Mmɛbusɛm 7
1 Me ba, fa me nsɛm sie na kora mʼahyɛdeɛ wɔ wo mu.
Min Søn, vogt dig mine Ord, mine bud må du gemme hos dig;
2 Di mʼahyɛdeɛ so na wobɛnya nkwa; bɔ me nkyerɛkyerɛ ho ban sɛ deɛ wodɔ noɔ.
vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
3 Kyekyere bɔ wo nsateaa ho; twerɛ no yie gu wʼakoma ɛpono so.
bind dem om dine Fingre, skriv dem på dit Hjertes Tavle,
4 Ka kyerɛ nyansa sɛ, “Wo yɛ me nuabaa,” na frɛ nteaseɛ wo busuani;
sig til Visdommen: "Du er min Søster!" og kald Forstanden Veninde,
5 Wɔbɛtwe wo afiri ɔbaawaresɛefoɔ ho, afiri ɔbaawarefoɔ sansani nsɛmmɔdɛ ho.
at den må vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
6 Me fie mpomma ano mede mʼani faa ntokua mu.
Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
7 Mehunuu wɔ ntetekwaafoɔ mu, mehyɛɛ mmeranteɛ no mu baako nso, ɔbabunu a ɔnni adwene.
og blandt de tankeløse så jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
8 Na ɔnam borɔno a ɛbɛn ɔbaa no fie so a nʼani kyerɛ ɔbaa no fie
han gik på Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem på Vej til hendes Hus
9 ɛberɛ a ɔnwunu redwoɔ, na animu rebiribiri no.
i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
10 Afei ɔbaa bi firi bɛhyiaa no a wasiesie ne ho sɛ odwamanfoɔ a nnaadaa wɔ nʼakomam.
Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
11 (Ɔyɛ hyirenn na hwee mfa ne ho, ɔntena efie koraa;
løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
12 ɛnnɛ wɔhunu no mmɔntene so, ɔkyena na ɔte adwaberem, ɔtetɛ wɔ mmantwea mmantwea.)
snart på Gader, snart på Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun; -
13 Ɔsɔɔ ne mu fee nʼano wamfɛre, na ɔkaa sɛ,
hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
14 “Mewɔ ayɔnkofa ayɛyɛdeɛ wɔ efie; ɛnnɛ madi me bɔhyɛ so.
"Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
15 Enti mebaeɛ sɛ merebɛhyia wo; mehwehwɛɛ wo na mahunu wo!
gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
16 Mato me mpa mede nwera a wɔahyɛ no aduro a ɛfiri Misraim.
Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred
17 Mede nnuhwam apete me mpa so: kurobo, pɛperɛ ne sinamon.
jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
18 Bra, ma yɛmfa ɔdɔ mmɔ ɔdɔ mu nkɔsi anɔpa;
kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
19 Me kunu nni efie; watu kwan na ɔbɛkyɛre.
Thi Manden er ikke hjemme, - på Langfærd er han draget;
20 Ɔde sika a ɛdɔɔso hyɛɛ ne sikabɔtɔ ma na ɔremma kɔsi ɔsrane no korokumatwa berɛ mu.”
Pengepungen tog han med, ved Fuldmåne kommer han hjem!"
21 Ɔde akorɔkorɔ bɔɔ no asɔn; ɔde nnaadaa nyaa no ne no daeɛ.
Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
22 Ɔdii nʼakyi prɛko pɛ te sɛ nantwie a ɔrekɔ akumiiɛ, anaa ɔwansane a ɔde ne tiri rekɔhyɛ hankrafidie mu
tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
23 kɔsi sɛ bɛmma bɛhwire ne brɛboɔ mu, te sɛ anomaa a ɔrekɔtɔ anomaa afidie mu na ɔnnim sɛ ɔbɛhwere ne nkwa.
til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
24 Na afei, me mma, montie me; monyɛ aso mma deɛ meka.
Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
25 Mommma mo akoma mpatere nkɔ ne so na mommane mfa nʼakwan so.
Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild på hendes Stier;
26 Bebree na wɔnam ne so ahwehwe ase; wɔn a wakum wɔn dɔɔso pa ara.
thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
