Mmɛbusɛm 26
1 Sɛdeɛ sukyerɛmma te ahuhuro berɛ anaasɛ osutɔ te wɔ otwa berɛ no saa ara na animuonyam mfata ɔkwasea.
Som Sne om Somren og Regn Høsten så lidt hører Ære sig til for en Tåbe.
2 Sɛdeɛ apatuprɛ tuo anaasɛ asomfena tu danedane ne ho no, saa ara na nnuabɔ hunu nsi hwee.
Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt så rammer ej Banden mod sagesløs Mand.
3 Ɔkafoɔ abaa wɔ hɔ ma ɔpɔnkɔ, nnareka wɔ hɔ ma afunumu, na abaa wɔ hɔ ma nkwaseafoɔ akyi.
Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Tåbers Ryg.
4 Nhwɛ ɔkwasea agyimisɛm so mma no mmuaeɛ, anyɛ saa a wo nso bɛyɛ sɛ ɔno.
Svar ej Tåben efter hans Dårskab, at ikke du selv skal blive som han.
5 Gyina ɔkwasea agyimisɛm so ma no mmuaeɛ anyɛ saa a ɛbɛyɛ no sɛ ɔnim nyansa.
Svar Tåben efter hans Dårskab, at han ikke skal tykkes sig viis.
6 Sɛ wode nkra bi soma ɔkwasea a, ɛte sɛ woatwa wʼankasa nan anaasɛ woafrɛ basabasayɛ.
Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Tåbe.
7 Apakye nan a awu na ɛsensɛn hɔ no, yɛ abɛbusɛm a ɛda ɔkwasea ano.
Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Tåbers Mund.
8 Ɛboɔ a wɔakyekyere afam ahwimmoɔ so, te sɛ animuonyam a wɔde ama ɔkwasea.
Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Tåbe.
9 Nkasɛɛ dua a ɛkura ɔkɔwensani no te sɛ abɛbusɛm a ɛda ɔkwasea ano.
Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Tåbers Mund.
10 Deɛ ɔbɔ ɔkwasea anaa obi hunu paa no te sɛ agyantoni a ɔpira nnipa kwa.
Som en Skytte, der sårer enhver, som kommer, er den, der lejer en Tåbe og en drukken.
11 Sɛdeɛ ɔkraman sane kɔ ne feɛ ho no, saa ara na ɔkwasea ti nʼagyimisɛm mu.
Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Tåbe, der gentager Dårskab.
12 Woahunu obi a ɔyɛ onyansafoɔ wɔ nʼankasa ani so? Anidasoɔ pii wɔ ɔkwasea mu sene no.
Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tåbe er der mere Håb end for ham.
13 Ɔkwadwofoɔ ka sɛ, “Gyata wɔ ɛkwan no mu, gyata nenam mmɔntene no so!”
Den lade siger: "Et Rovdyr på Vejen, en Løve ude på Torvene!"
14 Sɛdeɛ ɛpono di akɔneaba wɔ ne mponterɛ so no, saa ara na ɔkwadwofoɔ twa ne ho wɔ ne mpa so.
Døren drejer sig på sit Hængsel, den lade på sit Leje.
15 Ɔkwadwofoɔ de ne nsa si aduane mu, na ɛyɛ no aniha sɛ ɔbɛyi akɔ nʼano.
Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Hånden til Munden.
16 Ɔkwadwofoɔ yɛ onyansafoɔ wɔ ɔno ankasa ani so sene nnipa baason a wɔdwene asɛm ho na wɔabua.
Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar.
17 Obi a ɔsɔ ɔkraman aso twe noɔ no te sɛ obi a ɔretwam na ɔde ne ho kɔfra ntɔkwa a ɛmfa ne ho mu.
Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid.
18 Ɔbɔdamfoɔ a ɔtoto atuo anaa agyan kɔdiawuo no
Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,
19 te sɛ obi a, ɔdaadaa ne yɔnko na ɔka sɛ, “Na mede redi agorɔ!”
er den, der sviger sin Næste og siger: "Jeg spøger jo kun."
20 Yensin hi a, ogya dum; nsekuro nni hɔ a ntɔkwa toɔ twa.
Er der intet Brænde, går Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.
21 Sɛdeɛ gyabidie dane gyasramma na anyina dane ogya no, saa ara na ntɔkwapɛfoɔ hyɛ ntɔkwa mu kutupa.
Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.
22 Osekuni anom asɛm te sɛ mfremfremadeɛ; ɛwurawura kɔ onipa akwaa mu nyinaa.
Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre.
23 Sɛdeɛ wɔde dwetɛ fi adura asankago ho no saa ara na anoɔdɛ kata amumuyɛ akoma so.
Som Sølvovertræk på et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.
24 Onipa bɔne kasa te sɛ deɛ ɔyɛ, nanso nnaadaa ahyɛ nʼakoma ma.
Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig;
25 Ɛwom sɛ ne kasa yɛ dɛ deɛ, nanso ɛnnye no nni, ɛfiri sɛ akyiwadeɛ nson ahyɛ nʼakoma ma.
gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.
26 Ebia nnaadaa bɛkata nʼadwemmɔne so, nanso nʼamumuyɛsɛm bɛda adi wɔ badwa mu.
Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling.
27 Sɛ onipa tu amena a, ɔbɛto mu; sɛ onipa pire ɔboɔ a, ɛbɛsane aba ne so.
I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv.
28 Atorɔ tɛkrɛma kyiri wɔn a ɔgu wɔn ho fi, na nnaadaa ano de ɔsɛeɛ ba.
Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.
