Mmɛbusɛm 8

1 Tie: Nyansa refrɛ. Nteaseɛ ma ne nne so.

Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?

2 Ɛkwan no so, sorɔnsorɔmmea hɔ, nkwantanan no so, ɛhɔ na ɛgyina,

Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;

3 apono a ɛkɔ kuropɔn no mu ho, ɛteam wɔ aboboano hɔ sɛ,

ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:

4 “Ao, mo mmarimma na meteam mefrɛ; meteam frɛ adasamma nyinaa.

Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.

5 Mo a moyɛ ntetekwaa, mo mma mo ani nte; mo a moyɛ nkwaseafoɔ, monnya nteaseɛ.

I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!

6 Montie, na mewɔ nsɛm pa bi ka kyerɛ mo; mebue mʼano ka deɛ ɛyɛ.

Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;

7 Mʼano ka deɛ ɛyɛ nokorɛ, ɛfiri sɛ mʼanofafa kyiri amumuyɛsɛm.

ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.

8 Mʼano mu nsɛm nyinaa yɛ pɛ; ebiara nni mu a ɛyɛ nkontompo anaa nnaadaasɛm.

Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;

9 Ne nyinaa mu da hɔ ma deɛ ɔwɔ nhunumu; ɛho nni asɛm ma wɔn a wɔwɔ nimdeɛ.

de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt

10 Mompo dwetɛ na momfa mʼakwankyerɛ, momfa nimdeɛ na mompo sikakɔkɔɔ amapa.

Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;

11 Ɛfiri sɛ nimdeɛ som bo sene mmota, na wɔrentumi mfa deɛ wopɛ biara ntoto ho.

thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den

12 “Me, nyansa, mene aniteɛ na ɛteɛ; nimdeɛ ne nhunumu wɔ me.

Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.

13 Sɛ wɔsuro Awurade ɛne sɛ wɔkyiri bɔne; mekyiri ahantan ne ahomasoɔ, ɔbra bɔne ne nnaadaasɛm.

HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.

14 Afotuo ne atemmuo pa wɔ me; mewɔ nteaseɛ ne tumi.

Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.

15 Me so na ahemfo nam di adeɛ na sodifoɔ nam me so hyehyɛ mmara a ɛyɛ pɛ;

Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;

16 Mmapɔmma de me bu ɔman ne atitire nyinaa a wɔdi asase so ɔhene.

ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.

17 Medɔ wɔn a wɔdɔ me, na wɔn a wɔhwehwɛ me no hunu me.

Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.

18 Ahonyadeɛ ne animuonyam wɔ me nkyɛn, ahodeɛ a ɛkyɛre ne yiedie nso saa ara.

Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.

19 Mʼaba yɛ sene sikakɔkɔɔ amapa; deɛ ɛfiri me mu boro dwetɛ a wɔasɔne so so.

Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.

20 Tenenee akwan so na menam atɛntenenee akwan so,

Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier

21 mede ahodeɛ ma wɔn a wɔdɔ me na mehyɛ wɔn adekoradan ma ma.

for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.

22 “Awurade bɔɔ me sɛ nʼabɔdeɛ mu abakan dii ne tete nneyɛɛ anim;

Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;

23 ɔyii me sii hɔ firi tete, ansa na ewiase rehyɛ aseɛ.

jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;

24 Wɔwoo me ansa na wɔrebɔ ɛpo kakraka no ansa na wɔreyɛ nsutire a nsuo ahyɛ no ma no;

jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;

25 ansa na wɔde mmepɔ resisi hɔ, wɔwoo me ansa na nkokoɔ reba,

førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,

26 ansa na ɔbɔɔ asase ne ne mfuo anaa dɔteɛ biara a ɛwɔ asase soɔ.

førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.

27 Mewɔ hɔ ansa na wɔbɔɔ soro, ɛberɛ a ɔtwaa hyeɛ too ebunu no ani no,

Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.

28 ɛberɛ a ɔbɔɔ omununkum wɔ soro na ɔde ebunu mu nsutire tintim hɔ denden no,

Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,

29 ɛberɛ a ɔtwaa hyeɛ maa ɛpo sɛdeɛ nsuo no rentra ne hyeɛ, ne ɛberɛ a ɔtwaa asase fapem no,

da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,

30 na meyɛ odwumfoɔ a mete ne nkyɛn. Anigyeɛ hyɛɛ me ma daa na medii ahurisie wɔ nʼanim ɛberɛ biara,

da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,

31 na mʼani gye wɔ ne ewiase nyinaa mu na mʼani ka wɔ adasamma mu.

leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.

32 “Enti me mma, montie me; nhyira ne wɔn a wɔnante mʼakwan so.

Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!

33 Montie mʼakwankyerɛ na monhunu nyansa; mommu mo ani nngu so.

Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!

34 Nhyira ne onipa a ɔtie me, ɔwɛn mʼaboboano daa, na ɔtwɛn wɔ hɔ.

Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.

35 Na obiara a ɔhunu me no nya nkwa na ɔnya anisɔ firi Awurade nkyɛn.

Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;

36 Na deɛ woanhwehwɛ me no ha ne ho na wɔn a wɔtane me no dɔ owuo.”

men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.