Hiob 22
1 Na Temanni Elifas buaa sɛ,
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 “Onyankopɔn bɛnya onipa ho mfasoɔ anaa? Mpo onyansafoɔ ho bɛba no mfasoɔ anaa?
Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
3 Sɛ woyɛ ɔteneneeni a, anigyeɛ bɛn na Otumfoɔ no bɛnya? Sɛ wʼakwan ho nni asɛm a, mfasoɔ bɛn na ɔbɛnya?
Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
4 “Wo kronnyɛ enti na ɔka wʼanim na ɔbɔ wo kwaadu anaa?
Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
5 Ɛnyɛ wʼamumuyɛ na ɛsoɔ? Ɛnyɛ wo bɔne na ɛdɔɔso dodo?
Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
6 Wopɛɛ banbɔ firii wo nuanom nkyɛn a ɛnni nteaseɛ biara; wopaa nnipa ho ntoma ma wɔdaa adagya.
Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
7 Woamma abrɛfoɔ nsuo annom na woamfa aduane amma deɛ ɛkɔm de no.
Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
8 Nanso na woyɛ obi a ɔwɔ tumi, na ɔwɔ nsase, onimuonyamfoɔ a ɔte so.
Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
9 Wopamoo akunafoɔ ma wɔkɔɔ nsapan na womaa nwisiaa nso ahoɔden saeɛ.
Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
10 Ɛno enti na mfidie atwa wo ho ahyia, na amanehunu a ɛba ntɛm so abɔ wo hu yi,
Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
11 adɛn enti na esum aduru a wonhunu adeɛ, na asorɔkye akata wo so.
Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
12 “Onyankopɔn nni ɔsoro akyirikyiri? Hwɛ sɛdeɛ ɔsoro akyirikyiri nsoromma korɔn!
Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
13 Nanso woka sɛ, ‘Ɛdeɛn na Onyankopɔn nim? Esum yi mu na ɔbu atɛn anaa?
Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
14 Omununkum kabii akata nʼanim enti ɔnhunu yɛn ɛberɛ a ɔnenam ɔsoro kɔntɔnkurowi mu.’
Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
15 Wobɛkɔ so afa ɛkwan dada a abɔnefoɔ anante soɔ no so?
Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
16 Wɔpraa wɔn kɔɔeɛ ansa na wɔn berɛ reso, na nsuyire hohoroo wɔn fapem.
de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
17 Na wɔka kyerɛɛ Onyankopɔn sɛ, ‘Gyaa yɛn! Ɛdeɛn na Otumfoɔ bɛtumi ayɛ yɛn?’
de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
18 Nanso, ɛyɛ ɔno na ɔde nnepa hyɛɛ wɔn afie mu, enti metwe me ho mefiri amumuyɛfoɔ afutuo ho.
Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
19 Teneneefoɔ hunu wɔn asehweɛ ma wɔn ani gye; na wɔn a wɔn ho nni asɛm sere wɔn ka sɛ,
De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
20 ‘Wɔasɛe yɛn atamfoɔ, na ogya ahye wɔn agyapadeɛ.’
„Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed‟.
21 “Fa wo ho ma Onyankopɔn na nya asomdwoeɛ wɔ ne mu; saa ɛkwan yi so na yiedie bɛyɛ wo kyɛfa.
Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
22 Tie akwankyerɛ a ɛfiri nʼanom, na fa ne nsɛm sie wʼakoma mu.
Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
23 Sɛ wosane kɔ Otumfoɔ no nkyɛn a, ɔbɛgye wo atom bio: sɛ woyi amumuyɛsɛm firi wo ntomadan mu
Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
24 na woto wo sika mpɔ gu mfuturo mu ne Ofir sikakɔkɔɔ gu abotan a ɛwɔ abɔn mu no so a,
Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
25 ɛnneɛ Otumfoɔ bɛyɛ wo sikakɔkɔɔ; ɔbɛyɛ dwetɛ amapa ama wo.
Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
26 Afei nokorɛm wobɛnya anigyeɛ wɔ Otumfoɔ mu na wobɛpagya wʼani akyerɛ Onyankopɔn.
Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
27 Wobɛbɔ no mpaeɛ, na ɔbɛtie wo, na wobɛdi wo bɔhyɛ so.
Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
28 Deɛ woyɛ wʼadwene sɛ wobɛyɛ no bɛba mu, na hann bɛtɔ wʼakwan so.
Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
29 Sɛ nnipa hwe ase na woka sɛ, ‘Ma wɔn so!’ a, ɔbɛgye wɔn a wɔahwe ase no nkwa.
Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
30 Ɔbɛgye abɔnefoɔ mpo, ɔnam wo nsa a ɛho nni fi so bɛgye wɔn.”
Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.
