< Mmɛbusɛm 25 >

1 Yeinom yɛ Salomo mmɛbusɛm nkekaho a Yudahene Hesekia afotufoɔ twerɛeɛ:
Følglende er også ordsprog af SALOMO, som Kong Ezekias af Judas Mænd samlede.
2 Ɛyɛ Onyankopɔn animuonyamhyɛ sɛ wɔde asɛm sie; sɛ wɔpɛɛpɛɛ asɛm mu nso hyɛ ahemfo animuonyam.
Guds Ære er det at skjule en Sag, Kongers Ære at granske en Sag.
3 Sɛdeɛ ɔsoro korɔn na asase mu dɔ no, saa ara na wɔrentumi nhwehwɛ ahemfo akoma mu.
Himlens Højde og Jordens Dybde og Kongers Hjerte kan ingen granske.
4 Sɛ wɔyi dwetɛ ho a, dwetɛdwumfoɔ tumi de yɛ adeɛ a ɛho wɔ mfasoɔ;
Når Slagger fjernes fra Sølv, så bliver det hele lutret;
5 Yi amumuyɛfoɔ firi ɔhene anim, na tenenee bɛma nʼahennwa atim.
når gudløse fjernes fra Koogen, grundfæstes hans Trone ved Retfærd.
6 Mma wo ho so wɔ ɔhene anim, na mpere diberɛ wɔ atitire mu;
Bryst dig ikke for Kongen og stil dig ikke på de stores Plads;
7 Ɛyɛ ma no sɛ ɔbɛka akyerɛ wo sɛ, “Bra soro ha,” sene sɛ ɔbɛbrɛ wo ase wɔ otitire bi anim. Deɛ wode wʼani ahunu no
det er bedre, du får Bud: "Kom heropl" end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set,
8 mpɛ ntɛm mfa nkɔ asɛnniiɛ, na sɛ awieeɛ no wo yɔnko gu wʼanim ase a ɛdeɛn na wobɛyɛ?
skrid ikke til Trætte straks; thi hvad vil du siden gøre, når din Næste gør dig til Skamme?
9 Sɛ wo ne wo yɔnko di asɛm a nna obi foforɔ ahintasɛm adi,
Før Sagen med din Næste til Ende, men røb ej Andenmands Hemmelighed
10 anyɛ saa a, deɛ ɔbɛte no bɛgu wʼanim ase na edin bɔne a wobɛnya no rempepa da.
thi ellers vil den, der bører det, smæde dig og dit onde Rygte aldrig dø hen.
11 Asɛm a wɔka no sɛdeɛ ɛfata no te sɛ sika kɔkɔɔ a wɔabɔ sɛ aprɛ de atuatua dwetɛ nsiesieɛ mu.
Æbler af Guld i Skåle af Sølv er Ord, som tales i rette Tid.
12 Sikakɔkɔɔ asomuadeɛ anaa sikakɔkɔɔ amapa ahyehyɛdeɛ te sɛ onyansafoɔ animka a ɔde ma deɛ ɔyɛ aso ma no.
En Guldring, et gyldent Smykke er revsende Vismand for lyttende Øre.
13 Sɛdeɛ sukyerɛmma ma ewiem dwoɔ wɔ otwa berɛ mu no saa ara na ɔsomafoɔ nokwafoɔ teɛ ma wɔn a wɔsoma no; na ɔma ne wuranom akomatɔyam.
Som kølende Sne en Dag i Høst er pålideligt Bud for dem, der sender ham; han kvæger sin Herres Sjæl.
14 Omununkum ne mframa a ɛmfa osutɔ mma no te sɛ onipa a ɔde akyɛdeɛ a ɔmmfa mma hoahoa ne ho.
Som Skyer og Blæst uden Regn er en Mand, der skryder med skrømtet Gavmildhed.
15 Ntoboaseɛ ma sodifoɔ ti da, na tɛkrɛmabereɛ tumi bu dompe mu.
Ved Tålmod overtales en Dommer, mild Tunge sønderbryder Ben.
16 Sɛ wonya ɛwoɔ a, enni ntra so, ne bebrebe bɛma woafe.
Finder du Honning, så spis til Behov, at du ikke bliver mæt og igen spyr den ud.
17 Ntaa nkɔ wo yɔnko fie, wo ho fono no a, ɔbɛtan wo.
Sæt sjældent din Fod i din Næstes Hus, at han ej får for meget af dig og ledes.
18 Onipa a ɔdi adansekurumu tia ne yɔnko no te sɛ aporibaa, afena anaa bɛmma a ano yɛ nnam.
Som Stridsøkse, Sværd og hvassen Pil er den, der vidner falsk mod sin Næste.
19 Ɛse a ɛyare kaka anaa ɛnan a ɛyɛ apakye te sɛ deɛ wode wo ho to ɔtorofoɔ so hiada mu.
Som ormstukken Tand og vaklende Fod er troløs Mand på Trængselens Dag.
20 Deɛ ɔto dwom kyere ɔwerɛhoni no te sɛ deɛ ɔpa ntoma gu awɔberɛ mu anaa te sɛ nsã nyinyanyinya a wɔhwie gu afransa soɔ.
Som at lægge Frakken, når det er Frost, og hælde surt over Natron, så er det at synge for mismodig Mand.
21 Sɛ ɛkɔm de wo ɔtamfoɔ a, ma no aduane nni; sɛ osukɔm de no a, ma no nsuo nnom.
Sulter din Fjende, så giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke;
22 Sɛ woyɛ saa a, wobɛsoso gyasramma agu nʼatifi, na Awurade bɛma wo akatua.
da sanker du gloende Kul på hans Hoved, og HERREN lønner dig for det.
23 Sɛdeɛ atifi fam mframa de osutɔ ba no, saa ara na tɛkrɛma a ɛdi nsekuro de omuna ba.
Nordenvind fremkalder Regn, bagtalende Tunge vrede Miner.
24 Ɛyɛ sɛ wobɛtena suhyɛ ase mantweaa bi, sene sɛ wo ne ɔyere ntɔkwapɛfoɔ bɛtena efie.
Hellere bo i en Krog på Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde.
25 Nsuonwunu a ɔkra a ato baha nya no te sɛ asɛmmɔdɛ a ɛfiri akyirikyiri.
Hvad koldt Vand er for en vansmægtet Sjæl, er Glædesbud fra et Land i det fjerne.
26 Asutire a ahono anaa abura a ayɛ pɔtɔɔ, te sɛ ɔteneneeni a ɔgyaa ne ho ma amumuyɛfoɔ.
Som grumset Kilde og ødelagt Væld er retfærdig, der vakler i gudløses Påsyn.
27 Ɛnyɛ sɛ wɔdi ɛwoɔ ntrasoɔ, na ɛnyɛ fɛ nso sɛ obi pɛ animuonyam ma ne ho.
Ej godt at spise for megen Honning, spar på hædrende Ord.
28 Onipa a ɔnni ahohyɛsoɔ no te sɛ kuropɔn a nʼafasuo abubu agu fam.
Som åben By uden Mur er en Mand, der ikke kan styre sit Sind.

< Mmɛbusɛm 25 >