Hiob 18
1 Na Suhini Bildad buaa sɛ,
Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
2 “Ɛberɛ bɛn na wobɛgyae kasa tenten yi? Dwene ho yie, na afei yɛbɛtumi akasa.
"Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!
3 Adɛn enti na wofa yɛn sɛ anantwie na wosusu sɛ yɛnnim nyansa yi?
Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?
4 Wo a wode abufuo tete wo mu nketenkete, wo enti, ɛsɛ sɛ yɛfiri asase yi so anaasɛ wo enti, wɔnnwiri mmotan mfiri wɔn siberɛ anaa?
Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?
5 “Omumuyɛfoɔ kanea adum; na ne ogya nnɛre bio.
Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;
6 Hann a ɛwɔ ne ntomadan mu duru sum; kanea a ɛsi ne ho no dum.
Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;
7 Nʼanammɔntuo mu ahoɔden ano bɛbrɛ ase; nʼankasa nhyehyɛeɛ bɛhwe nʼase.
hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;
8 Nʼanammɔn de no kɔ afidie mu, na ɔkyinkyini kɔtɔ nʼatena mu.
thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,
9 Afidie sɔ ne nantin na ɛsɔ ne mu denden.
Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;
10 Wɔasum no afidie ahinta wɔ fam; afidie wɔ ne kwan mu.
Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;
11 Ahunahuna ma ɔbɔ huboa wɔ ne ho nyinaa na ɛha no wɔ nʼanammɔntuo biara mu.
Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:
12 Atoyerɛnkyɛm kɔn dɔ no; na sɛ ɔhwe ase a, amanehunu retwɛn no.
Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:
13 Ɛwewe ne honam ani baabi; na owuo di ɛkan sɛe nʼakwaa.
Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;
14 Wɔtwe no firi ne ntomadan banbɔeɛ mu na wɔde no brɛ ahunahunahene.
han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;
15 Ogya te ne ntomadan mu; na wɔabɔ sɔfe a ɛrederɛ apete nʼatenaeɛ.
i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;
16 Ne nhini wuwu wɔ aseɛ na ne mman nso wu wɔ ɔsoro.
nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;
17 Wɔrenkae no asase so bio; na ɔrennya edin wɔ asase so.
hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;
18 Wɔka no firi hann mu kɔ sum mu na wɔpam no firi ewiase.
man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;
19 Ɔnni mma anaa nananom wɔ ne nkurɔfoɔ mu, na nʼase ni biara renka wɔ baabi a ɔtenaeɛ.
i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;
20 Nnipa a wɔfiri atɔeɛ fam ho adwiri wɔn wɔ deɛ ato noɔ no ho; na wɔn a wɔwɔ apueeɛ fam abɔ huboa.
de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.
21 Ampa ara sei na omumuyɛfoɔ atenaeɛ teɛ; sei ne beaeɛ a deɛ ɔnnim Onyankopɔn teɛ.”
Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!
