Hiob 28
1 Ɛwɔ deɛ wɔtu dwetɛ ne beaeɛ a wɔhoa sika kɔkɔɔ ho.
Thi Sølvet har sit Sted, hvorfra det kommer, og Guldet, man renser, har sit Sted.
2 Wɔtu dadeɛ firi fam, na wɔnane kɔbere firi dadeben mu.
Jern hentes af Støvet og Stene, som smeltes til Kobber.
3 Onipa ma esum ba awieeɛ; na ɔhwehwɛ kɔ akyirikyiri asase mu kɔpɛ dadeben wɔ esum kabii mu.
Man gør Ende paa Mørket, og indtil det yderste ransager man de Stene, som ligge i Mørket og Dødens Skygge.
4 Baabi a ɛne deɛ ɔdasani teɛ ntam ɛkwan ware no, ɔtu amena de fagudeɛtuo afidie hyɛ hɔ, mmeammea a onipa nan sii hɔ akyɛre baabi a ɛmmɛn nnipa no, ɛhɔ na ɔdi aforosiane.
Man bryder en Skakt ned fra Jordboen; forglemte af Vandrerens Fod hænge de, borte fra Mennesker svæve de.
5 Asase a ɛbɔ aduane no, wɔnane aseɛ no te sɛ deɛ wɔde ogya na ayɛ;
Af Jorden fremkommer Brød, men indeni omvæltes den som af Ild.
6 aboɔdemmoɔ firi nʼabotan mu na sikakɔkɔɔ mpɔ nso wɔ ne mfuturo mu.
Dens Stene ere Safirens Sted, og den har Guldstøv i sig.
7 Ɔkɔdeɛ biara nnim saa kwan a ahinta no, akorɔma biara ani nhunuiɛ.
Stien derhen har ingen Rovfugl kendt, ingen Skades Øjne set.
8 Mmoa ahantanfoɔ nnante wɔ hɔ na agyata nkɔdɛɛdɛɛ wɔ hɔ.
De stolte Dyr have ikke betraadt den, og ingen Løve har gaaet ad den.
9 Onipa nsa paapae abotan denden na ɔma mmepɔ ase da hɔ.
Man lægger Haand paa den haarde Flint, man omvælter Bjerge fra Roden af.
10 Ɔtwa aka fa abotan mu, na ɔhunu nʼademudeɛ nyinaa.
Man udhugger Gange i Klipperne, og Øjet ser alt det dyrebare.
11 Ɔhwehwɛ baabi a nsubɔntene ti wɔ na ɔda nneɛma a ahinta adi.
Man binder for Strømmene, saa at ikke en Draabe siver ud, og fører de skjulte Ting frem til Lyset.
12 Nanso ɛhe na yɛbɛhunu deɛ nyansa hyɛ? Ɛhe na nteaseɛ teɛ?
Men Visdommen — hvorfra vil man finde den? og hvor er Indsigtens Sted?
13 Onipa renhunu ne bo a ɛsom; wɔrenhunu wɔ ateasefoɔ asase so.
Et Menneske kender ikke dens Værdi, og den findes ikke i de levendes Land.
14 Na ebunu ka sɛ, “Ɛnni me mu”; na ɛpo nso sɛ, “Ɛnni me nkyɛn.”
Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
15 Wɔrentumi mfa sikakɔkɔɔ amapa ntɔ, na wɔrentumi mfa dwetɛ nkari ne boɔ.
Den kan ikke faas for det fineste Guld, ej heller dens Værdi opvejes med Sølv.
16 Wɔrentumi mfa Ofir sikakɔkɔɔ ntɔ apopobibirieboɔ anaa aboɔdemmoɔ nso saa ara.
Den kan ikke opvejes med Guld fra Ofir, ej heller med den dyrebare Onyks og Safir.
17 Wɔrentumi mfa ahwehwɛ anaa sikakɔkɔɔ ntoto ho, na wɔrentumi mfa sikakɔkɔɔ nnwinneɛ nsesa.
Den kan ikke vurderes lige med Guld og Krystal; man kan ikke tilbytte sig den for Kar af fint Guld.
18 Ɛnsɛ sɛ yɛbɔ ahwene panin ne ahwehwɛboɔ din; nyansa boɔ sene nhwene pa.
Koraller og Ædelstene tales der ikke om; og Visdoms Besiddelse er bedre end Perler.
19 Etiopia akarateboɔ ne no nsɛ; wɔrentumi mfa sikakɔkɔɔ kronn ntɔ.
Topazer af Morland kunne ikke vurderes lige imod den; den kan ikke opvejes med det rene Guld.
20 Ɛnneɛ na ɛhe na nyansa firie? Ɛhe na nteaseɛ teɛ?
Men Visdommen — hvorfra kommer den? og hvor er Indsigtens Sted?
21 Wɔde asie abɔdeɛ biara ani, wɔde asie ewiem nnomaa mpo.
Den er skjult for alle levendes Øjne, den er og dulgt for Fuglene under Himmelen.
22 Ɔsɛeɛ ne Owuo ka sɛ, “Yɛate no huhuhuhu kɛkɛ.”
Afgrunden og Døden sige: Kun et Rygte om den hørte vi med vore Øren.
23 Onyankopɔn te ɛkwan a ɛkɔ hɔ ase, na ɔno nko ara na ɔnim baabi a ɛteɛ,
Gud forstaar dens Vej, og han kender dens Sted.
24 ɛfiri sɛ ɔhwɛ kɔduru nsase ano na ɔhunu biribiara a ɛwɔ ɔsoro ase.
Thi han skuer indtil Jordens Ender; han ser hen under al Himmelen.
25 Ɛberɛ a ɔhyɛɛ mframa ano den too hɔ na ɔsusuu nsuwa no,
Der han gav Vinden sin Vægt og bestemte Vandet dets Maal,
26 ɛberɛ a ɔkaa no ɔhyɛ so kyerɛɛ osutɔ na ɔtwaa ɛkwan maa aprannaa no,
der han satte en Lov for Regnen og en Vej for Lynet, som gaar foran Torden,
27 afei ɔhwɛɛ nyansa na ɔkarii no hwɛeɛ; na ɔgyee no too mu na ɔsɔɔ no hwɛeɛ.
da saa han den og kundgjorde den, beredte den, ja gennemskuede den.
28 Na ɔka kyerɛɛ onipa sɛ, “Awurade suro, ɛno ne nyansa; na sɛ wɔkyiri bɔne a, wowɔ nteaseɛ.”
Og han sagde til Mennesket: Se, Herrens Frygt, det er Visdom, og at vige fra det onde, det er Forstand.
