Mmɛbusɛm 31
1 Ɔhene Lemuel nsɛm a ɛyɛ nkɔmhyɛ a ne maame kyerɛɛ no:
Lemuels, en Konges, Ord; et varslende Ord, hvormed hans Moder underviste ham.
2 Ao me babarima, me yafunu ba, Ao mebɔhyɛ ba,
Hvad? min Søn! og hvad? mit Livs Søn! og hvad? mine Løfters Søn!
3 nsɛe wʼahoɔden wɔ mmaa ho, wɔn a wɔgu ahemfo asu no.
Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der ødelægger Konger.
4 Lemuel, nsã nyɛ mma ahemfo; asanom nyɛ mma ahemfo, ɛnsɛ sɛ sodifoɔ pere nsaden ho;
Det bør ikke Konger, Lemuel! det bør ikke Konger at drikke Vin, ej heller Fyrster at drikke stærk Drik,
5 sɛ wɔnom nsã a, wɔn werɛ bɛfiri deɛ mmara no ka, na wɔn a wɔdi wɔn nya no rennya deɛ wɔwɔ ho ɛkwan.
at han ikke skal drikke og glemme det, som er Lov, og forvende alle elendige Folks Ret.
6 Fa nsaden ma wɔn a wɔresɛe, na fa nsã ma wɔn a wɔwɔ amanehunu mu;
Giver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen,
7 Momma wɔnnom, na wɔn werɛ mfiri wɔn hia na wɔnnkae wɔn awerɛhoɔ bio.
at han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu.
8 Kasa ma wɔn a wɔntumi nkasa mma wɔn ho, kasa ma mmɔborɔfoɔ yiedie.
Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret.
9 Kasa na bu atɛntenenee; kasa ma ahiafoɔ ne onnibie yiedie.
Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!
10 Ɔyere pa, hwan na ɔbɛnya? Ɔsom bo pa ara sene nhwene pa.
Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.
11 Ne kunu wɔ ne mu ahotosoɔ pa ara na biribiara a ɛwɔ boɔ nhia no.
Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.
12 Ɔde deɛ ɛyɛ brɛ no, na ɛnyɛ ɔhaw, ne nkwa nna nyinaa mu.
Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.
13 Ɔhwehwɛ odwannwi ne asaawa na ɔde ne nsa nwono wɔ fɛ so.
Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder.
14 Ɔte sɛ adwadifoɔ ahyɛn, ɔde ne nnuane firi akyirikyiri ba.
Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra.
15 Adeɛ nnya nkyeeɛ no na wasɔre; ɔsiesie aduane ma nʼabusuafoɔ na ɔkyekyɛ nnwuma ma ne mmaawa.
Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde.
16 Ɔdwene afuo ho, na ɔtɔ; ɔfiri deɛ ɔnya mu yɛ bobefuo.
Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard.
17 Ɔde nsi yɛ nʼadwuma; nʼabasa mu wɔ ahoɔden ma nʼadwuma.
Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke.
18 Ɔhwɛ sɛ nʼadwadie ho wɔ mfasoɔ, na ne kanea ɛnnum anadwo.
Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten.
19 Daa, na ne nsa kura tadua mu a ne nsateaa nso retoatoa asaawa.
Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen.
20 Ɔgo ne nsam ma ahiafoɔ na ne nsa so onibie so.
Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.
21 Sɛ sukyerɛmma tɔ a ne yam nhyehye no wɔ ne fiefoɔ ho; ɛfiri sɛ wɔn nyinaa wɔ aduradeɛ a wɔde ko awɔ.
Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj.
22 Ɔyɛ ne mpasotam; na ɔfira nwera ne serekye ntoma.
Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning.
23 Ne kunu wɔ animuonyam wɔ kuropɔn ɛpono ano, baabi a ɔne asase no so mpanimfoɔ tena.
Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet.
24 Ɔpempam nwera ntadeɛ tontɔn, na ɔtu abɔwomu ma adwadifoɔ.
Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs.
25 Ɔwɔ ahoɔden ne animuonyam; na ɔnsuro nna a ɛwɔ nʼanim.
Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.
26 Ɔkasa nyansa mu, na nokorɛ nkyerɛkyerɛ wɔ ne tɛkrɛma so.
Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.
27 Ɔhwɛ ne fidua mu nnwuma so na ɔnnyegye aniha so.
Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød.
28 Ne mma sɔre a wɔfrɛ no nhyira; ne kunu nso saa ara, na ɔkamfo no sɛ,
Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:
29 “Mmaa pii yɛ nneɛma a ɛwɔ edin, na wo deɛ, wosene wɔn nyinaa.”
„Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen”.
30 Ɔbaa kɔnɔfoɔ yɛ nnaadaa, na ahoɔfɛ twam ntɛm so; nanso ɔbaa a ɔsuro Awurade no fata nkamfoɔ.
Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.
31 Fa abasobɔdeɛ a wanya no ma no, na wɔnkamfo ne nnwuma wɔ kuropɔn ɛpono ano.
Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.
