Mmɛbusɛm 17
1 Aduane mmɔwe a asomdwoeɛ wɔ ho yɛ sene efie a apontoɔ ahyɛ no ma a nso basabasayɛ wɔ mu.
Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.
2 Ɔsomfoɔ nyansafoɔ bɛdi ɔba nimguasefoɔ so, na ɔbɛnya ne kyɛfa wɔ agyapadeɛ no mu sɛ anuanom no mu baako.
Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellem brødre.
3 Kyɛmferɛ wɔ hɔ ma dwetɛ na fononoo wɔ hɔ ma sikakɔkɔɔ nanso Awurade na ɔsɔ akoma hwɛ.
Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.
4 Omumuyɛfoɔ tie nsusuiɛ bɔne; ɔtorofoɔ yɛ aso ma adwen bɔne tɛkrɛma.
Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.
5 Deɛ ɔdi ahiafoɔ ho fɛ no bu wɔn Yɛfoɔ animtiaa; na deɛ ɔfoa amanehunu soɔ no bɛnya asotwe.
Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.
6 Mmanananom yɛ mmasiriwa animuonyam, na awofoɔ yɛ wɔn mma ahohoahoa.
De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.
7 Anokrokro nyɛ mma ɔkwasea, saa ara na ano a ɛdi torɔ mfata ɔhene.
Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel.
8 Kɛtɛasehyɛ daadaa deɛ ɔma; ɔgye sɛ ɛbɛma no nkonim.
Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.
9 Deɛ ɔbu nʼani gu mfomsoɔ so no ma ɔdɔ ɛkwan, na deɛ ɔbɔ soɔ no tete nnamfonom ntam.
Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.
10 Nkaanim sɔ onipa a ɔwɔ nhunumu ani sene mmaa ɔha a wɔbɔ ɔkwasea.
Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe.
11 Onipa bɔnefoɔ ani wɔ atuateɛ nko ara so na wɔbɛsoma odwumayɛfoɔ tirimuɔdenfoɔ akɔ ne so.
Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham.
12 Ɛyɛ sɛ wobɛhyia sisire a wɔawia ne mma sene ɔkwasea a ɔregyimie.
Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.
13 Sɛ obi de bɔne tua papa so ka a, bɔne rempa ne fie da.
Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.
14 Ntɔkwa ahyɛaseɛ te sɛ deɛ wɔretue suka; enti gyae ma ɛnka na ankɔfa ɔham amma.
At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.
15 Sɛ wɔbɛgyaa deɛ ɔdi fɔ ne sɛ wɔbɛbu deɛ ɔdi bem kumfɔ no, Awurade kyiri ne mmienu.
At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.
16 Sika a ɛwɔ ɔkwasea nsam ho nni mfasoɔ, ɛfiri sɛ ɔnni botaeɛ biara sɛ ɔbɛhunu nyansa.
Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler?
17 Adamfo kyerɛ ɔdɔ ɛberɛ nyinaa mu, wɔwo onua barima ma ahokyere berɛ.
Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.
18 Obi a ɔnni adwene no na ɔde ne nsa hyɛ krataa ase di akagyinamu nam so de si awowa ma ne yɔnko.
Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.
19 Deɛ ɔpɛ ntɔkwa no dɔ bɔne; deɛ ɔsi ɛpono tentene no frɛfrɛ ɔsɛeɛ.
Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald.
20 Onipa a ɔwɔ akoma kontonkyi no nnya nkɔsoɔ; deɛ ne tɛkrɛma daadaa no tɔ amaneɛ mu.
Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk.
21 Deɛ ɔwo ɔba kwasea no di awerɛhoɔ; ɔba kwasea agya nni anigyeɛ.
Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad.
22 Akoma mu anigyeɛ yɛ aduro ɛsa yadeɛ, nanso honhom a apɛkyɛ no wewe nnompe.
Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene.
23 Omumuyɛfoɔ gye adanmudeɛ wɔ esum ase de kyea atɛntenenee.
Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.
24 Onipa a ɔwɔ nhunumu no ani kɔ nyansa so, na ɔkwasea toto nʼani kɔsi asase ano.
Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende.
25 Ɔba kwasea hyɛ nʼagya awerɛhoɔ, na ɔma deɛ ɔnyinsɛnee no no di yea.
Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.
26 Ɛnyɛ sɛ wɔtwe deɛ ɔdi bem aso, anaasɛ wɔtwa adwumayɛfoɔ mmaa wɔ wɔn nokorɛdie enti.
At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle.
27 Ɔnimdefoɔ dwene nʼanom kasa ho, na deɛ ɔwɔ nhunumu no wɔ abodwoɔ.
Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.
28 Mpo sɛ ɔkwasea yɛ dinn a wɔbu no sɛ ɔnyansafoɔ, na sɛ ɔmua nʼano a wɔbu no sɛ ɔwɔ nhunumu.
Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
