Hiob 23
1 Na Hiob buaa sɛ,
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 “Ɛnnɛ mpo, mʼabooboodie mu da so yɛ den; ne nsa ayɛ den mʼapinisie nyinaa akyi.
Ogsaa i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans Haand paa mit Suk!
3 Sɛ menim baabi a mɛhunu no; anaasɛ mɛtumi akɔ ne tenaberɛ a,
Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg naa hans Trone!
4 anka mɛka mʼasɛm wɔ nʼanim na magye akyinnyeɛ bebree.
Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,
5 Anka mɛte mmuaeɛ a ɔde bɛma me, na madwene deɛ ɔbɛka ho.
vide, hvad Svar han gav mig, skønne, hvad han sagde til mig!
6 Ɔde tumi a ɛso bɛtia me anaa? Dabi, ɔremmɔ me kwaadu.
Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han paa mig;
7 Ɛhɔ deɛ nnipa tenenee bɛtumi aka nʼasɛm wɔ nʼanim, na wɔbɛgye me afiri me ɔtemmufoɔ nsam afebɔɔ.
da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret.
8 “Nanso sɛ mekɔ apueeɛ fam a, ɔnni hɔ; sɛ mekɔ atɔeɛ fam nso a, menhunu no.
Men gaar jeg mod Øst, da er han der ikke, mod Vest, jeg mærker ej til ham;
9 Sɛ ɔreyɛ adwuma wɔ atifi fam a, menhunu no; sɛ ɔdane ne ho kɔ anafoɔ fam a, mʼani nhye ne ho.
jeg søger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og øjner ham ej.
10 Nanso, ɔnim ɛkwan a me nam soɔ; na sɛ ɔsɔ me hwɛ a, mɛfiri mu aba sɛ sikakɔkɔɔ.
Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld gaar jeg frem af hans Prøve.
11 Madi nʼanammɔn akyi pɛɛ; na manante nʼakwan so a mammane.
Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg fulgt, veg ikke derfra,
12 Mentwee me ho mfirii mmaransɛm a ɛfiri nʼanom ho, mama asɛm a ɛfiri nʼanom ho ahia me asene me daa aduane.
fra hans Læbers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg gemt i mit Bryst.
13 “Nanso ɔbiara nni hɔ ka ne ho, na hwan na ɔbɛtumi atia no? Ɔyɛ biribiara a ɔpɛ.
Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfører, hvad hans Sjæl attraar.
14 Ɔhwɛ ma ne ɔhyɛ nsɛm tia me; ɔda so kora nhyehyɛeɛ a ɛte sei bebree.
Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for.
15 Ɛno enti na mebɔ hu wɔ nʼanim; na sɛ medwene yeinom nyinaa ho a, mesuro no.
Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham.
16 Onyankopɔn ama mʼakoma aboto; Otumfoɔ ama mabɔ huboa.
Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forfærdet mig har den Almægtige;
17 Nanso esum no mma menka mʼano ntom, esum kabii a ɛkata mʼanim no mpo.
thi jeg gaar til i Mørket, mit Aasyn dækkes af Mulm.
