Mmɛbusɛm 27
1 Mfa ɔkyena nhoahoa wo ho, na wonnim deɛ ɛda bi de bɛba.
Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.
2 Ma ɔfoforɔ nkamfo wo; na ɛnyɛ wʼankasa; ma ɛmfiri ɔfoforɔ anomu na ɛnyɛ wo.
Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.
3 Ɛboɔ mu yɛ duru, na anwea yɛ adesoa, nanso ɔkwasea abufuhyeɛ yɛ duru sene emu biara.
Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Dårers Galde.
4 Abufuo tirim yɛ den, na abufuhyeɛ sɛe adeɛ, na hwan na ɔbɛtumi agyina ninkuntwe ano?
Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan stå for den?
5 Animka a ɛda edwa yɛ sene ɔdɔ a asuma.
Hellere åbenlys Revselse end Kærlighed, der skjules.
6 Apirakuro a ɛfiri adamfo nkyɛn no yɛ sene ɔtamfoɔ mfeano bebrebe.
Vennehånds Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange.
7 Ɛwoɔ nyɛ deɛ wameeɛ akɔnnɔ, nanso deɛ ɛkɔm de noɔ no, deɛ ɛyɛ nwono yɛ nʼanom dɛ.
Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne.
8 Onipa a wayera ne fie ɛkwan, te sɛ anomaa a wafiri ne pirebuo mu rekyinkyini.
Som Fugl, der må fly fra sin Rede, er Mand, der må fly fra sit Hjem:
9 Ngo ne aduhwam ma akoma ani gye, adamfo ho anigyeɛ firi nʼafotu pa a ɔma.
Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer.
10 Nnyaa wʼadamfo ne wʼagya adamfo mu, nkɔ wo nuabarima fie ɛberɛ a ɔhaw ato woɔ, na ɔyɔnko a ɔbɛn woɔ no yɛ sene onuabarima a ɔwɔ akyirikyiri.
Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gå ej til din Broders Hus på din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Hånden end Broder i det fjerne.
11 Me ba, hunu nyansa na ma mʼakoma ani nnye; ɛno na ɛbɛma manya mmuaeɛ ama obiara a ɔbu me animtiaa.
Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.
12 Mmadwemma hunu asiane na wɔhinta, nanso ntetekwaafoɔ kɔ wɔn anim kɔtɔ mu.
Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder,
13 Fa atadeɛ a ɛhyɛ obi a ɔdi ɔhɔhoɔ akagyinamu; sɛ ɔregyina ɔbaa huhufoɔ akyi a, fa si awowa.
Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
14 Sɛ obi team hyira ne yɔnko anɔpahema a, wɔbɛfa no sɛ ɛyɛ nnome.
Den, som årle højlydt velsigner sin Næste, han får det regnet for Banden.
15 Ɔyere ntɔkwapɛfoɔ te sɛ osutɔ da nsusosɔ a ɛnnyae da;
Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden;
16 sɛ wopata no a, ɛte sɛ deɛ wopata mframa anaa wode wo nsa bɛsɔ ngo mu.
den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie.
17 Dadeɛ se dadeɛ, saa ara na onipa se ɔfoforɔ.
Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet.
18 Deɛ ɔhwɛ borɔdɔma dua so no bɛdi ɛso aba, na deɛ ɔsom ne wura no, wɔbɛhyɛ no animuonyam.
Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres.
19 Sɛdeɛ nsuo yi animdua kyerɛ no, saa ara na onipa akoma da onipa no adi.
Som i Vandspejlet Ansigt møder Ansigt, slår Menneskehjerte Menneske i Møde.
Dødsrige og Afgrund kan ikke mættes, ej heller kan Menneskens Øjne mættes. (Sheol h7585)
21 Kyɛmferɛ wɔ hɔ ma dwetɛ na fononoo wɔ hɔ ma sikakɔkɔɔ, nanso wɔnam nkamfo a onipa nya so na ɛso no hwɛ.
Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand.
22 Sɛ wowɔ ɔkwasea wɔ ɔwaduro mu, sɛ wode ɔwɔma wɔ no te sɛ deɛ wosi aburoo a, worentumi nnyi agyimisɛm mfiri ne ho.
Om du knuste en Dåre i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Dårskab veg dog ej fra ham.
23 Ma ɛnyɛ wo asɛnhia sɛ wobɛhunu wo nnwankuo tebea, na ma wʼani nkɔ wʼanantwikuo so;
Mærk dig, hvorledes dit Småkvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde;
24 ɛfiri sɛ, ahonya ntena hɔ daa, na ahenkyɛ ntena hɔ mma awoɔ ntoantoasoɔ nyinaa.
thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;
25 Sɛ wotwa ɛserɛ no na foforɔ fifiri na wɔboaboa nkokoɔ so ɛserɛ no ano a,
er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter,
26 ɛnneɛ nnwammaa no bɛma wo ntoma, na mpɔnkye ama sika a ɛtɔ mfuo.
da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,
27 Wobɛnya mmirekyie nufosuo bebree ama wo ne wʼabusuafoɔ adi ne aduane ama wo mmaawa.
Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger.
