Hiob 6
1 Na Hiob buaa sɛ,
Så tog Job til Orde og svarede:
2 “Sɛ wɔbɛtumi akari mʼawerɛhodie na me haw nso wɔde agu nsania so a,
"Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
3 anka emu bɛyɛ duru asene anwea a ɛwɔ ɛpo mu nyinaa, enti ɛnyɛ nwanwa sɛ me nsɛm ayɛ hagyahagya.
Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
4 Otumfoɔ agyan no awɔ me mu, me honhom nom ano awuduro no; wɔahyehyɛ Onyankopɔn ahunahuna nyinaa atia me.
Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Ånd inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
5 Wiram afunumu su wɔ ɛberɛ a wanya ɛserɛ anaa, na nantwie nso su wɔ ɛberɛ a wanya nʼaduane anaa?
Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
6 Wɔdi aduane a nkyene nni mu anaa, na kosua mu fufuo nso ɔdɛ bi wɔ mu anaa?
Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
7 Mempɛ sɛ mede me nsa ka; aduane a ɛte saa no bɔ me yadeɛ.
Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
8 “Ao sɛ me nsa bɛka mʼabisadeɛ, sɛ Onyankopɔn bɛyɛ deɛ mʼani da so ama me.
Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg håber
9 Mepɛ sɛ Onyankopɔn dwerɛ me, sɛ ɔbɛtwe ne nsa na wakum me,
vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra,
10 ɛnneɛ anka mɛkɔ so anya saa awerɛkyekyerɛ yi. Nanso, ɔyea yi nyinaa akyi no memmuu Ɔkronkronni no nsɛm so da.
så vilde det være min Trøst - jeg hopped af Glæde trods skånselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
11 “Ahoɔden bɛn na mewɔ a enti ɛsɛ sɛ menya anidasoɔ? Daakye nneɛma pa bɛn enti na ɛsɛ sɛ menya ntoboaseɛ?
Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?
12 Mewɔ ahoɔden sɛ ɛboɔ anaa? Me honam yɛ kɔbere mfrafraeɛ anaa?
Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
13 Mewɔ tumi a mede bɛboa me ho anaa? Saa ɛberɛ yi a nkonimdie apare me yi?
Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
14 “Deɛ nʼanidasoɔ asa no hia ne nnamfonom mpaeɛbɔ, ɛnyɛ saa a, ɔbɛpa aba wɔ Otumfoɔ no suro ho.
Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
15 Nanso ahotosoɔ nni me nuanom mu. Wɔte sɛ nsuwa nsuwa a ɛyirie na ɛweɛ, wɔte sɛ nsuwa nsuwa a ɛyirie
Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
16 ɛberɛ a sukyerɛmma renane na asukɔtweaa nso redane nsuo,
de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
17 nanso owiaberɛ mu no, ɛntene bio na ɔhyew enti nsuo no tu yera.
men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
18 Akwantufoɔ mane firi wɔn akwan so; wɔforo kɔ nsase bonini so na wɔwuwu.
Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og går til Grunde;
19 Tema akwantufoɔ hwehwɛ nsuo, adwadifoɔ akwantufoɔ a wɔfiri Seba de anidasoɔ hwehwɛ nsuo.
Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog håber på dem,
20 Wɔn ho yera wɔn, ɛfiri sɛ na wɔwɔ awerɛhyɛmu; wɔduruu hɔ, nanso wɔn anidasoɔ yɛ ɔkwa.
men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
21 Afei wo nso woakyerɛ sɛ wo ho nni mfasoɔ; Woahunu mʼamanehunu no, na ama woasuro.
Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen så I og grebes af Skræk!
22 Maka sɛ, ‘Momma me biribi? Maka sɛ momfiri mo ahodeɛ ntua me tiri so sika,
Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
23 anaasɛ monnye me mfiri mʼatamfoɔ nsam, ne atirimuɔdenfoɔ nkyehoma mu anaa?’
red mig af Fjendens Hånd, køb mig fri fra Voldsmænds Hånd!"
24 “Monkyerɛkyerɛ me, na mɛyɛ komm; monkyerɛ me mfomsoɔ a mayɛ.
Lær mig, så vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
25 Nokorɛka yɛ yea, na mo adwenkyerɛ no, ɛkɔsi sɛn?
Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
26 Mokyerɛ sɛ deɛ maka no nnyɛ nokorɛ, mofa obi a nʼabamu abu asɛm sɛ mframa anaa?
Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
27 Mpo mobɛbɔ awisiaa so ntonto, na mode mo adamfo adi nsesa dwa.
Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
28 “Afei momfa ahummɔborɔ nhwɛ me. Mɛtumi adi atorɔ wɔ mo anim anaa?
Men vilde I nu dog se på mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
29 Monto mo bo ase, mommu ntɛnkyea; monsane nnwene ho, ɛfiri sɛ me pɛpɛyɛ ho aba akyinnyegyeɛ.
Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
30 Amumuyɛsɛm wɔ mʼano anaa? Mennim papa ne bɔne ntam nsonsonoeɛ anaa?
Er der Uret på min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
