Mmɛbusɛm 29
1 Obi a ɔkɔ so yɛ tufoanteɛ wɔ animka pii akyi no wɔbɛsɛe no mpofirim a wɔrentumi nsi ano.
Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
2 Sɛ teneneefoɔ di yie a, nnipa no di ahurisie; sɛ amumuyɛfoɔ di nnipa so a, wosi apinie.
Er der mange retfærdige, glædes Folket, men råder de gudløse, sukker Folket.
3 Onipa a ɔdɔ nyansa no ma nʼagya anigye, nanso nnwamanfoɔ yɔnko sɛe nʼahonya.
Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgås, bortødsler Gods.
4 Ɔhene nam atɛntenenee so ma ɔman no asomdwoeɛ, nanso deɛ ɔde adifudepɛ gye adanmudeɛ no bɔ ɔman no.
Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.
5 Obiara a ɔdaadaa ne yɔnko no sum ne nan afidie.
Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.
6 Ɔdebɔneyɛfoɔ bɔne sum no afidie, nanso ɔteneneeni bɛtumi ato dwom ama nʼani agye.
I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
7 Ahiafoɔ atɛnteneebuo ho hia teneneefoɔ, nanso amumuyɛfoɔ nni saa tema no.
Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
8 Fɛdifoɔ de basabasayɛ ba kuropɔn mu, nanso anyansafoɔ dwodwo abufuo ano.
Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.
9 Sɛ onyansafoɔ de ɔkwasea kɔ asɛnniiɛ a, ɔkwasea no bobom kasa di fɛ, na asomdwoeɛ mma.
Går Vismand i Rette med Dåre, vredes og ler han, alt preller af.
10 Mogyapɛfoɔ kyiri ɔnokwafoɔ, na wɔhwehwɛ sɛ wɔbɛkum deɛ ɔtene.
De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
11 Ɔkwasea da abufuo nyinaa adi, nanso onyansafoɔ hyɛ ne ho so.
En Tåbe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
12 Sɛ sodifoɔ tie nkontomposɛm a, nʼadwumayɛfoɔ nyinaa bɛyɛ amumuyɛfoɔ.
En Fyrste, som lytter til Løgnetale, får lufter gudløse Tjenere.
13 Ohiani ne ɔhyɛsofoɔ nyinaa wɔ saa adeɛ baako yi: Awurade ma wɔn baanu nyinaa ani a wɔde hunu adeɛ.
Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.
14 Sɛ ɔhene di ahiafoɔ asɛm yie a, nʼahennwa bɛtim hɔ daa.
En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone står fast evindelig.
15 Ntenesoɔ abaa ma nyansa, na abɔfra a wɔde ne pɛ ma noɔ no, gu ne na anim ase.
Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
16 Sɛ amumuyɛfoɔ di yie a, bɔne nso kɔ so, na teneneefoɔ bɛhunu wɔn asehweɛ.
Bliver mange gudløse tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
17 Tene wo ba so, na ɔbɛma wo asomdwoeɛ; ɔbɛma wo ɔkra ani agye.
Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
18 Sɛ anisoadehunu nni hɔ a, nnipa no yɛ basaa; na nhyira nka deɛ ɔdi mmara so.
Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.
19 Wɔmmfa anomu nsɛm nko ara ntene ɔsomfoɔ so, ɔte aseɛ deɛ, nanso ɔremfa.
Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
20 Wohunu obi a ɔpere ne nsɛm ho anaa? Ɔkwasea mu wɔ anidasoɔ sene no.
Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.
21 Sɛ obi korɔkorɔ ne ɔsomfoɔ firi ne mmɔfraase a, awieeɛ no ɔde awerɛhoɔ na ɛbɛba.
Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
22 Onipa a ne bo afuo de mpaapaemu ba, na deɛ ne bo nkyɛre fu no yɛ bɔne pii.
Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
23 Onipa ahomasoɔ brɛ no ase, nanso deɛ ɔwɔ ahobrɛaseɛ no nya animuonyam.
Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære.
24 Deɛ ɔboa ɔkorɔmfoɔ no ha ɔno ankasa ho. Wɔama waka ntam enti ɔsuro sɛ ɔbɛdi adanseɛ.
Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.
25 Onipa ho suro bɛtumi ayɛ afidie ama wo, na deɛ ɔde ne ho to Awurade so no, wɔbɛgye no.
Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler på HERREN, er bjærget.
26 Bebree hwehwɛ sɛ wɔbɛnya ɔhene ne no akasa, nanso onipa nya atɛntenenee firi Awurade nkyɛn.
Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
27 Teneneefoɔ kyiri atorofoɔ; na amumuyɛfoɔ kyiri wɔn a wɔn akwan tene.
Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.
