Hiob 38
1 Afei, Awurade firi ahum mu buaa Hiob sɛ,
Derefter svarede Herren Job ud af Stormen og sagde:
2 “Hwan ne deɛ ɔde nsɛm a nimdeɛ nni mu katakata mʼafotuo so?
Hvo er den, som formørker Guds Raad med Tale uden Forstand.
3 Hyɛ wo ho den sɛ ɔbarima; mɛbisa wo nsɛm, na wobɛyi mʼano.
Bind op om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og undervis du mig!
4 “Ɛberɛ a metoo asase fapem no, na wowɔ he? Sɛ wonim a, ka ɛ.
Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, hvis du har Indsigt?
5 Hwan na ɔsusuu ne tenten ne ne tɛtrɛtɛ? Ampa ara wonim! Hwan na ɔtwee susuhoma faa ani?
Hvo har sat dens Maal? du ved det vel? eller hvo udstrakte Snoren over den?
6 Ɛdeɛn so na ɛgyina, anaasɛ hwan na ɔtoo ne tweatiboɔ no,
Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede? eller hvo har lagt dens Hjørnesten?
7 ɛberɛ a anɔpa nsoromma bɔɔ mu too dwom, na abɔfoɔ nyinaa de anigyeɛ teaam no?
der Morgenstjerner sang til Hobe, og alle Guds Børn raabte af Glæde.
8 “Hwan na ɔkaa ɛpo hyɛɛ apono akyi, ɛberɛ a ɛpue firii yafunu mu,
Og hvo lukkede for Havet med Døre, der det brød frem, gik ud af Moders Liv,
9 ɛberɛ a mede omununkum yɛɛ nʼaduradeɛ na mede esum kabii kyekyeree noɔ,
der jeg gjorde Sky til dets Klædning og Mørke til dets Svøb,
10 ɛberɛ a metoo hyeɛ maa noɔ na mesisii nʼapono ne nʼadaban,
der jeg afstak for det min Grænse og satte Stang og Døre for det
11 ɛberɛ a mekaa sɛ, ‘Ɛha ara na wobɛduru, ɛntra ha; ɛha na wʼahantan asorɔkyeɛ no mmɛso’?
og sagde: Hertil skal du komme og ikke længere; og her skal være sat Grænse for dine stolte Bølger?
12 “Woahyɛ mmara ama adekyeeɛ da? Anaa woakyerɛ no nʼafa,
Har du i dine Dage givet Befaling til Morgenen? har du vist Morgenrøden dens Sted,
13 sɛ ɛnkɔka asase ano na ɛntu amumuyɛfoɔ mfiri so?
til at gribe Jorden ved dens Flige, saa at de ugudelige rystes bort fra den?
14 Asase fa ne bɔberɛ sɛ dɔteɛ a ɛhyɛ nsɔano ase; na ɛso tebea da adi te sɛ atadeɛ.
saa denne forvandler sig som Leret, hvori Seglet trykkes, og Tingene fremstille sig som i deres Klædebon,
15 Wɔde amumuyɛfoɔ hann akame wɔn, na wɔn abasa a wɔapagya no mu abu.
og de ugudelige unddrages deres Lys, og den opløftede Arm sønderbrydes?
16 “Woapɛɛpɛɛ mu ahunu nsutire a ɛpo firi mu ba anaa woanante ne bunu mu?
Er du kommen til Havets Kilder? og har du vandret paa Dybets Bund?
17 Wɔde owuo apono akyerɛ wo? Woahunu owuo sunsumma apono anaa?
Have Dødens Porte opladt sig for dig? eller saa du Dødens Skygges Porte?
18 Woate ewiase a ɛda hɔ hahanaa no ase anaa? Sɛ wonim yeinom nyinaa a, ka kyerɛ me.
Har du overskuet Jordens Bredde? forkynd det, dersom du kender det alt sammen!
19 “Ɛhe na hann firi ba? Na ɛhe na esum nso kɔ?
Hvor er Vejen did, hvor Lyset mon bo, og hvor er Mørkets Sted,
20 Wobɛtumi de wɔn akɔ wɔn siberɛ? Wonim akwan a ɛkɔ wɔn atenaeɛ?
at du kunde bringe det til dets Landemærke, og at du kendte Stierne til dets Hus?
21 Ampa ara wonim, ɛfiri sɛ na woawo wo dada. Woanyini yie!
Du ved det; thi den Gang blev du jo født, og dine Dages Tal er stort!
22 “Woakɔ sukyerɛmma adekoradan mu da, anaa woahunu asukɔtweaa adekoradan
Er du kommen til Forraadskamrene for Sneen, eller saa du Forraadskamrene for Hagelen,
23 a makora so ama ahohiahia berɛ, ɔsa ne akodie nna?
hvilke jeg har sparet til Trængsels Tid, til Strids og Krigs Dag.
24 Ɛkwan bɛn na ɛkɔ baabi a anyinam firi ba, anaa baabi a apueeɛ mframa firi na ɛbɔ fa asase so?
Hvor er den Vej, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvejret spreder sig over Jorden?
25 Hwan na ɔtwaa ɛka maa osubransam, ne ɛkwan maa aprannaa mmobom,
Hvo brød Render til Vandskyl og Vej til Lynet, som gaar foran Torden,
26 sɛ ɛbɛtɔ agu asase a obiara nte soɔ so, anweatam a obiara nni soɔ,
for at lade regne paa det Land, hvor ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,
27 na ama asase bonini a ɛyɛ wesee yi afɔ na ɛserɛ afifiri so?
for at mætte de øde og ødelagte Steder og bringe Græsbunden til at spire?
28 Osutɔ wɔ agya anaa? Hwan na ɔyɛ agya ma obosuo?
Har Regnen vel en Fader? eller hvo har avlet Duggens Draaber?
29 Hwan yafunu mu na nsukyeneeɛ fire? Hwan na ɔwoo nsukyeneeɛ mporoporowa firi soro
Af hvis Moderliv er Frost udgangen? og hvo fødte Rimfrost under Himmelen?
30 ɛberɛ a nsuo kyene dane sɛ ɛboɔ, na ebunu ani kyene?
Vandet skjuler sig, som var det en Sten, og Dybets Overflade slutter sig sammen.
31 “Wobɛtumi de ahoma akyekyere Akokɔbaatan ne ne mma? Wobɛtumi asane Nwenwenente nhoma anaa?
Kan du knytte Syvstjernens Baand, eller løse Orions Reb?
32 Wobɛtumi de anɔpa nsoromma aba wɔ ne berɛ mu anaasɛ wobɛtumi ayi sisire ne ne mma afiri hɔ?
Kan du lade Dyrekredsens Stjerner komme frem til deres Tid? eller føre Bjørnen med dens Unger frem?
33 Wonim mmara a ɛfa ewiem ho? Wobɛtumi de Onyankopɔn ahennie aba asase so?
Kender du Himmelens Love? eller kan du bestemme dens Herredømme over Jorden?
34 “Wobɛtumi ama wo nne aduru omununkum so na wode nsuo akata wo ho anaa?
Kan du opløfte din Røst til Skyen, at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
35 Wobɛtumi ama anyinam atwa? Wɔbɛka akyerɛ wo sɛ, ‘Yɛnnie anaa’?
Kan du udlade Lynene, at de fare frem, og at de sige til dig: Se, her ere vi?
36 Hwan na ɔde nyansa ma akoma anaasɛ ɔde nteaseɛ hyɛ adwene mu.
Hvo lagde Visdom i Hjertets Inderste? eller hvo gav Forstand i Tanken?
37 Hwan na ɔwɔ nyansa a wɔde kan omununkum? Hwan na ɔbɛtumi akyea ɔsoro nsuo nkotokuo,
Hvo kan tælle Skyerne med Visdom? og hvo kan udgyde Himmelens Vandbeholdere,
38 ɛberɛ a mfuturo ayɛ den ama dɔteɛ atɔatɔ keka bɔ mu.
idet Støv løber sammen til en Støbning, og Jordklumperne hænge ved hverandre?
39 “Wokɔ ahayɔ ma gyatabereɛ ma agyata didi mee
Kan du jage Rov til Løvinden og fylde de unge Løvers Graadighed,
40 ɛberɛ a wɔbutubutu wɔn abɔn ano anaasɛ wɔtetɛ nnɔtɔ ase?
naar de lægge sig ned i deres Boliger og blive i Skjul for at lure?
41 Hwan na ɔma anene aduane ɛberɛ a ne mma su frɛ Onyankopɔn na wɔkyinkyini pɛ aduane?
Hvo skaffer Ravnen dens Føde, naar dens Unger skrige til Gud, naar de fare hid og did, fordi de intet have at æde?
