Hiob 35
1 Afei, Elihu kaa sɛ:
Og Elihu tog til Orde og sagde:
2 “Wogye di sɛ yei fata? Woka sɛ, ‘Onyankopɔn bɛtwitwa agye me.’
"Holder du det for Ret, og kalder du det din Ret for Gud,
3 Nanso wobisa no sɛ, ‘Mfasoɔ bɛn na mɛnya, na sɛ manyɛ bɔne a, mfasoɔ bɛn na mɛnya?’
at du siger: "Hvad båder det mig, hvad hjælper det mig, at jeg ikke synder?"
4 “Mepɛ sɛ mebua wo ne wo nnamfonom nyinaa.
Jeg vil give dig Svar og tillige med dig dine Venner:
5 Ma wʼani so kyerɛ ɔsoro na hwɛ; hwɛ omununkum a ɛwɔ wʼatifi ɔsorosoro nohoa.
Løft dit Blik imod Himlen og se, læg Mærke til Skyerne, hvor højt de, er over dig!
6 Sɛ woyɛ bɔne a, ɛkwan bɛn so na ɛsakyera Onyankopɔn? Mpo sɛ wo bɔne dɔɔso a, nsunsuansoɔ bɛn na ɛnya wo ne so?
Hvis du synder, hvad skader du ham? Er din Brøde svar, hvad gør det da ham?
7 Sɛ wotene a, ɛdeɛn na wode ma noɔ anaasɛ ɛdeɛn na ɔnya firi wo nsam?
Er du retfærdig, hvad gavner du ham, hvad mon han får af din Hånd?
8 Wʼamumuyɛ pira onipa a ɔte sɛ wo na wo tenenee pira nnipa mma nko ara.
Du Menneske, dig vedkommer din Gudløshed, dig, et Menneskebarn, din Retfærd!
9 “Nnipa su ɛberɛ a wɔwɔ nhyɛsoɔ ase; na wɔsrɛ mmoa firi deɛ ɔwɔ tumi nsam.
Man skriger over den megen Vold, råber om Hjælp mod de mægtiges Arm,
10 Nanso, obi mmisa sɛ, ‘Ɛhe na Onyankopɔn, me Yɛfoɔ no wɔ, deɛ ɔma nnwom anadwo no,
men siger ej: "Hvor er Gud, vor Skaber, som giver Lovsang om Natten,
11 deɛ ɔkyerɛ yɛn nimdeɛ bebree sene asase so mmoa na ɔma yɛhunu nyansa sene ewiem nnomaa?’
lærer os mer end Jordens Dyr, gør os vise fremfor Himlens Fugle?"
12 Sɛ nnipa su team a, ɔmmua, amumuyɛfoɔ ahantan enti.
Der råber man, uden at han giver Svar, over de ondes Hovmod;
13 Ampa ara Onyankopɔn rentie wɔn nkotosrɛ hunu no; na Otumfoɔ remmu.
til visse, Gud hører ej tomme Ord, den Almægtige ænser dem ikke,
14 Woka sɛ wonhunu no, nanso sɛ wotwɛn no a, ɔde atɛntenenee bɛba enti ɛsɛ sɛ wotwɛn no.
endsige din Påstand om ikke at se ham! Vær stille for hans Åsyn og bi på ham!
15 Bio, woka sɛ nʼabufuo mmfa asotweɛ mma na nʼani nni amumuyɛsɛm akyi pii.
Men nu, da hans Vrede ej bringer Straf og han ikke bekymrer sig stort om Synd,
16 Enti Hiob bue nʼano ka nsɛm hunu; nimdeɛ a ɔnni enti, ɔkeka nsɛm bebree.”
så oplader Job sin Mund med Tant, uden Indsigt taler han store Ord.
