Mmɛbusɛm 24
1 Mma wʼani mmerɛ amumuyɛfoɔ, mfa wo ho mmɔ wɔn;
Vær ikke misunnelig på onde mennesker, og ha ikke lyst til å være med dem!
2 Ɛfiri sɛ, wɔn akoma dwene atirimuɔdensɛm ho, na wɔn ano ka deɛ ɛde basabasayɛ ba ho asɛm.
For deres hjerte tenker bare på å ødelegge, og deres leber taler ulykke.
3 Wɔde nyansa na ɛsi efie, na nhunumu mu na wɔma ɛtim;
Ved visdom bygges et hus, og ved forstand blir det trygget,
4 ɛnam nimdeɛ so na wɔnya ademudeɛ a ɛho yɛ na na ɛyɛ fɛ hyehyɛ nʼadan mu.
og ved kunnskap fylles kammerne med all slags kostelig og herlig gods.
5 Onyansafoɔ wɔ tumi a ɛso, na onimdefoɔ nyini ahoɔden mu;
En vis mann er sterk, og en kyndig mann øker sin kraft.
6 deɛ ɔretu sa hia akwankyerɛ, deɛ ɔrepɛ nkonimdie no hia afotufoɔ pii.
Du skal søke veiledning når du fører krig; hvor det er mange rådgivere, er det frelse.
7 Nyansa wɔ akyiri dodo ma ɔkwasea; wɔ apono ano dwabɔ mu no ɔnni hwee ka.
Visdom er for høi for dåren; i byporten lukker han ikke sin munn op.
8 Onipa ɔbɔ pɔ bɔne no wɔbɛfrɛ no ɔkɔtwebrɛfoɔ.
Den som tenker ut onde råd, blir kalt en renkesmed.
9 Ogyimifoɔ nhyehyɛeɛ yɛ bɔne, nnipa kyiri ɔfɛdifoɔ.
Dårskaps råd er synd, og en spotter er en vederstyggelighet blandt folk.
10 Sɛ wʼabamu go wɔ ɔhaw mu a, na wʼahoɔden sua!
Viser du dig motløs på trengselens dag, så er din kraft ringe.
11 Gye wɔn a wɔde wɔn rekɔ akɔkum wɔn no nkwa; na sianka wɔn a wɔtɔ ntintan kɔ akumiiɛ.
Frels dem som hentes til døden, og hold tilbake dem som føres skjelvende bort til retterstedet!
12 Sɛ woka sɛ, “Na yɛnnim yei ho hwee a,” deɛ ɔkari akoma hwɛ no nhunu anaa? Deɛ ɔbɔ wo nkwa ho ban no nnim anaa? Ɔrentua deɛ obiara ayɛ so ka anaa?
Når du sier: Se, vi visste ikke noget om det, mon da ikke han skjønner det, han som veier hjertene, og han som gir akt på din sjel, mon ikke han vet det og gjengjelder enhver efter hans gjerninger?
13 Me ba, di ɛwoɔ, ɛfiri sɛ ɛyɛ; ɛwokyɛm mu woɔ yɛ wʼanomu dɛ.
Et honning, min sønn, for den er god, og fin honning er søt for din gane!
14 Hunu nso sɛ nyansa yɛ wo kra dɛ; sɛ wonya a, wowɔ anidasoɔ ma daakye, na wʼanidasoɔ renyɛ kwa.
Akt visdommen like så gagnlig for din sjel! Har du funnet den, så er det en fremtid for dig, og ditt håp skal ikke bli til intet.
15 Nkɔtɛ ɔteneneeni fie sɛ ɔkwanmukafoɔ, na ɛnkɔto nhyɛ nʼatenaeɛ so,
Lur ikke som en ugudelig på den rettferdiges bolig, ødelegg ikke hans hjem!
16 Ɛwom sɛ ɔteneneeni hwe ase mpɛn nson deɛ, nanso ɔsɔre bio, na amumuyɛfoɔ deɛ, amanehunu baako ma wɔhwe ase.
For syv ganger faller den rettferdige og står op igjen, men de ugudelige kastes over ende når ulykken kommer.
17 Sɛ wo ɔtamfoɔ hwe ase a mma ɛnyɛ wo dɛ; na sɛ ɔsunti a mma wʼakoma nni ahurisie,
Når din fiende faller, må du ikke glede dig, og når han snubler, må ikke ditt hjerte fryde sig,
18 ɛfiri sɛ Awurade bɛhunu wʼadwene na ɔrempɛ na ɔbɛyi nʼabufuhyeɛ afiri ne so.
forat ikke Herren skal se det og mislike det, så han vender sin vrede fra ham.
19 Ɛnha wo ho wɔ abɔnefoɔ enti na ɛmma wʼani mmere amumuyɛfoɔ nso,
La ikke din vrede optendes over de onde, bli ikke harm over de ugudelige!
20 ɛfiri sɛ, ɔbɔnefoɔ nni anidasoɔ biara daakye, na wɔbɛdum amumuyɛfoɔ kanea.
For de onde har ingen fremtid, de ugudeliges lampe slukner.
21 Me ba, suro Awurade ne ɔhene, na mfa wo ho mmɔ adɔnyɛfoɔ ho,
Frykt Herren, min sønn, og kongen! Med folk som setter sig op mot dem, må du ikke ha noget å gjøre;
22 ɛfiri sɛ saa baanu yi de ɔsɛeɛ bɛba wɔn so mpofirim, na hwan na ɔnim amanehunu ko a wɔbɛtumi de aba?
for ulykken kommer brått over dem, og ødeleggelsen fra dem begge - hvem kjenner den?
23 Yeinom nso yɛ anyansafoɔ Nsɛnka: Atemmuo a animhwɛ wɔ mu no nyɛ:
Også disse ordsprog er av vismenn: Dommeren bør ikke gjøre forskjell på folk.
24 Obiara a ɔbɛka akyerɛ deɛ ɔdi fɔ sɛ, “Wo ho nni asɛm” no nnipa bɛdome no na amanaman remmɔ no din pa.
Den som sier til den skyldige: Du er uskyldig, ham vil folkeslagene forbanne, ham vil folkene ønske ondt over;
25 Na wɔn a wɔbu afɔdifoɔ fɔ no ɛbɛsi wɔn yie, na nhyira bɛba wɔn so.
men dem som straffer ham, skal det gå vel, og lykke og velsignelse skal komme over dem.
26 Mmuaeɛ pa te sɛ mfeano.
Kyss på leber gir den som svarer med rette ord.
27 Wie wo mfikyidwuma na siesie wo mfuo; ɛno akyi, si wo fie.
Fullfør din gjerning der ute og gjør den ferdig på marken! Siden kan du bygge ditt hus.
28 Nni adanseɛ ntia ɔyɔnko a ɔnyɛɛ wo hwee, na mfa wʼano nnaadaa.
Vær ikke vidne mot din næste uten årsak! Eller skulde du gjøre svik med dine leber?
29 Nka sɛ, “Deɛ wayɛ me no me nso mɛyɛ no bi; deɛ ɔyɛeɛ no metua ne so ka.”
Si ikke: Som han har gjort mot mig, således vil jeg gjøre mot ham; jeg vil gjengjelde enhver efter hans gjerninger.
30 Menante faa onihafoɔ afuo ho twaa mu wɔ deɛ ɔnni adwene bobefuo nso ho;
Jeg kom gående forbi en lat manns mark, et uforstandig menneskes vingård,
31 nkasɛɛ afu wɔ baabiara, wira afu akata asase no so, na aboɔ afasuo no nso abubu.
og se, den var helt overgrodd med tistler; nesler skjulte dens bunn, og stengjerdet om den var revet ned.
32 Mede mʼadwene kɔɔ deɛ mehunuiɛ no so na mesuaa biribi firii mu:
Og jeg, jeg blev det var, jeg gav akt på det; jeg så det og tok lærdom av det:
33 nna kakra, nkotɔ kakra, nsa a woabobɔ de rehome kakra,
Sier du: La mig ennu sove litt, blunde litt, folde mine hender litt og hvile -
34 bɛma ohia aba wo so sɛ ɔkwanmukafoɔ na nneɛma ho nna bɛba wo so sɛ obi a ɔkura akodeɛ. Na ohia bɛto akyere wo sɛ ɔkwanmukafoɔ; ahokyere bɛtoa wo sɛ ɔkorɔmfoɔ.
så kommer armoden over dig som en landstryker, og nøden som en mann med skjold.
