< Nnwom 81 >
1 Asaf dwom. Monto ahurusi dwom mma Onyankopɔn yɛn ahoɔden; mommɔ ose mma Yakob Nyankopɔn no!
Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.
2 Momma nnwom no so na monwosow akasaa. Mommɔ sanku ne bɛnta dɛdɛ no.
Jubler for Gud, vor Styrke, raab af fryd for Jakobs Gud,
3 Monhyɛn mmentia ɔsram foforo da no, ne ne kurokumatwa mu, yɛn Aponto da no;
istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;
4 Eyi yɛ Israelfo ahyɛde, Yakob Nyankopɔn mmara.
stød i Hornet paa Nymaanedagen, ved Fuldmaaneskin paa vor Højtidsdag!
5 Otintimii sɛ nhyehyɛe maa Yosef bere a ɔsɔre tiaa Misraim no, faako a yɛtee kasa a yɛnte ase no.
Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;
6 Ɔka se, “Miyii adesoa no fii wɔn mmati so, ne wɔn nsa fii kɛntɛn ho.
han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.
7 Mo ahohiahia mu mofrɛɛ me na migyee mo, migyee mo so wɔ aprannaa mu; mesɔɔ mo hwɛɛ wɔ Meriba nsu ho.
»Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.
8 “Me nkurɔfo, muntie me kɔkɔbɔ yi, Israel, sɛ mubetie me a!
I Nøden raabte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)
9 Ɛnsɛ sɛ munya anyame foforo bi wɔ mo mu; ɛnsɛ sɛ mokotow ananafo anyame.
Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!
10 Mene Awurade, mo Nyankopɔn a miyii mo fii Misraim asase so no. Mummue mo anom tɛtrɛɛ na mɛhyɛ mu ma.
En fremmed Gud maa ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!
11 “Nanso me nkurɔfo rentie me; Israel remmrɛ ne ho ase mma me.
Jeg, HERREN, jeg er din Gud, som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!
12 Enti migyaa wɔn maa wɔn komaden sɛ wɔnyɛ nea wɔpɛ biara.
Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.
13 “Sɛ me nkurɔfo tie me, na Israel nantew mʼakwan so a,
Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Raad.
14 anka medi wɔn atamfo so ama wɔn ntɛm na mama me basa so atia wɔn a wokyi wɔn!
Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gaa mine Veje!
15 Wɔn a wɔtan Awurade no de osuro bɛkotow no, na wɔn asotwe to rentwa da.
Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Haand mod deres Uvenner!
16 Nanso wɔde atoko mu atoko papa bɛma mo adi; mede ɔbotan mu wo bɛma mo amee.”
Deres Avindsmænd skulde falde og gaa til Grunde for evigt; jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!«