Hiob 33
1 “Na afei, Hiob, tie me nsɛm; yɛ aso ma biribiara a mɛka.
Og Job, hør dog nu min Tale, og vend dine Øren til alle mine Ord!
2 Merebɛbue mʼano; me nsɛm aba me tɛkrɛma so.
Se nu, jeg har opladt min Mund, min Tunge taler allerede ved min Gane.
3 Me nsɛm firi akoma a ɛtene mu; na mʼano de ahonim pa ka deɛ menim.
Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læber skulle udtale rent det, som jeg ved.
4 Onyankopɔn Honhom na abɔ me; Otumfoɔ no ahome ma me nkwa.
Guds Aand har skabt mig, og den Almægtiges Aande gør mig levende.
5 Sɛ wobɛtumi a, ma me mmuaeɛ; siesie wo ho, na ka si mʼanim.
Dersom du kan, saa giv mig Svar; rust dig for mit Ansigt og fremstil dig!
6 Wo ne me nyinaa yɛ pɛ wɔ Onyankopɔn anim; me nso wɔbɔɔ me firii dɔteɛ mu.
Se, jeg er ligesom du over for Gud, ogsaa jeg er dannet af Ler.
7 Ɛnsɛ sɛ wosuro me, na ɛnsɛ sɛ me nsa yɛ den wɔ wo so.
Se, Rædsel for mig skal ikke forfærde dig, og intet Tryk fra mig skal være svart over dig.
8 “Nanso woaka ama mate, metee saa nsɛm no, na wokaa sɛ,
Men du sagde for mine Øren, og jeg hørte Talen, som lød:
9 ‘Meyɛ kronn na menni bɔne; me ho te na afɔdie biara nni me ho.
Jeg er ren, uden Overtrædelse, jeg er skyldfri, og der er ingen Misgerning hos mig.
10 Nanso Onyankopɔn anya me ho mfomsoɔ; wafa me sɛ ne ɔtamfoɔ.
Se, han har fundet paa Fjendtligheder imod mig, han agter mig for sin Modstander;
11 Ɔde me nan ahyɛ mpɔkyerɛ mu; na nʼani wɔ mʼakwan nyinaa so.’
han har lagt mine Fødder i Stok, han tager Vare paa alle mine Stier.
12 “Nanso meka mekyerɛ wo sɛ, yei mu deɛ, woayɛ mfomsoɔ, ɛfiri sɛ Onyankopɔn so sene ɔdasani.
Se, heri har du ikke Ret! jeg vil svare dig; thi Gud er for høj for et Menneske.
13 Na adɛn enti na wonwiinwii hyɛ no sɛ ɔmmua onipa nsɛm biara anaa?
Hvorfor har du trættet med ham, fordi han ikke gør dig Regnskab for nogen af sine Gerninger?
14 Nanso, Onyankopɔn kasa wɔ akwan ahodoɔ so, na ebia nnipa nte.
Men Gud taler een Gang og anden Gang; man agter ikke derpaa.
15 Ɔkasa wɔ daeɛso ne anadwo anisoadehunu mu, ɛberɛ a nna afa nnipa na wɔretu nkorɔmo wɔ wɔn mpa so,
I Drøm, i Syn om Natten, naar den dybe Søvn falder paa Folk, naar de slumre paa Sengen,
16 ɔtumi kasa gu wɔn asom na ɔde kɔkɔbɔ yi wɔn hu,
da aabner han Menneskenes Øren, og besegler Formaningen til dem
17 sɛ ɔbɛdane onipa afiri nneyɛɛ bɔne ho na watwe no afiri ahantan ho,
for at bortdrage Mennesket fra hans Idrætter og for at fjerne Hovmodet fra Manden,
18 sɛ ɔmma ne ɔkra nnkɔ amena mu na ɔnhwere ne nkwa wɔ akofena ano.
for at spare hans Sjæl fra Graven og hans Liv fra at omkomme ved Sværd.
19 Onyankopɔn tumi de yea twe onipa aso ɛberɛ a ɔda mpa so na ne nnompe mu yea nnyae da,
Han straffes ogsaa med Pine paa sit Leje og med vedholdende Uro i hans Ben,
20 kɔsi sɛ ne kɔn nnɔ aduane na ne ɔkra nso po aduane a ɛyɛ akɔnnɔ pa ara;
saa at hans Liv væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad;
21 ɔfɔn yɛ basaa, na ne nnompe a anka ɛho akata no ho da hɔ.
hans Kød fortæres, saa man ikke kan se det, og hans Ben hensmuldre og ses ikke;
22 Ne ɔkra bɛn damena, na ne nkwa bɛn owuo abɔfoɔ.
og hans Sjæl kommer nær til Graven og hans Liv nær til de dræbende Magter.
23 “Nanso sɛ abɔfoɔ apem no mu baako wɔ nʼafa sɛ ɔdimafoɔ a ɔbɛkyerɛ no deɛ ɛyɛ ma no a,
Dersom der da er en Engel, en Talsmand, hos ham, en af de tusinde, til at kundgøre Mennesket hans rette Vej:
24 ɔbɛhunu no mmɔbɔ na waka sɛ, ‘Monnyaa no na wankɔ damena mu; na manya mpatadeɛ ama no,’
Saa skal Gud forbarme sig over ham og sige: Befri ham, at han ikke farer ned i Graven; jeg har faaet Løsepenge;
25 afei ne wedeɛ bɛyɛ foforɔ sɛ abɔfra deɛ, na asi ne dada mu sɛ mmeranteberɛ mu deɛ.
da skal hans Kød blive kraftigt mere end i den unge Alder; sin Ungdoms Dage skal han faa igen.
26 Sɛ ɔbɔ Onyankopɔn mpaeɛ a, ɔbɛnya adom afiri ne hɔ, ɔbɛhunu Onyankopɔn anim na ɔde ahosɛpɛ ateam na Onyankopɔn agye no bio sɛ ɔteneneeni.
Han skal bede til Gud, og denne skal være ham naadig, og han skal se hans Ansigt med Frydeskrig, og han skal gengive Mennesket hans Retfærdighed.
27 Afei ɔbɛba nnipa mu abɛka sɛ, ‘Meyɛɛ bɔne na mekyeaa deɛ ɛtene, nanso wantwe mʼaso sɛdeɛ ɛfata me.
Han skal synge for Mennesker og sige: Jeg har syndet og forvendt Retten; men det er ikke blevet mig gengældt.
28 Ɔgyee me ɔkra na wamma no ankɔ damena mu, enti mɛtena ase na madi hann no mu dɛ.’
Han har befriet min Sjæl, at den ikke farer ned i Graven, og mit Liv skal se paa Lyset.
29 “Onyankopɔn yɛ yeinom nyinaa ma onipa, mprɛnu ne ne mprɛnsa so,
Se, alle disse Ting gør Gud to, tre Gange ved en Mand
30 sɛdeɛ onipa kra renkɔ damena mu, na nkwa hann no ahyerɛn ne so.
for at føre hans Sjæl tilbage fra Graven, at den maa beskinnes af de levendes Lys.
31 “Yɛ aso, Hiob, na tie me; yɛ dinn na menkasa.
Mærk det, Job! hør mig; ti stille, og jeg vil tale.
32 Na sɛ wowɔ biribi ka a, bua me; kasa, na mepɛ sɛ wɔbu wo bem.
Har du noget at sige, da giv mig Svar; tal, thi jeg har Lyst til at give dig Ret.
33 Sɛ ɛnte saa nso a, ɛnneɛ tie me. Yɛ dinn na mɛkyerɛ wo nyansa.”
Men har du intet, da hør du paa mig; ti stille, saa vil jeg lære dig Visdom!
