Hiob 21
1 Na Hiob buaa sɛ,
Så tog Job til Orde og svarede:
2 “Montie me nsɛm no yie. Momma yei nyɛ awerɛkyekyerɛ a mode ma me.
"Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
3 Monnya ntoboaseɛ mma me ɛberɛ a merekasa, na sɛ mekasa wie a, monkɔso nni fɛ.
Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne!
4 “Me nwiinwii hyɛ onipa anaa? Adɛn enti na ɛsɛ sɛ menya ntoboaseɛ?
Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utålmodig?
5 Monhwɛ me, na mo ho nnwiri mo; momfa mo nsa nkata mo ano.
Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund!
6 Sɛ medwene yei ho a, mebɔ hu; na me ho popo.
Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit Legeme gribes af Skælven:
7 Adɛn enti na amumuyɛfoɔ tena nkwa mu? Wɔnyini kyɛ na wɔkɔ so di tumi.
De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
8 Wɔhunu wɔn mma a atwa wɔn ho ahyia no nkɔsoɔ, wɔhunu wɔn nananom.
Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
9 Ɔhaw nni wɔn afie na ehu nni hɔ; Onyankopɔn asotwe mma wɔn so.
deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
10 Wɔn anantwinini nyɛ akrawa; na wɔn anantwibereɛ wo a, wɔmpɔn.
ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
11 Wɔka wɔn mma bɔ mu te sɛ nnwankuo; na emu mmotafowa no hurihuri.
de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;
12 Wɔto nnwom wɔ akasaeɛ ne sankuo so; na wɔde atɛntɛbɛn nnyegyeeɛ gye wɔn ani.
de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget, (Sheol h7585)
14 Nanso wɔka kyerɛ Onyankopɔn sɛ, ‘Firi yɛn so! Yɛmpɛ sɛ yɛhunu wʼakwan.
skønt de siger til Gud: "Gå fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
15 Hwan ne otumfoɔ no a ɛsɛ sɛ yɛsom no? Sɛ yɛbɔ no mpaeɛ a mfasoɔ bɛn na yɛbɛnya?’
Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?"
16 Nanso, wɔn nkɔsoɔ no nni wɔn nsam, enti metwe me ho firi amumuyɛfoɔ afutuo ho.
Er ej deres Lykke i deres Hånd og gudløses Råd ham fjernt?
17 “Nanso mpɛn ahe na wɔdum amumuyɛfoɔ kanea? Mpɛn ahe na amanehunu ba wɔn so, deɛ Onyankopɔn firi nʼabufuo mu de ba no?
Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede,
18 Mpɛn ahe na wɔyɛ sɛ ɛserɛ wɔ mframa ano, te sɛ ntɛtɛ a mframa den bi apra wɔn?
så de bliver som Strå for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
19 Wɔka sɛ, ‘Onyankopɔn kora onipa asotwe so de twɛn ne mma.’ Ɛsɛ sɛ ɔtwe ɔnipa no ankasa aso ma ɔhunu.
Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det,
20 Ma wɔn ankasa ani nhunu wɔn sɛeɛ; ma Otumfoɔ abufuhyeɛ no nka wɔn ani.
lad ham selv få sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
21 Wɔn abusuafoɔ a wɔagya wɔn akyire no renya hwee nʼagyapadeɛ nyinaa bɛsɛe.
Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet?
22 “Obi bɛtumi akyerɛ Onyankopɔn nyansa, wɔ ɛberɛ a ɔbu atitire mpo atɛn?
Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
23 Obi wu wɔ ɛberɛ a ɔwɔ ahoɔden; ne ho tɔ no na nʼaso mu adwo no,
En dør jo på Lykkens Tinde, helt tryg og så helt uden Sorger:
24 na ne onipadua yɛ frɔmm, na ɛhon ahyɛ ne nnompe ma.
hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
25 Ɔfoforɔ nso de ɔkra mu yeadie wu, a wanka asetena pa anhwɛ da.
med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
26 Wɔsie wɔn nyinaa wɔ mfuturo korɔ mu, ma asonson korɔ no ara nuka wɔn.
de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
27 “Mahunu mo adwene, ɛkwan a mopɛ sɛ mobu me fɔ.
Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
28 Mopɛ sɛ moka kyerɛ me sɛdeɛ asikafoɔ ne amumuyɛfoɔ, wɔn bɔne enti, wɔhwere wɔn agyapadeɛ nyinaa.
når I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?"
29 Nanso mommisa wɔn a wɔtu kwan; wɔbɛka akyerɛ mo sɛ
Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
30 onipa bɔne nya ne ti didi mu amanehunu da, na wɔgyaa no ma no dwane abufuhyeɛ da.
Den onde skånes på Ulykkens Dag og frelses på Vredens Dag.
31 Hwan na ɔtumi kasa nʼanim? Hwan na ɔtua no deɛ wayɛ so ka?
Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
32 Wɔsoa no kɔ damena mu, na wɔwɛn nʼaboda.
Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
33 Bɔnhwa mu dɔteɛ yɛ no dɛ; nnipa nyinaa di nʼakyi, na ɛdɔm a wɔntumi nkan wɔn di nʼanim.
i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger så efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
34 “Enti ɛbɛyɛ dɛn na mode mo nsɛnhunu akyekyere me werɛ? Mo mmuaeɛ nyɛ hwee sɛ atorɔ!”
Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar - kun Svig er tilbage!
