Hiob 32
1 Enti saa mmarima baasa yi ammua Hiob bio, ɛfiri sɛ, na ɔtene wɔ ɔno ara ani so.
Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne,
2 Na Busini Barakel babarima Elihu a ɔfiri Ram abusua mu no bo fuu Hiob yie sɛ ɔbu ne ho bem na ɔmmu Onyankopɔn mmom bem.
blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els Søn, af Rams Slægt. På Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud,
3 Ne bo fuu nnamfonom baasa no sɛ wɔantumi anya nnyinasoɔ bi ammɔ Hiob nsɛm no angu, nanso wɔbuu no fɔ.
og på hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog dømte Job skyldig.
4 Elihu twɛnee sɛ afoforɔ no bɛkasa akyerɛ Hiob, ɛfiri sɛ, na wɔanyinyini sene no.
Elihu havde ventet, så længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;
5 Na ɔhunuu sɛ nnipa baasa no nni asɛm biara ka bio no, nʼabufuo sɔreeɛ.
men da han så, at de tre Mænd intet havde at svare, blussede hans Vrede op;
6 Enti Busini Barakel babarima Elihu kaa sɛ, “Meyɛ abɔfra, na moyɛ mpanimfoɔ; ɛno enti na mesuroo sɛ mɛka deɛ menim akyerɛ mo.
og Buziten Elihu, Barak'els Søn, tog til Orde og sagde: Ung af Dage er jeg, og I er gamle Mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min Viden;
7 Medwenee sɛ, ‘Ɛsɛ sɛ mpanimfoɔ kasa; ɛsɛ sɛ wɔn a wɔn ani afire kyerɛ nyansa.’
jeg tænkte: "Lad Alderen tale og Årenes Mængde kundgøre Visdom!"
8 Nanso honhom a ɛte onipa mu, Otumfoɔ no ahomeɛ no na ɛma nteaseɛ.
Dog Ånden, den er i Mennesket, og den Almægtiges Ånde giver dem Indsigt;
9 Ɛnyɛ mpanimfoɔ nko na wɔyɛ anyansafoɔ, ɛnyɛ wɔn a wɔn ani afire nko na wɔte deɛ ɛyɛ ase.
de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret er;
10 “Enti mese: Montie me; me nso mɛka mʼadwene.
derfor siger jeg: Hør mig, lad også mig komme frem med min Viden!
11 Metwɛneeɛ wɔ ɛberɛ a morekasa, metiee mo adwenkyerɛ; ɛberɛ a na monhunu deɛ monka no,
Jeg biede på, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord;
12 meyɛɛ aso maa mo pa ara, nanso mo mu biara antumi ankyerɛ sɛ Hiob ayɛ mfomsoɔ; mo mu biara anyi nʼanosɛm ano.
jeg agtede nøje på eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar på hans Ord.
13 Monnka sɛ, ‘Ɔnim nyansa; Onyankopɔn nko ara na ɔbɛtumi asesa nʼadwene.’
Sig nu ikke: "Vi stødte på Visdom, Gud må fælde ham, ikke et Menneske!"
14 Sɛ Hiob ne me kasaeɛ a, anka merennyina mo adwenkyerɛ no so mmua no.
Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.
15 “Mo ho adwiri mo, monni hwee ka bio; mo nsɛm asa.
De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op.
16 Ɛsɛ sɛ metwɛn wɔ ɛberɛ a moayɛ komm yi, saa ɛberɛ a mo monni mmuaeɛ biara de ma yi?
Skal jeg tøve, fordi de tier og står der uden at svare et Ord?
17 Me nso mɛka bi me nso mɛka mʼadwene.
Også jeg vil svare min Del, også jeg vil frem med min Viden!
18 Ɛfiri sɛ, nsɛm ahyɛ mʼanomu ma, na honhom a ɛte me mu no hyɛ me sɛ menka;
Thi jeg er fuld af Ord, Ånden i mit Bryst trænger på;
19 Me mu no, mete sɛ nsa a ɛhyɛ toa mu; Me te sɛ nsã kotokuo foforɔ a ɛrebɛpae.
som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vinsække nær ved at sprænges;
20 Ɛsɛ sɛ mekasa na me ho tɔ me; ɛsɛ sɛ mebue mʼano na me ma mmuaeɛ.
tale vil jeg for at få Luft, åbne mine Læber og svare.
21 Merenyɛ animhwɛ na merenkorɔkorɔ obiara.
Forskel gør jeg ikke og smigrer ikke for nogen;
22 Na sɛ makwadare akorɔkorɔ mu a, anka me Yɛfoɔ bɛyi me afiri hɔ ntɛm so.
thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort!
