Hiob 22
1 Na Temanni Elifas buaa sɛ,
Da tok Elifas fra Teman til orde og sa:
2 “Onyankopɔn bɛnya onipa ho mfasoɔ anaa? Mpo onyansafoɔ ho bɛba no mfasoɔ anaa?
Kan vel en mann være til gagn for Gud? Nei, bare sig selv gagner den forstandige.
3 Sɛ woyɛ ɔteneneeni a, anigyeɛ bɛn na Otumfoɔ no bɛnya? Sɛ wʼakwan ho nni asɛm a, mfasoɔ bɛn na ɔbɛnya?
Er det til nogen nytte for den Allmektige at du er rettferdig, eller til nogen vinning at du vandrer ulastelig?
4 “Wo kronnyɛ enti na ɔka wʼanim na ɔbɔ wo kwaadu anaa?
Er det for din gudsfrykts skyld han refser dig eller går i rette med dig?
5 Ɛnyɛ wʼamumuyɛ na ɛsoɔ? Ɛnyɛ wo bɔne na ɛdɔɔso dodo?
Er ikke din ondskap stor og dine misgjerninger uten ende?
6 Wopɛɛ banbɔ firii wo nuanom nkyɛn a ɛnni nteaseɛ biara; wopaa nnipa ho ntoma ma wɔdaa adagya.
Du tok jo pant av dine brødre uten grunn og drog klærne av de nakne.
7 Woamma abrɛfoɔ nsuo annom na woamfa aduane amma deɛ ɛkɔm de no.
Du gav ikke den trette vann å drikke, og den sultne nektet du brød.
8 Nanso na woyɛ obi a ɔwɔ tumi, na ɔwɔ nsase, onimuonyamfoɔ a ɔte so.
Men den som gikk frem med vold, han fikk landet i eie, og den som var høit aktet, bodde i det.
9 Wopamoo akunafoɔ ma wɔkɔɔ nsapan na womaa nwisiaa nso ahoɔden saeɛ.
Enker har du latt fare tomhendt, og farløses armer blev knust.
10 Ɛno enti na mfidie atwa wo ho ahyia, na amanehunu a ɛba ntɛm so abɔ wo hu yi,
Derfor er det snarer rundt omkring dig, og en hastig redsel forferder dig.
11 adɛn enti na esum aduru a wonhunu adeɛ, na asorɔkye akata wo so.
Eller ser du ikke mørket og den vannflom som dekker dig?
12 “Onyankopɔn nni ɔsoro akyirikyiri? Hwɛ sɛdeɛ ɔsoro akyirikyiri nsoromma korɔn!
Er ikke Gud høi som himmelen? Og se de øverste stjerner, hvor høit de står!
13 Nanso woka sɛ, ‘Ɛdeɛn na Onyankopɔn nim? Esum yi mu na ɔbu atɛn anaa?
Og du sier: Hvad vet Gud? Kan han vel dømme gjennem mørket?
14 Omununkum kabii akata nʼanim enti ɔnhunu yɛn ɛberɛ a ɔnenam ɔsoro kɔntɔnkurowi mu.’
Skyene er et dekke for ham, så han ikke ser noget, og på himmelens hvelving vandrer han.
15 Wobɛkɔ so afa ɛkwan dada a abɔnefoɔ anante soɔ no so?
Vil du følge den sti som syndens menn vandret på i de gamle dager,
16 Wɔpraa wɔn kɔɔeɛ ansa na wɔn berɛ reso, na nsuyire hohoroo wɔn fapem.
de som blev bortrykket før tiden, og under hvis føtter grunnen fløt bort som en strøm,
17 Na wɔka kyerɛɛ Onyankopɔn sɛ, ‘Gyaa yɛn! Ɛdeɛn na Otumfoɔ bɛtumi ayɛ yɛn?’
de menn som sa til Gud: Vik fra oss, og som spurte hvad den Allmektige vel skulde kunne gjøre for dem,
18 Nanso, ɛyɛ ɔno na ɔde nnepa hyɛɛ wɔn afie mu, enti metwe me ho mefiri amumuyɛfoɔ afutuo ho.
enda han hadde fylt deres hus med det som var godt? - Men de ugudeliges tanker er lang fra mine tanker. -
19 Teneneefoɔ hunu wɔn asehweɛ ma wɔn ani gye; na wɔn a wɔn ho nni asɛm sere wɔn ka sɛ,
De rettferdige så det og gledet sig, og de uskyldige spottet dem:
20 ‘Wɔasɛe yɛn atamfoɔ, na ogya ahye wɔn agyapadeɛ.’
Sannelig, våre fiender er tilintetgjort, og ild har fortært deres overflod.
21 “Fa wo ho ma Onyankopɔn na nya asomdwoeɛ wɔ ne mu; saa ɛkwan yi so na yiedie bɛyɛ wo kyɛfa.
Forlik dig nu med ham, så vil du få fred! Og så skal lykke times dig.
22 Tie akwankyerɛ a ɛfiri nʼanom, na fa ne nsɛm sie wʼakoma mu.
Ta imot lærdom av hans munn og legg dig hans ord på hjerte!
23 Sɛ wosane kɔ Otumfoɔ no nkyɛn a, ɔbɛgye wo atom bio: sɛ woyi amumuyɛsɛm firi wo ntomadan mu
Vender du om til den Allmektige, da skal din lykke bli bygget op igjen; men du må få urett bort fra dine telt.
24 na woto wo sika mpɔ gu mfuturo mu ne Ofir sikakɔkɔɔ gu abotan a ɛwɔ abɔn mu no so a,
Kast ditt gull i støvet og ditt Ofir-gull blandt bekkenes stener!
25 ɛnneɛ Otumfoɔ bɛyɛ wo sikakɔkɔɔ; ɔbɛyɛ dwetɛ amapa ama wo.
Så skal den Allmektige være ditt gull, være som dynger av sølv for dig,
26 Afei nokorɛm wobɛnya anigyeɛ wɔ Otumfoɔ mu na wobɛpagya wʼani akyerɛ Onyankopɔn.
for da skal du glede dig i den Allmektige og løfte ditt åsyn til Gud.
27 Wobɛbɔ no mpaeɛ, na ɔbɛtie wo, na wobɛdi wo bɔhyɛ so.
Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal opfylle dine løfter,
28 Deɛ woyɛ wʼadwene sɛ wobɛyɛ no bɛba mu, na hann bɛtɔ wʼakwan so.
og setter du dig noget fore, da skal det lykkes for dig, og over dine veier skal det skinne lys;
29 Sɛ nnipa hwe ase na woka sɛ, ‘Ma wɔn so!’ a, ɔbɛgye wɔn a wɔahwe ase no nkwa.
når de fører nedover, skal du si: Opover! Han skal frelse den som slår sitt øie ned;
30 Ɔbɛgye abɔnefoɔ mpo, ɔnam wo nsa a ɛho nni fi so bɛgye wɔn.”
han skal redde endog den som ikke er uskyldig; ved dine henders renhet skal han bli reddet.
