Hiob 5
1 “Wopɛ a frɛ, na hwan na ɔbɛgye wo soɔ? Akronkronfoɔ no mu hwan nkyɛn na wobɛkorɔ?
Rop du bare! Er det vel nogen som svarer dig? Og til hvem av de hellige vil du vende dig?
2 Ahisɛm kum ɔkwasea, na anibereɛ kum atetekwaa.
For harme slår dåren ihjel, og vrede dreper den tåpelige.
3 Mʼankasa mahunu ɔkwasea a ɔrefefɛ, nanso, mpofirim, wɔdomee ne fie.
Jeg så en dåre skyte røtter; men med ett måtte jeg rope ve over hans bolig.
4 Ne mma ne banbɔ ntam ɛkwan ware, wɔdwerɛ wɔn wɔ asɛnniiɛ a wɔnnya ɔkamafoɔ.
Hans barn var uten hjelp; de blev trådt ned i porten, og det var ingen som frelste dem.
5 Deɛ ɛkɔm de noɔ no di ne nnɔbaeɛ, na ɔfa firi nkasɛɛ mu mpo, na deɛ osukɔm de noɔ no pere di nʼahodeɛ akyi.
De hungrige åt op hans avling, ja, midt ut av torner hentet de den, og snaren lurte på hans gods.
6 Ahokyere mmpue mfiri dɔteɛ mu na ɔhaw nso mmpue mfiri fam.
For ikke skyter ulykke op av støvet, og møie spirer ikke frem av jorden;
7 Nanso wɔwo nnipa to ɔhaw mu mpɛn dodoɔ a ogyaframa turi kɔ ɔsoro.
men mennesket fødes til møie, likesom ildens gnister flyver høit i været.
8 “Nanso sɛ ɛyɛ me a, anka mɛdwane atoa Onyankopɔn; na mede mʼasɛm ato nʼanim.
Men jeg vilde vende mig til Gud og overlate min sak til ham,
9 Ɔyɛ anwanwadeɛ a wɔntumi nhwehwɛ mu, ne nsɛnkyerɛnneɛ a wɔntumi nkan ne dodoɔ.
han som gjør store, uransakelige ting, under uten tall,
10 Ɔtɔ nsuo gu asase so; na ɔde kɔ wira mu.
som sender regn utover jorden og lar vann strømme utover markene,
11 Ɔde ahobrɛasefoɔ si deɛ ɛkorɔn, na ɔma wɔn a wɔdi awerɛhoɔ nya asomdwoeɛ.
som ophøier de ringe og lar de sørgende nå frem til frelse,
12 Ɔsɛe anifirefoɔ nhyehyɛeɛ, ma wɔn nsa si fam.
som gjør de kløktiges råd til intet, så deres hender ikke får utrettet noget som varer,
13 Ɔkyere anyansafoɔ wɔ wɔn anifire mu, na ɔbɔ anitefoɔ nhyehyɛeɛ gu.
han som fanger de vise i deres kløkt og lar de listiges råd bli forhastet;
14 Esum duru wɔn awia ketee; na wɔkeka owigyinaeɛ te sɛ anadwo.
om dagen støter de på mørke, og om middagen famler de som om natten.
15 Ɔgye ahiafoɔ firi afena a ɛhyɛ wɔn anomu; ɔgye wɔn firi ahoɔdenfoɔ nkyehoma mu.
Og således frelser han den fattige fra sverdet, fra deres munn og fra den sterkes hånd,
16 Enti, ahiafoɔ wɔ anidasoɔ, na ntɛnkyea ka nʼano to mu.
og det blir håp for den ringe, og ondskapen må lukke sin munn.
17 “Nhyira ne onipa a Onyankopɔn tene no, enti mmu Otumfoɔ ntenetene no animtiaa.
Ja, salig er det menneske Gud refser, og den Allmektiges tukt må du ikke akte ringe!
18 Ɛfiri sɛ, ɔno na ɔpira na ɔno ara akyekyere; ɔpira nanso ne nsa sa yadeɛ.
For han sårer, og han forbinder; han slår, og hans hender læger.
19 Ɔbɛgye wo afiri ɔhaw ahodoɔ nsia mu; nson so, a bɔne biara renka wo.
I seks trengsler skal han berge dig, og i den syvende skal intet ondt røre dig.
20 Ɛkɔm ba a, ɔbɛgye wo afiri owuo mu, na ɔko mu nso, ɔbɛgye wo afiri afena ano.
I hungersnød frir han dig fra døden og i krig fra sverdets vold.
21 Wɔbɛbɔ wo ho ban afiri kasatwie ho na sɛ ɔsɛeɛ ba a, ɛnsɛ sɛ wosuro.
For tungens svepe skal du være skjult, og du skal ikke frykte når ødeleggelsen kommer.
22 Wobɛsere ɔsɛeɛ ne ɔkɔm; na ɛnsɛ sɛ wosuro asase so mmoa.
Ødeleggelse og hunger skal du le av, og for jordens ville dyr skal du ikke frykte;
23 Wo ne afuo so aboɔ bɛyɛ apam, na emu nkekaboa nso ne wo bɛtena asomdwoeɛ mu.
for med markens stener står du i pakt, og markens ville dyr holder fred med dig.
24 Wobɛhunu sɛ wo ntomadan wɔ banbɔ; na sɛ wosese wʼahodeɛ a, wobɛhunu sɛ hwee nyeraeɛ.
Og du skal få se at ditt telt er trygt, og ser du over din eiendom, skal du intet savne.
25 Wobɛhunu sɛ wo mma bɛyɛ bebree; na wʼasefoɔ bɛdɔre sɛ ɛserɛ.
Og du skal få se at din ætt blir tallrik, og dine efterkommere som jordens urter.
26 Wode ahoɔden bɛkɔ damena mu, te sɛ afiafi a wɔaboa ano wɔ otwa berɛ mu.
Du skal i fullmoden alder gå i graven, likesom kornbånd føres inn sin tid.
27 “Yɛahwehwɛ yei mu, na ɛyɛ nokorɛ ɛno enti tie na fa toto wʼabrabɔ ho.”
Se, dette er det vi har utgransket, og således er det. Hør det og merk dig det!
