Nnwom 95

1 Mommra mma yɛnto dwom wɔ anigye so mma Awurade; momma yɛmmɔ ose mma yɛn nkwagye Botan no.

Kom, lad os juble for HERREN, raabe af fryd for vor Frelses Klippe,

2 Momma yɛmfa aseda mmra nʼanim, na yɛmfa ahosɛpɛw nnwom mma no so.

møde med Tak for hans Aasyn, juble i Sang til hans Pris!

3 Efisɛ Awurade yɛ Onyankopɔn kɛse, ɔhenkɛse wɔ anyame nyinaa so.

Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

4 Ne nsam na asase mu nneɛma nyinaa wɔ, na mmepɔw mpampam wɔ no.

i hans Haand er Jordens Dybder, Bjergenes Tinder er hans;

5 Po wɔ no, ɔno na ɔbɔe, na ne nsa na ɛnwenee asase kesee no.

Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

6 Mommra, mma yɛnkotow nsom no. Momma yemmu nkotodwe wɔ Awurade yɛn Yɛfo no anim!

Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

7 Ɔyɛ yɛn Nyankopɔn; yɛyɛ ne didibea nnipa, ne nguankuw a ɔhwɛ wɔn so. Nnɛ, sɛ mote ne nne a,

Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

8 mummpirim mo koma sɛnea moyɛɛ wɔ Meriba no, sɛnea moyɛɛ da no wɔ Masa, sare no so no,

»Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

9 Ɛhɔ no, mo mpanyimfo sɔɔ no hwɛe, a na wonim nea meyɛ maa wɔn.

da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

10 Me bo fuw saa nnipa no mfe aduanan na mekae se, “Wɔyɛ nnipa a wɔn koma aman afi me ho, na wɔanhu mʼakwan.”

Jeg væmmedes fyrretyve Aar ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

11 Ɛno nti mekaa ntam wɔ mʼabufuw mu se, “Wɔrenhyɛn mʼahomegye mu da.”

Saa svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gaa ind til min Hvile!«