Hiob 39

1 “Wonim ɛberɛ a bepɔ so mmirekyie wowoɔ? Woahwɛ, ahunu ɛberɛ a ɔforoteɛ nyinsɛn ne ba?

Ved du Tiden, naar Stengederne føde? har du taget Vare paa, naar Hinderne ville føde?

2 Woakane abosome dodoɔ a wɔde nyinsɛn? Wonim ɛberɛ a wɔwoɔ anaa?

Tæller du de Maaneder, som de fylde, eller ved du Tiden, naar de føde?

3 Wɔkoto wowo wɔn mma; na wɔn awokoɔ yea to twa.

De bøje sig sammen, de føde deres Unger og kaste deres Byrde.

4 Wɔn mma nyini ahoɔden so wɔ wiram; na wɔgya wɔn awofoɔ hɔ a wɔnnsane nkɔ wɔn nkyɛn bio.

Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken, de gaa ud og komme ikke tilbage til dem.

5 “Hwan na ɔma wiram afunumu fa ne ho die? Hwan na ɔsanee ne nhoma?

Hvo har ladet Vildæselet ud i det frie? og hvo løste Skovæselets Baand,

6 Mede asase bonini maa no sɛ ne fie, ne nkyene asase tamaa sɛ nʼatenaeɛ.

hvilket jeg har givet den slette Mark til dets Hjem og Saltørkenen til dets Bo.

7 Ɔsere kurom gyegyeegyeyɛ no; na ɔnte ɔkafoɔ nteateam.

Det ler ad Stadens Tummel; det hører ikke Driverens Buldren.

8 Ɔkyinkyini mmepɔ no so sɛ nʼadidibea; ɛhɔ na ɔkyin hwehwɛ wira mono biara.

Hvad det opsporer paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det grønne.

9 “Ɛkoɔ bɛpene sɛ ɔbɛsom wo anaa? Ɔbɛtena wo mmoa adididaka nkyɛn anadwo anaa?

Mon Enhjørningen har Lyst til at trælle for dig? mon den vil blive Natten over ved din Krybbe?

10 Wobɛtumi asa no wɔ fentemfidie so? Ɔbɛfentem mmɔnhwa a ɛda wʼakyi anaa?

Kan du tvinge Enhjørningen ved dens Reb til at holde Furen? mon den vil harve Dalene efter dig?

11 Wobɛtumi de wo ho ato no so ɛsiane nʼahoɔden dodoɔ nti? Wobɛgya wʼadwuma a ɛyɛ den ama no anaa?

Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor? og kan du overlade den dit Arbejde?

12 Wogye di sɛ ɔde wʼaburo bɛba na waboa ano de akɔ ayuporobea anaa?

Kan du tro den til, at den vil føre dig din Sæd hjem og samle den hen til din Tærskeplads?

13 “Sohori bɔ nʼataban mu anigyeɛ so, nanso wɔntumi mfa ntoto asukɔnkɔn deɛ ho.

Strudsenes Vinge svinger sig lystigt; mon det er Storkens Vinge og Fjer?

14 Ɔto ne nkosua gu asase so ma mfuturo ka no hye,

Nej, den overlader sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Støvet,

15 ɛmfa ne ho sɛ ɛnan bi bɛpɛkyɛ no, sɛ wiram aboa bi bɛtiatia so.

og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem i Stykker, og et vildt Dyr paa Marken søndertræde dem.

16 Ɔbɔ ne mma atirimuɔden sɛdeɛ wɔnnyɛ ne dea; ɛmfa ne ho sɛ nʼadwuma bɛyɛ kwa,

Den handler haardt med sine Unger, som vare de ikke dens egne; er dens Møje end forgæves, er den uden Frygt.

17 ɛfiri sɛ Onyankopɔn amma no nyansa, wamma no nhunumu biara.

Thi Gud har ladet den glemme Visdom og har ikke givet den Del i Forstand.

18 Nanso sɛ ɔtrɛ ne ntaban mu tu mmirika a, ɔsere ɔpɔnkɔ ne ne sotefoɔ.

Paa den Tid, naar den svinger sig i Højden, da beler den Hesten og den, der rider paa den.

19 “Wo na woma ɔpɔnkɔ no nʼahoɔden anaa wode ne kɔn mu nwi kuhaa no ma no?

Kan du give Hesten Styrke eller klæde dens Hals med flagrende Manke?

20 Wo na woma no huri te sɛ ntutummɛ, na ɔde ne nkorɔmo hunahuna anaa?

Kan du gøre, at den springer som Græshoppen? dens prægtige Prusten er forfærdelig.

21 Ɔde ne nan tintim fam denden, na nʼani gye nʼahoɔden mu, na afei ɔbɔ wura ɔko mu.

Den skraber i Dalen og fryder sig i Kraft; den farer frem imod den, som bærer Rustning

22 Ɔmmɔ hu, na ɔnsuro biribiara; ɔhunu akofena a ɔnnwane.

Den ler ad Frygt og forskrækkes ikke og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld.

23 Bɛmma woso wɔ ne nkyɛn mu bɔha mu, na pea ne pɛmɛ nso di ahim wɔ ne ho.

Pilekoggeret klirrer over den, ja, det blinkende Jern paa Spyd og Glavind.

24 Ɔfiri ahopereɛ mu de nʼano sisi fam; na sɛ wɔhyɛn totorobɛnto a, ɔntumi nnyina faako.

Med Bulder og Fnysen sluger den Vejen og bliver ikke staaende stille, naar Trompetens Lyd høres.

25 Sɛ totorobɛnto hyɛne a ɔka sɛ, ‘Wiɛɛ!’ ɔte ɔko ho hwa firi akyirikyiri, ɔsahene no nteamu ne ɔko mu osebɔ.

Saa snart Trompeten lyder, siger den: Hui! og lugter Krigen i det fjerne, Fyrsternes Raab og Krigstummelen.

26 “Wo nyansa na ɛma akorɔma tuo na ɔtrɛ ne ntaban mu fa anafoɔ?

Er det efter din Forstand, at Spurvehøgen flyver, udbreder sine Vinger imod Sønden?

27 Wo na wohyɛ ɔkɔdeɛ ma no tu kɔ sorosoro kɔyɛ ne pirebuo wɔ hɔ?

Eller er det efter din Befaling, at Ørnen flyver højt og bygger sin Rede i det høje?

28 Ɔbotan mu na ɔteɛ na ɛhɔ na ɔda; ɔbotan sorɔnsorɔn yɛ nʼabandenden.

Den bor paa Klippen og bliver der om Natten, paa Tinden af en Klippe og Borg.

29 Ɛhɔ na ɔfiri kɔpɛ nʼaduane; nʼani hunu adeɛ a ɛwɔ akyirikyiri.

Derfra spejder den efter Føde; dens Øjne se ud i det fjerne,

30 Mogya yɛ ne mma aduane, na baabi a atɔfoɔ wɔ no, ɛhɔ na ɔwɔ.”

og dens Unger drikke Blod; og hvor der er ihjelslagne, der er den.