Mmɛbusɛm 23
1 Sɛ wo ne ɔhene bi to nsa didi a, hwɛ deɛ ɛsi wʼanim no yie,
Naar du sidder til Bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
2 Sɛ woyɛ adidibrada a, hyɛ wo ho so.
og sæt dig en Kniv paa Struben, i Fald du er alt for sulten.
3 Nni nʼaduane akɔnnɔ akɔnnɔ no akyi, ɛfiri sɛ saa aduane no daadaa nnipa.
Attraa ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld Kost.
4 Mmiri wo mogya ani mpɛ sika; hunu nyansa na to wo bo ase.
Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
5 Wʼani bɔɔ sika so ara pɛ, na atu ayera, ampa ara ɛbɛfu ntaban na atu akɔ ewiem sɛ ɔkɔdeɛ.
Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
6 Nni obi a ɔyɛ pɛpɛɛ aduane nni nʼakɔnnɔ aduane akyi;
Spis ej den misundeliges Brød, attraa ikke hans lækre Retter;
7 ɛfiri sɛ ɔyɛ obi a ɛberɛ biara ɔdwene sika ho. Ɔka sɛ, “Didi na nom,” nanso ɛnyɛ nʼakoma mu.
thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: »Spis og drik!« men hans Hjerte er ikke med dig.
8 Kakra a woadi no wobɛfe na ɛno enti wo nkamfo ho remma mfasoɔ.
Den Bid, du har spist, maa du udspy, du spilder dine fagre Ord.
9 Nkasa nkyerɛ ɔkwasea, ɛfiri sɛ ɔremfa nyansa a ɛwɔ wo kasa mu no.
Tal ikke for Taabens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
10 Ntutu tete aboɔ a wɔde ato hyeɛ ngu, na ntra hyeɛ nkɔ nwisiaa mfuo mu,
Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke paa faderløses Mark;
11 ɛfiri sɛ, wɔn Gyefoɔ yɛ den, na ɔbɛdi wɔn asɛm ama wɔn.
thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
12 Ma wʼakoma mmra nkyerɛkyerɛ so na wɛn wʼaso tie nimdeɛ.
Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
13 Ntwentwɛne abɔfra ntenesoɔ so; sɛ wode abaa tene no a, ɔrenwu.
Spar ej Drengen for Tugt; naar du slaar ham med Riset, undgaar han Døden;
du slaar ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Dødsriget. (Sheol h7585)
15 Me ba, sɛ wʼakoma hunu nyansa a, ɛnneɛ mʼakoma ani bɛgye;
Min Søn, er dit Hjerte viist, saa glæder mit Hjerte sig ogsaa,
16 sɛ wʼano ka deɛ ɛtene a me mu adeɛ nyinaa ani bɛgye.
og mine Nyrer jubler, naar dine Læber taler, hvad ret er!
17 Mma wʼani mmerɛ abɔnefoɔ, mmom bɔ Awurade suro ho mmɔden ɛberɛ biara.
Dit Hjerte være ikke skinsygt paa Syndere, men stadig ivrigt i HERRENS Frygt;
18 Ampa ara anidasoɔ wɔ hɔ ma wo daakye, na wʼanidasoɔ renyɛ ɔkwa.
en Fremtid har du visselig da, dit Haab bliver ikke til intet.
19 Me ba, tie, na hunu nyansa, ma wʼakoma mfa ɛkwan tenenee so.
Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gaa den lige Vej.
20 Mfa wo ho mmɔ akɔwensafoɔ anaasɛ wɔn a wɔpɛ ɛnam mmorosoɔ,
Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der fraadser i Kød;
21 ɛfiri sɛ, akɔwensafoɔ ne adidibradafoɔ bɛyɛ ahiafoɔ, na anikum fira wɔn ntomago.
thi Dranker og Fraadser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
22 Tie wʼagya a ɔwoo woɔ no, na sɛ wo maame bɔ aberewa a, mmu no animtia.
Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
23 Tɔ nokorɛ na ntɔn da; nya nyansa, ahohyɛsoɔ ne nhunumu.
Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
24 Ɔteneneeni agya wɔ anigyeɛ bebree; deɛ ɔwɔ ɔba nyansafoɔ no anigye ne ho.
Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
25 Ma wʼagya ne wo maame ani nnye; ma ɔbaa a ɔwoo woɔ no nnya ahosɛpɛ.
din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
26 Me ba, fa wʼakoma ma me na ma wʼani nkɔ mʼakwan ho,
Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
27 na odwamanfoɔ yɛ amena donkudonku ɔyere sansani yɛ ɔdaadaafoɔ.
Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
28 Ɔtɛ, twɛn, te sɛ ɔkwanmukafoɔ na ɔma mmarima mu atorofoɔ dɔɔso.
ja, som en Stimand ligger hun paa Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
29 Hwan na wɔadome no? Hwan na ɔdi awerɛhoɔ? Hwan na ɔdi apereapereɛ? Hwan na ɔnwiinwii? Hwan na wapirapira hunaa? Hwan na mogya ada nʼani so?
Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Saar uden Grund, hvem har sløve Øjne?
30 Wɔn a wɔkyɛre nsã ho, na wɔka nsã a wɔafrafra hwɛ.
De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
31 Nhwɛ nsã ani kɔkɔɔ no haa, ɛberɛ a ɛretwa yerɛ yerɛ wɔ kuruwa mu, na ɛkɔ yɔɔ no.
Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider saa glat,
32 Awieeɛ no ɛka te sɛ ɔwɔ na ɛwɔ borɔ te sɛ ahurutoa.
men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
33 Wʼani bɛhunu nneɛma a wonhunuu da, na woadwene nneɛma basabasa ho.
dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
34 Wobɛtɔ ntintan te sɛ hyɛn mu dwumayɛni a, ɔkura ɛhyɛn dua a, ɛrehinhim mu den, na ɛdenkye denkye wɔ ɛpo so.
du har det, som laa du midt i Havet, som laa du oppe paa en Mastetop.
35 Na wobɛka sɛ, “Wɔbɔ me, nanso mempira. Wɔboro me, nanso mente ɔyea biara. Ɛberɛ bɛn na menyane akɔpɛ nsã anom bio?”
»De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; naar engang jeg vaagner igen, saa søger jeg atter til Vinen!«
