Hiob 36
1 Elihu toaa ne kasa so sɛ,
Og videre sagde Elihu:
2 “Monto mo bo ase kakra mma me, na mɛkyerɛ mo sɛ aka bebree a ɛsɛ sɛ yɛka ma Onyankopɔn.
Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.
3 Menya me nimdeɛ firi akyirikyiri; mɛka sɛ me Yɛfoɔ bu atɛntenenee.
Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
4 Monnye ntom sɛ me nsɛm yɛ nokorɛ turodoo; na meyɛ obi a ne nimdeɛ so wɔ mo mu.
thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
5 “Onyankopɔn so, nanso, ɔntwiri nnipa; ɔkorɔn na ɔnhinhim ne botaeɛ mu.
Se, Gud forkaster det stive Sind,
6 Ɔmma amumuyɛfoɔ ntena nkwa mu, na ɔde amanehunufoɔ kyɛfa ma wɔn.
den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han faa deres Ret,
7 Ɔnnyi nʼani mfiri ɔteneneeni so. Ɔma wɔne ahemfo di adeɛ na ɔma wɔn so afebɔɔ.
fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger paa Tronen i Højhed.
8 Na sɛ wɔde mpokyerɛ gu nnipa na amanehunu ahoma akyekyere wɔn papee a,
Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Baand,
9 ɔka deɛ wɔayɛ kyerɛ wɔn sɛ wɔnam ahantan so ayɛ bɔne.
saa viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,
10 Ɔma wɔtie ntenesoɔ na ɔhyɛ wɔn sɛ wɔnnu wɔn ho wɔn bɔne ho.
aabner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.
11 Sɛ wɔyɛ ɔsetie na wɔsom no a, wɔbɛdi yie wɔ wɔn ɛnna a aka no mu na wɔn mfeɛ nyinaa ayɛ anisɔ ama wɔn.
Hvis de saa hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres Aar.
12 Na sɛ wɔantie no a, wɔbɛyera wɔ akofena ano, na wɔawuwu a wɔnni nimdeɛ.
Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Aanden i Uforstand.
13 “Wɔn a wɔnnim Onyame no kora abufuo so; mpo sɛ ɔgu wɔn nkɔnsɔnkɔnsɔn a, wɔnsu mpɛ mmoa.
Men vanhellige Hjerter forbitres; naar han binder dem, raaber de ikke om Hjælp;
14 Wɔwuwu wɔn mmabunuberɛ mu wɔ adwaman mu, wɔ mmarima adwamanfoɔ a wɔtete abosonnan mu mu.
i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv faar Mandsskøgers Lod.
15 Nanso, wɔn a wɔhunu amane no, ɔgye wɔn; na ɔkasa kyerɛ wɔn wɔ wɔn haw mu.
Den elendige frelser han ved hans Elende og aabner hans Øre ved Trængsel.
16 “Ɔregye wo afiri ahohiahia mu de wo akɔ petee mu a ahokyere nnie, deɛ wowɔ asomdwoeɛ, na nnuane pa ayɛ wo ɛpono so ma.
Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.
17 Nanso seesei, atemmuo a ɛfata amumuyɛfoɔ na aba wo so; atemmuo ne atɛntenenee asɔ wo mu.
Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.
18 Hwɛ yie na obi amfa ahonya annaadaa wo; mma adanmudeɛ kɛseɛ bi ntwe wo.
Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!
19 Wʼahonya anaasɛ mpo wʼahohaw bebrebe nyinaa enti, worenkɔ amanehunu mu anaa?
Kan vel dit Skrig gøre Ende paa Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?
20 Mpere anadwo ho, sɛ ɛmmɛpra nnipa mfiri wɔn afie mu.
Ej maa du længes efter Natten, som opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;
21 Hwɛ na woannane ankɔ bɔne ho, deɛ ayɛ sɛ wopɛ sene amanehunu.
va'r dig og vend dig ikke til Uret, saa du foretrækker ondt for at lide.
22 “Onyankopɔn yɛ kɛseɛ wɔ ne tumi mu. Hwan na ɔyɛ ɔkyerɛkyerɛfoɔ sɛ ɔno?
Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?
23 Hwan na wahyehyɛ nʼakwan ama no anaa waka akyerɛ no sɛ, ‘Woayɛ mfomsoɔ.’
Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: »Du gjorde Uret!«
24 Kae na kamfo nʼadwuma a nnipa de nnwontoɔ akamfo no.
Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!
25 Adasamma nyinaa ahunu; nnipa hwɛ haa firi akyirikyiri.
Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.
26 Onyankopɔn yɛ kɛseɛ, ɛboro yɛn nteaseɛ so! Ne mfeɛ dodoɔ mu nni hwehwɛbea.
Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal paa hans Aar kan ikke findes.
27 “Ɔtwetwe nsuo a ɛsosɔ, ma ɛdane osutɔ gu asutene mu;
Thi Draaber drager han ud af Havet, i hans Taage siver de ned som Regn,
28 na omununkum tɔ bosuo gu fam na osutɔ bebree gu adasamma so.
og Skyerne lader den strømme og dryppe paa mange Folk.
29 Hwan na ɔbɛtumi ate sɛdeɛ ɔtrɛtrɛ omununkum mu ase, sɛdeɛ ɔbobɔ mu firi nʼatenaeɛ?
Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
30 Hwɛ sɛdeɛ ɔhwete nʼanyinam mu wɔ ne ho ma ɛkɔ ɛpo bunu mu.
Se, han breder sin Taage om sig og skjuler Havets Rødder;
31 Yei ne ɛkwan a ɔfa so di amanaman no so na ɔma aduane bu wɔn so.
Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;
32 Ɔde anyinam hyɛ ne nsam ma na ɔhyɛ no sɛ ɛnsi nʼagyiraeɛ.
han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Maalet;
33 Nʼaprannaa bɔ ahum a ɛreba no ho nkaeɛ; na anantwie mpo ma wɔhunu sɛ ɛreba.
hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.
