Hiob 41
1 “Wobɛtumi de darewa atwe ɔdɛnkyɛmmirampɔn anaa wobɛtumi de ahoma akyekyere ne tɛkrɛma?
Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?
2 Wobɛtumi de ahoma afa ne hwenemu, anaasɛ wobɛtumi de darewa asɔ nʼapantan mu?
Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?
3 Ɔbɛkɔ so asrɛ wo sɛ hunu no mmɔbɔ anaa? Ɔne wo bɛkasa brɛoo?
Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?
4 Ɔbɛpene ne wo ayɛ apam ama wode no ayɛ wʼakoa afebɔɔ anaa?
Mon den vil indgaa en Pagt med dig, saa du faar den til Træl for evigt?
5 Wobɛtumi de no ayɛ ayɛmmoa te sɛ anomaa anaa wobɛtumi asa no ahoma de no ama wo mmammaa?
Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?
6 Adwadifoɔ bɛpɛ sɛ wobɛtɔ no de no adi dwa anaa?
Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?
7 Wobɛtumi de mpea awowɔ ne wedeɛ mu anaasɛ wode mpataa pɛmɛ bɛwowɔ ne tiri ho?
Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?
8 Wode wo nsa ka no a, wobɛkae sɛdeɛ ɔbɛwoso ne ho, enti worenyɛ saa bio!
Læg dog engang din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.
9 Ɛkwan biara nni hɔ a wobɛfa so akye no; ani a ɛbɔ ne so kɛkɛ no ma nnipa dwodwo.
Det Haab vilde blive til Skamme, alene ved Synet laa du der.
10 Obiara ntumi nsi ne bo nhwanyane no. Afei hwan na ɔbɛtumi ne me adi asie?
Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?
11 Hwan na mede no ka a ɛsɛ sɛ metua? Biribiara a ɛhyɛ ɔsoro ase wɔ me.
Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?
12 “Me werɛ remfiri sɛ mɛka nʼakwaa, nʼahoɔden ne ne bɔberɛ fɛfɛ no ho asɛm.
Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.
13 Hwan na ɔbɛtumi aworɔ ne ho nwoma, na hwan na ɔde nnareka bɛkɔ ne ho?
Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?
14 Hwan na ɔbɛtumi abue nʼapantan, a ɛse a ɛyɛ hu ayɛ no ma no?
Hvem har aabnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.
15 Nʼakyi wɔ abona a ɛsesa soɔ, ɛpipi so a ɛkwan nna mu koraa;
Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;
16 sɛdeɛ ɛpipi so fa no enti, mframa biara mfa ntam.
de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;
17 Ɛtoatoa mu dendeenden a emu ntumi ntete.
de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.
18 Sɛ ɔnwansi a, ɛtete ogya; nʼaniwa aba te sɛ ahemadakye hann.
Dens Nysen fremkalder straalende Lys, som Morgenrødens Øjenlaag er dens Øjne.
19 Egyatɛn turi firi nʼanom na nsramma turituri firi mu.
Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.
20 Wisie tene firi ne hwene mu te sɛ ɛsɛn a ɛsi ogya soɔ.
Em staar ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.
21 Nʼahomeɛ ma gyabidie ano sɔ, na egyadɛreɛ tu firi nʼanom.
Dens Aande tænder som glødende Kul, Luer staar ud af dens Gab.
22 Ne kɔn mu wɔ ahoɔden ankasa; wɔn a wɔhunu no no abasa mu tu.
Styrken bor paa dens Hals, og Angsten hopper foran den.
23 Ne wedeɛ a abubu agu soɔ no yɛ peperee; ayɛ pemee a ɛnkeka ne ho.
Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;
24 Ne koko so yɛ dene sɛ ɔbotan; ɛyɛ dene sɛ ayuoyammoɔ.
fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.
25 Sɛ ɔsɔre a, ahoɔdenfoɔ bɔ huboa; sɛ ɔporo ne ho a, wɔdwane.
Naar den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling gaar de af Skræk.
26 Akofena wɔ no a, ɛnka no, pea, pɛmɛ ne agyan nso saa ara.
Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevaaben, Spyd eller Pil.
27 Ɔfa dadeɛ sɛ wira bi na kɔbere mfrafraeɛ te sɛ dua a awuo bi ma no.
Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;
28 Agyan mma no nnwane; ahwimmoɔ mu aboa yɛ ntɛtɛ ma no.
Buens Søn slaar den ikke paa Flugt, Slyngens Sten bliver Straa for den,
29 Aporibaa te sɛ ɛserɛ wɔ nʼani so; na ɔsere pɛmɛ nnyegyeɛ.
Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.
30 Abon a ano yɛ nnam tuatua ne yafunu so. Ɔtwe ne ho ase wɔ fam fa atɛkyɛ mu a, ɛyiyi akam.
Paa Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;
31 Ɔma ebunu mu huru sɛ nsuo a ɛwɔ ɛsɛn mu na ɔnunu ɛpo mu sɛ sradeɛ a ɛwɔ kukuo mu.
Dybet faar den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;
32 Deɛ ɔbɛfa no, ɛhɔ nsuo no pa yerɛyerɛ; na obi bɛsusu sɛ ɛpo bunu adane ayɛ dwono.
bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhaar.
33 Biribiara a ɛwɔ asase so ne no nsɛ. Ɔyɛ abɔdeɛ a ɔnsuro hwee.
Dens Lige findes ikke paa Jord, den er skabt til ikke at frygte.
34 Ɔmmu wɔn a wɔyɛ ahantan no mu biara; ɔyɛ wɔn a wɔyɛ ahomasoɔ no nyinaa so ɔhene.”
Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.
