Mmɛbusɛm 18
1 Ɔhonankani yɛ pɛsɛmenkomenya; na ɔmfa atɛntenenee nyɛ hwee.
Særlingen søger sin egen Lyst; han vælter sig ind paa alt det, som staar fast.
2 Ɔkwasea nni nhunumu ho anigyeɛ na mmom deɛ ɔpɛ ara ne sɛ ɔde nʼadwene bɛto dwa.
Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
3 Sɛ amumuyɛsɛm ba a animtiabuo di so, na aniwuo nso di animguaseɛ akyi.
Naar en ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt og med Skammen Forhaanelse.
4 Onipa anom nsɛm yɛ nsuo a emu dɔ, na nyansa asutire yɛ asuwa a ɛrepu ahuro.
Ord i en Mands Mund ere dybe Vande, en sprudlende Bæk, Visdoms Kilde.
5 Ɛnyɛ sɛ wɔdi ma omumuyɛfoɔ anaasɛ wɔbu deɛ ɔdi bem atɛnkyea.
Det er ikke godt at anse den ugudeliges Person, at gøre en retfærdig Uret i Dommen.
6 Ɔkwasea ano de akasakasa ba na nʼano frɛfrɛ ɔhweɛ.
Daarens Læber blande sig i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
7 Ɔkwasea ano yɛ ɔno ara sɛeɛ na nʼanofafa yɛ ne kra afidie.
Daarens Mund er en Fordærvelse for ham selv, og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
8 Osekuni anom asɛm te sɛ mfremfremadeɛ; ɛwurawura kɔ onipa akwaa mu nyinaa.
En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
9 Deɛ ɔtoto nʼadwuma ase no nuabarima ne deɛ ɔyɛ ɔsɛefoɔ.
Ogsaa den, som er efterladen i sin Gerning, er Broder til den, som er en Ødeland.
10 Awurade din yɛ abantenten a ɛyɛ den; ahotefoɔ dwane kɔtoa na wɔnya banbɔ.
Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.
11 Adefoɔ ahonyadeɛ ne wɔn kuropɔn a wɔabɔ ho ban wɔfa no sɛ ɔfasuo tenten a wɔntumi mforo.
Den riges Gods er hans faste Stad og som en høj Mur i hans egen Tanke.
12 Ansa na onipa bɛhwe ase no ɔnya ahomasoɔ akoma, na ahobrɛaseɛ di animuonyam anim.
Foran Undergang hovmoder en Mands Hjerte sig; og foran Ære gaar Ydmyghed.
13 Deɛ ɔntie asɛm ansa na wama mmuaeɛ no, ɛno ne ne gyimie ne nʼanimguaseɛ.
Naar nogen giver Svar, før han hører, er det ham en Daarskab og Skam.
14 Onipa sunsum na ɛhyɛ no den wɔ yadeɛ mu na honhom a apɛkyɛ deɛ, hwan na ɔpɛ?
En Mands Mod opholder ham i hans Sygdom; men naar Modet er nedslaaet, hvo kan bære det?
15 Nhunumu akoma nya nimdeɛ; na anyansafoɔ aso nso hwehwɛ.
Den forstandiges Hjerte køber Kundskab, og de vises Øre søger efter Kundskab.
16 Akyɛdeɛ bue ɛkwan ma deɛ ɔde ma na ɛde no ba atitire anim.
Et Menneskes Gave gør Rum for ham og fører ham frem for store Herrer.
17 Ɛyɛ deɛ ɔbɔ ne nkuro kane no sɛ nʼasɛm yɛ dɛ, kɔsi sɛ ɔfoforɔ bɛba abɛbisa no nsɛm no mu.
Den, som er den første i sin Trætte, synes at have Ret; men hans Modpart kommer og prøver ham.
18 Ntontobɔ twa akyinnyegyeɛ so, na ɛpata atamfoɔ.
Lodden gør, at Trætter ophøre, og den gør Skel imellem de mægtige.
19 Onua a wɔafom noɔ no asɛm yɛ dene sene kuropɔn a ɛwɔ banbɔ, akyinnyegyeɛ te sɛ abankɛsewa apono a wɔabram akyire.
En Broder er mere genstridig end en fast Stad, og Trætter med ham ere som Stænger for et Palads.
20 Onipa anom asɛm so aba ma ɔyafunu mee, nnɔbaeɛ a nʼanofafa twa no mee no.
En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, han skal mættes af sine Læbers Frembringelser.
21 Tɛkrɛma kura nkwa ne owuo tumi, na wɔn a wɔdɔ no no bɛdi nʼaba.
Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo den elsker, skal æde dens Frugt.
22 Deɛ wanya yere no anya adepa na ɔnya adom firi Awurade hɔ.
Hvo der har fundet en Hustru, har fundet en god Ting og bekommer en Velbehagelighed af Herren.
23 Ohiani srɛ ahummɔborɔ, nanso ɔdefoɔ de kasaden bua no.
Den fattige taler med ydmyg Bøn; men en rig svarer med haarde Ord.
24 Ɔbarima a ne nnamfonom dɔɔso bɛtumi ahwe ase, nanso adamfo bi wɔ hɔ a ɔbɛfam ne ho asene onua.
En Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fastere ved end en Broder.
