< Hiob 26 >
2 “Woaboa deɛ ɔnni tumi! Woagye basa a ɛnni ahoɔden!
Hvad har du hjulpet den, som ingen Kraft havde? frelste du den Arm, som ingen Styrke havde?
3 Woatu deɛ ɔnnim nyansa fo! Na woada nhunumu pa ara adi!
Hvorledes raadede du den, som ingen Visdom havde, og kundgjorde Indsigt til Overflod?
4 Hwan na ɔboaa wo ma wokaa saa nsɛm yi? Hwan honhom na ɛkasa faa wo mu?
For hvem har du kundgjort Tale, og hvis Aande talte ud af dig?
5 “Awufoɔ wɔ ahoyera kɛseɛ mu, wɔn a wɔwɔ nsuo ase ne deɛ ɛte mu nyinaa.
Dødningerne bæve neden under Vandene og deres Beboere.
6 Asamando da adagya Onyankopɔn anim; Ɔsɛeɛ nso nni nkatasoɔ. (Sheol )
Dødsriget ligger blottet for ham, og Afgrunden har intet Skjul. (Sheol )
7 Ɔtrɛ atifi fam ewiem wɔ deɛ ɛda mpan so; na ɔde asase sensɛn ohunu so.
Han udbreder Norden over det øde, han hænger Jorden paa intet.
8 Ɔkyekyere nsuo hyɛ ne omununkum mu, nanso nsuo no mu duru ntumi mpae no.
Han binder Vandet sammen i sine Skyer, dog brister Skydækket ikke under dem.
9 Ɔtrɛ ne omununkum mu de kata ɔsrane ani.
Han lukker for sin Trone, han udbreder sin Sky over den.
10 Ɔhyɛ agyiraeɛ wɔ nsuo so de to hyeɛ wɔ hann ne esum ntam.
Han har draget en Grænse oven over Vandene indtil der, hvor Lyset ender i Mørke.
11 Ɔsoro nnyinasoɔ woso, na nʼanimka ma wɔn ho dwiri wɔn.
Himmelens Piller skælve og forfærdes for hans Trusel.
12 Ɔde ne tumi wɔsoo ɛpo ne nyansa mu, ɔtwitwaa ɛpobɔpɔn mu asinasini.
Ved sin Kraft oprører han Havet, og med sin Forstand bryder han dets Hovmod.
13 Ɔde nʼahomeɛ maa ewiem teeɛ; na ne nsa wɔɔ ɔtweaseɛ a ɔrewea.
Ved hans Aande blive Himlene dejlige; hans Haand gennemborer den flygtende Slange.
14 Yeinom yɛ ne nnwuma mfeafeaho; ɔka asomusɛm brɛoo kyerɛ yɛn! Na hwan na ɔbɛtumi ate ne tumi mmobɔmu no ase.”
Se, disse ere de yderste Grænser af hans Veje, og hvor svag er Lyden af det Ord, som vi have hørt deraf? Men hans Vældes Torden — hvo forstaar den!