Hiob 33
1 “Na afei, Hiob, tie me nsɛm; yɛ aso ma biribiara a mɛka.
Men hør nu Job, på min Tale og lyt til alle mine Ord!
2 Merebɛbue mʼano; me nsɛm aba me tɛkrɛma so.
Se, jeg har åbnet min Mund, min Tunge taler i Ganen;
3 Me nsɛm firi akoma a ɛtene mu; na mʼano de ahonim pa ka deɛ menim.
mine Ord er talt af oprigtigt Hjerte, mine Læber fører lutret Tale.
4 Onyankopɔn Honhom na abɔ me; Otumfoɔ no ahome ma me nkwa.
Guds Ånd har skabt mig, den Almægtiges Ånde har givet mig Liv.
5 Sɛ wobɛtumi a, ma me mmuaeɛ; siesie wo ho, na ka si mʼanim.
Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, mød frem!
6 Wo ne me nyinaa yɛ pɛ wɔ Onyankopɔn anim; me nso wɔbɔɔ me firii dɔteɛ mu.
Se, jeg er din Lige for Gud, også jeg er taget af Ler;
7 Ɛnsɛ sɛ wosuro me, na ɛnsɛ sɛ me nsa yɛ den wɔ wo so.
Rædsel for mig skal ikke skræmme dig, min Hånd skal ej ligge tyngende på dig.
8 “Nanso woaka ama mate, metee saa nsɛm no, na wokaa sɛ,
Dog, det har du sagt i mit Påhør, jeg hørte så lydende Ord:
9 ‘Meyɛ kronn na menni bɔne; me ho te na afɔdie biara nni me ho.
"Jeg er ren og uden Brøde, lydeløs, uden Skyld;
10 Nanso Onyankopɔn anya me ho mfomsoɔ; wafa me sɛ ne ɔtamfoɔ.
men han søger Påskud imod mig, regner mig for sin Fjende;
11 Ɔde me nan ahyɛ mpɔkyerɛ mu; na nʼani wɔ mʼakwan nyinaa so.’
han lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje."
12 “Nanso meka mekyerɛ wo sɛ, yei mu deɛ, woayɛ mfomsoɔ, ɛfiri sɛ Onyankopɔn so sene ɔdasani.
Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er større end Mennesket.
13 Na adɛn enti na wonwiinwii hyɛ no sɛ ɔmmua onipa nsɛm biara anaa?
Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer på dine Ord?
14 Nanso, Onyankopɔn kasa wɔ akwan ahodoɔ so, na ebia nnipa nte.
Thi på een Måde taler Gud, ja på to, men man ænser det ikke:
15 Ɔkasa wɔ daeɛso ne anadwo anisoadehunu mu, ɛberɛ a nna afa nnipa na wɔretu nkorɔmo wɔ wɔn mpa so,
I Drømme, i natligt Syn, når Dvale falder på Mennesker, når de slumrende hviler på Lejet;
16 ɔtumi kasa gu wɔn asom na ɔde kɔkɔbɔ yi wɔn hu,
da åbner han Menneskers Øre, gør dem angst med Skræmmebilleder
17 sɛ ɔbɛdane onipa afiri nneyɛɛ bɔne ho na watwe no afiri ahantan ho,
for at få Mennessket bort fra Uret og udrydde Hovmod af Manden,
18 sɛ ɔmma ne ɔkra nnkɔ amena mu na ɔnhwere ne nkwa wɔ akofena ano.
holde hans Sjæl fra Graven, hans Liv fra Våbendød.
19 Onyankopɔn tumi de yea twe onipa aso ɛberɛ a ɔda mpa so na ne nnompe mu yea nnyae da,
Eller han revses med Smerter på Lejet, uafbrudt sfår der Hamp i hans Ben;
20 kɔsi sɛ ne kɔn nnɔ aduane na ne ɔkra nso po aduane a ɛyɛ akɔnnɔ pa ara;
Livet i ham væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad
21 ɔfɔn yɛ basaa, na ne nnompe a anka ɛho akata no ho da hɔ.
hans Kød svinder hen, så det ikke ses, hans Knogler, som før ikke sås, bliver blottet;
22 Ne ɔkra bɛn damena, na ne nkwa bɛn owuo abɔfoɔ.
hans Sjæl kommer Graven nær, hans Liv de dræbende Magter.
23 “Nanso sɛ abɔfoɔ apem no mu baako wɔ nʼafa sɛ ɔdimafoɔ a ɔbɛkyerɛ no deɛ ɛyɛ ma no a,
Hvis da en Engel er på hans Side, een blandt de tusind Talsmænd, som varsler Mennesket Tugt,
24 ɔbɛhunu no mmɔbɔ na waka sɛ, ‘Monnyaa no na wankɔ damena mu; na manya mpatadeɛ ama no,’
og den viser ham Nåde og siger: "Fri ham fra at synke i Graven, Løsepenge har jeg fået!"
25 afei ne wedeɛ bɛyɛ foforɔ sɛ abɔfra deɛ, na asi ne dada mu sɛ mmeranteberɛ mu deɛ.
da svulmer hans Legem af Friskhed, han oplever atter sin Ungdom.
26 Sɛ ɔbɔ Onyankopɔn mpaeɛ a, ɔbɛnya adom afiri ne hɔ, ɔbɛhunu Onyankopɔn anim na ɔde ahosɛpɛ ateam na Onyankopɔn agye no bio sɛ ɔteneneeni.
Han beder til Gud, og han er ham nådig, han skuer med Jubel hans Åsyn, fortæller Mennesker om sin Frelse.
27 Afei ɔbɛba nnipa mu abɛka sɛ, ‘Meyɛɛ bɔne na mekyeaa deɛ ɛtene, nanso wantwe mʼaso sɛdeɛ ɛfata me.
Han synger det ud for Folk: "Jeg synded og krænkede Retten og fik dog ej Løn som forskyldt!
28 Ɔgyee me ɔkra na wamma no ankɔ damena mu, enti mɛtena ase na madi hann no mu dɛ.’
Han har friet min Sjæl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!"
29 “Onyankopɔn yɛ yeinom nyinaa ma onipa, mprɛnu ne ne mprɛnsa so,
Se, alle disse Ting gør Gud to Gange, ja tre med Mennesket
30 sɛdeɛ onipa kra renkɔ damena mu, na nkwa hann no ahyerɛn ne so.
for at redde hans Sjæl fra Graven, så han skuer Livets Lys!
31 “Yɛ aso, Hiob, na tie me; yɛ dinn na menkasa.
Lyt til og hør mig, Job, ti stille, så jeg kan tale!
32 Na sɛ wowɔ biribi ka a, bua me; kasa, na mepɛ sɛ wɔbu wo bem.
Har du noget at sige, så svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret;
33 Sɛ ɛnte saa nso a, ɛnneɛ tie me. Yɛ dinn na mɛkyerɛ wo nyansa.”
hvis ikke, så høre du på mig, ti stille, at jeg kan lære dig Visdom!
