< Nnwom 92 >

1 Dwom a wɔto no Homeda. Eye sɛ wɔkamfo wo Awurade na wɔto dwom de hyɛ wo anuonyam, Ɔsorosoroni,
En Salme. En Sang for Sabbatsdagen.
2 na wɔpae mu ka wʼadɔe anɔpa ne wo nokware anadwo,
Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit Navn, du Højeste,
3 wɔ hama du sanku so ne sankuten nnwom mu.
ved Gry forkynde din Naade, om Natten din Trofasthed
4 Awurade, wo nneyɛe ma mʼani gye; mede anigye to nnwom, wo nsa ano nnwuma nti.
til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg paa Citer!
5 Awurade, wo nnwuma yɛ akɛse, na wo nyansa mu dɔ!
Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.
6 Agyimifo nnim na nkwaseafo nte ase,
Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker saare dybe!
7 amumɔyɛfo benyin sɛ sare na abɔnefo bɛyɛ frɔmfrɔm de, nanso wɔbɛsɛe wɔn pasaa.
Taaben fatter det ikke, Daaren skønner ej sligt.
8 Na wo Awurade, wɔayɛ wo ɔkɛse afebɔɔ.
Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udaadsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,
9 Awurade, ampa ara, wʼatamfo bɛyera; na wɔbɛhwete abɔnefo nyinaa.
men du er ophøjet for evigt, HERRE.
10 Woama me ahoɔden te sɛ ɛko; woahwie ngohuam papa agu me so.
Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender gaar under, alle Udaadsmænd spredes!
11 Mahu mʼatamfo nkogu a wɔadi, mate sɛnea mʼatamfo atirimɔdenfo aguan afi akono.
Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie;
12 Atreneefo bɛyɛ frɔmfrɔm te sɛ abedua, wobenyin sɛ Lebanon sida;
det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.
13 nea wɔadua wɔ Awurade fi, wobenyin frɔmfrɔm wɔ yɛn Nyankopɔn adiwo hɔ.
De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;
14 Wɔbɛkɔ so asow aba, onyinkyɛ mu mpo, wɔbɛyɛ frɔmfrɔm sɛ ahabammono,
plantet i HERRENS Hus grønnes de i vor Guds Forgaarde;
15 de akyerɛ sɛ, “Awurade yɛ ɔtreneeni; ɔyɛ me botan, na atirimɔdensɛm biara nni ne mu.”
selv graanende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.

< Nnwom 92 >