mʼatamfoɔ bɔ me akutia. Wɔn a wɔdi me ho fɛ no bɔ me din de dome.
mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.
9 Mede nsõ ayɛ mʼaduane na mede nisuo fra me nsuo mu
Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer
10 ɛsiane wʼabufuhyeɛ denden no enti, woama me so, ayi me asi nkyɛn.
over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
11 Me nkwa nna te sɛ anwummerɛ sunsum; na mekusa sɛ ɛserɛ.
mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
12 Nanso, wo Awurade, woyɛ ɔhene daa daa; na wo din a ahyeta no te hɔ daa awoɔ ntoatoasoɔ nyinaa mu.
Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
13 Wobɛsɔre na woahunu Sion mmɔbɔ; berɛ aduru sɛ wohunu no mmɔbɔ; ɛberɛ a wohyɛeɛ no aso.
du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;
14 Nʼaboɔ som bo ma wʼasomfoɔ; ne mfuturo hyɛ wɔn awerɛhoɔ.
thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
15 Amanaman no bɛsuro Awurade din; asase so ahemfo nyinaa bɛdi wʼanimuonyam ni.
Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
16 Awurade bɛkyekyere Sion bio, na wapue wɔ nʼanimuonyam mu.
thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
17 Ɔbɛtie mmɔborɔfoɔ mpaeɛbɔ; na ɔremmu nʼani ngu wɔn sufrɛ so.
han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
18 Montwerɛ yei mma nkyirimma, sɛdeɛ ɛbɛyɛ a wɔn a wɔnnya nwoo wɔn bɛkamfo Awurade;
For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
19 “Awurade hwɛɛ fam firi ne kronkronbea wɔ soro hɔ; ɔfiri soro hwɛɛ asase,
thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
20 sɛdeɛ ɔbɛte nneduafoɔ apinisie na wagyaa wɔn a wɔabu wɔn kumfɔ no.”
for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
21 Enti, wɔbɛpae mu abɔ Awurade din wɔ Sion na wɔakamfo no wɔ Yerusalem,
at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,
22 ɛberɛ a amanaman ne ahennie ahodoɔ bɛhyiam na wɔasom Awurade.
når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
23 Ɔmaa me yɛɛ mmerɛ wɔ ɛberɛ a merenyini. Ɔtwaa me nkwa nna so.
Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.
24 Enti mekaa sɛ, “Ao me Onyankopɔn, mfa me nkɔ, wɔ me nkwa nna mfimfini; wo mfeɛ wɔ hɔ daa kɔduru awoɔ ntoatoasoɔ nyinaa mu.
Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.
25 Ahyɛaseɛ no, wotoo asase fapem, na ɔsoro yɛ wo nsa ano adwuma.
Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
26 Ne nyinaa bɛtwam, na wo deɛ, wobɛtena hɔ daa; wɔbɛtete te sɛ atadeɛ. Wobɛsesa wɔn te sɛ ntoma na wɔbɛto wɔn agu.
de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;
27 Nanso, wote sɛdeɛ woteɛ, na wo mfeɛ to rentwa da.
som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!
28 Wʼasomfoɔ mma bɛtena nkwa mu wɔ wʼanim; na wɔn asefoɔ ase bɛtim wɔ wʼanim.”
Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.