Nnwom 77
1 Asaf dwom. Misu mefrɛɛ Onyankopɔn srɛɛ mmoa; misu mefrɛɛ no sɛ ontie me.
Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.
2 Bere a mewɔ ahohiahia mu no, mehwehwɛɛ Awurade; metrɛw me nsa a ɛmpa abaw mu anadwo na me kra ampene sɛ wɔbɛkyekye ne werɛ.
Jeg raaber højt til Gud, højt til Gud, og han hører mig;
3 Onyankopɔn mekaee wo, na misii apini; medwenee, na me honhom tɔɔ beraw.
jeg søger Herren paa Nødens Dag, min Haand er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
4 Woamma mʼani ankum; amanehunu dodow nti, mantumi ankasa.
jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Aand vansmægter. (Sela)
5 Medwenee nna a atwam no ho, teteete mfe no ho;
Du holder mine Øjne vaagne, jeg er urolig og maalløs.
6 mekaee me nnwom a na meto no anadwo. Me koma dwenee ho na me honhom bisae se:
Jeg tænker paa fordums Dage, ihukommer længst henrundne Aar;
7 “Enti, Awurade bɛpo yɛn daa? Ɔrenhu yɛn mmɔbɔ bio ana?
jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Aand.
8 Nʼadɔe a ɛnsa da atu ayera koraa ana? Na ne bɔhyɛ no, amma mu koraa ana?
Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Naade,
9 Onyankopɔn werɛ afi sɛ ɔbɛyɛ mmɔborɔhunufo ana? Ɔde abufuw atwe nʼayamhyehye no asan ana?”
er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
10 Afei misusuwii se, “Eyi de, mɛsrɛ: mfe a Ɔsorosoroni no teɛɛ ne nsa nifa mu no.”
har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)
11 Mɛkae nneɛma a Awurade ayɛ; yiw, mɛkae wo tete anwonwade no.
Jeg sagde: Det er min Smerte, at den Højestes højre er ikke som før.
12 Mɛdwene wo nnwuma nyinaa ho na masusuw wo nneyɛe akɛse nyinaa ho.
Jeg kommer HERRENS Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
13 Onyankopɔn, wʼakwan yɛ kronkron. Onyame bɛn na ɔso sɛ yɛn Nyankopɔn?
Jeg tænker paa al din Gerning og grunder over dine Værker.
14 Wone Onyankopɔn a woyɛ anwonwade; wokyerɛ wo tumi wɔ aman mu.
Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud saa stor som Gud!
15 Wode wo tumi nsa no gyee wo nkurɔfo, Yakob ne Yosef asefo no.
Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
16 Onyankopɔn, nsu no huu wo, nsu no huu wo na wɔpopoe; bun no mpo ho wosowee.
udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)
17 Omununkum tɔɔ nsu, aprannaa gyigyee wɔ ɔsoro; na wo bɛmma paa gya dii akɔneaba.
Vandene saa dig, Gud, Vandene saa dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
18 Wʼaprannaa bobɔɔ mu wɔ mfɛtɛ no mu, wʼanyinam hyerɛn wiase; asase popoe, na ɛwosowee.
Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjalded, dine Pile for hid og did;
19 Wode wo kwan faa po mu, wode faa nsu kɛse mu, nanso wɔanhu wʼanammɔn.
din bragende Torden rulled, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
20 Wonam Mose ne Aaron abasa so, dii wo nkurɔfo anim sɛ nguankuw.
din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke. Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Haand.
