Nnwom 73
1 Asaf dwom. Ampa ara Onyankopɔn ye ma Israel, oye ma wɔn a wɔn koma mu tew.
En Salme af Asaf. Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
2 Nanso me de, anka me nan reyɛ awatiri; anka merehwere me nnyinaso,
Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
3 efisɛ mʼani beree ahantanfo bere a mihuu amumɔyɛfo yiyedi no.
thi over Daarerne græmmed jeg mig, jeg saa, at det gik de gudløse vel;
4 Wonni aperepere; na wɔwɔ ahoɔden ne apɔwmuden.
thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
5 Dadwen a ɛtaa ba nnipa so biara nna wɔn so; ɔdesani haw biara nna wɔn so.
de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
6 Enti ahantan yɛ wɔn kɔnmuade, na wofura akakabensɛm.
Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
7 Wɔn koma a apirim no mu na nnebɔne fi; na wɔn amumɔyɛ adwene nni awiei.
Deres Brøde udgaar af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
8 Wɔserew afoforo na wɔka wɔn ho nsɛm a enye; wɔde nhyɛso hunahuna afoforo wɔ ahomaso mu.
I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
9 Wɔn ano ka ɔsoro nsɛm, na wɔn tɛkrɛma agye asase afa.
de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om paa Jorden.
10 Ɛno nti wɔn nkurɔfo kɔ wɔn nkyɛn na wonya nsu nom ma ebu so.
(Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.)
11 Wobisa se, “Ɛbɛyɛ dɛn na Onyankopɔn ahu? Na Ɔsorosoroni no wɔ nhumu ana?”
De siger: »Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?«
12 Sɛɛ na amumɔyɛfo no te, hwee mfa wɔn ho, na wɔkɔ so pɛ ahonyade.
Se, det er de gudløses Kaar, altid i Tryghed, voksende Velstand!
13 Ampa ara, mannya hwee amfi me komamtew mu; me nsa a enni fɔ no ayɛ ɔkwa.
Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
14 Da mu nyinaa mihu amane; anɔpa biara wɔtwe mʼaso.
jeg plagedes Dagen igennem, blev revset paa ny hver Morgen!
15 Sɛ mekae se, “Mɛkasa saa” a, anka midii wo mma no huammɔ.
Men jeg tænkte: »Taler jeg saa, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt.«
16 Mebɔɔ mmɔden sɛ mɛte eyinom nyinaa ase, nanso na ɛhyɛ me so
Saa grunded jeg paa at forstaa det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
17 kosii sɛ mekɔɔ Onyankopɔn kronkronbea hɔ; ɛhɔ na metee nea awiei no ɛbɛba wɔn so no ase.
Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
18 Ampa ara wode wɔn gu faako a hɔ yɛ toro wode wɔn hwe fam sɛe wɔn pasaa.
Du sætter dem jo paa glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
19 Sɛnea wɔsɛe prɛko pɛ, na ehu hwim wɔn kɔ no.
Hvor brat de dog lægges øde, gaar under, det ender med Rædsel!
20 Ɛte sɛ adaeso, bere a onipa anyan, Awurade, sɛ wokanyan wo ho a, wubebu wʼani agu wɔn so sɛ biribi a enni hɔ.
De er som en Drøm, naar man vaagner, man vaagner og regner sit Syn for intet.
21 Bere a awerɛhow hyɛɛ me koma mu na me honhom dii yaw no,
Saa længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
22 meyɛɛ sɛ obi a onnim hwee na onni adwene; meyɛɛ sɛ aboa gyimfo wɔ wʼanim.
var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
23 Nanso na me ne wo wɔ hɔ bere biara; na wode wo nsa nifa aso me mu.
Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
24 Wode wʼafotu kyerɛ me kwan; na akyiri no, wode me bɛkɔ anuonyam mu.
du leder mig med dit Raad og tager mig siden bort i Herlighed.
25 Hena na mewɔ wɔ ɔsoro ka wo ho? Na biribiara nni asase so a mepɛ ka wo ho.
Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attraar jeg intet paa Jorden!
26 Me honam, ne me koma bedi me huammɔ, nanso Onyankopɔn ne me koma ahoɔden ne me kyɛfa daa nyinaa.
Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
27 Wɔn a wɔmmɛn wo no bɛyera. Wosɛe wɔn a wonni wo nokware nyinaa.
Thi de, der fjerner sig fra dig, gaar under, du udsletter hver, som er dig utro.
28 Nanso me de, minim sɛ eye sɛ wobɛbɛn Onyankopɔn. Mede Otumfo Awurade ayɛ me guankɔbea; mɛka wo nneyɛe nyinaa akyerɛ.
Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.
