Nnwom 48
1 Koramma dwom. Awurade yɛ ɔkɛse na ɔsɛ nkamfo, wɔ yɛn Nyankopɔn kuropɔn mu, ne bepɔw kronkron so.
En Sang, en Psalme af Koras Børn.
2 Ne sorokɔ ma ɛyɛ fɛ, ɛyɛ wiase nyinaa anigyede. Bepɔw Sion te sɛ Safon sorɔnsorɔmmea, Ɔhenkɛse no kuropɔn.
Herren er stor og saare priselig, i vor Guds Stad, paa hans hellige Bjerg.
3 Onyankopɔn te nʼabankɛse mu wada ne ho adi sɛ ɔyɛ nʼabandennen.
Zions Bjerg hæver sig smukt, er det ganske Lands Glæde, yderst imod Nord, den store Konges Stad.
4 Bere a ahemfo yi boaa wɔn ho ano, na wotuu ɔsa bɔɔ mu no,
Gud i dens Paladser er kendt som en fast Borg.
5 wohuu no ma ɛyɛɛ wɔn ahodwiriw, na wɔde ehu guanee.
Thi se, Kongerne havde samlet sig; de forsvandt til Hobe.
6 Wɔbɔɔ huboa wɔ hɔ, ɔyaw a ɛte sɛ ɔbea a awo aka no.
De saa, straks forundrede de sig; de forfærdedes, de hastede bort.
7 Wosɛe wɔn sɛ Tarsis ahyɛn a apuei mframa abɔ adwira wɔn.
Bævelse betog dem der, Angest som en Kvindes, der føder.
8 Sɛnea yɛate no, saa ara na yɛahu wɔ Asafo Awurade kuropɔn no mu, yɛn Nyankopɔn kuropɔn mu; Onyankopɔn ma etim hɔ afebɔɔ.
Ved Østenvejr sønderbryder du Tharsis's Skibe.
9 Wʼasɔredan no mu; Ao, Onyankopɔn, na yɛdwene wo dɔ a enni huammɔ da no ho,
Ligesom vi havde hørt, saaledes saa vi det i den Herre Zebaoths Stad, i vor Guds Stad; Gud befæster den indtil evig Tid. (Sela)
10 Ao, Onyankopɔn, wʼayeyi du asase ano te sɛ wo din te; trenee ayɛ wo nsa nifa mu ma.
O Gud! vi tænke paa din Miskundhed midt i dit Tempel.
11 Sion bepɔw di ahurusi, Yuda nkuraase no ani gye esiane wʼatemmu no nti.
O Gud! som dit Navn er, saa er din Pris indtil Jordens Ender; din højre Haand er fuld af Retfærdighed.
12 Nantew Sion na twa ho hyia, kan nʼabantenten dodow,
Zions Bjerg glæder sig, Judas Døtre fryde sig for dine Dommes Skyld.
13 dwene nʼafasu ho yiye, hwɛ nʼabankɛse no, na woaka ho asɛm akyerɛ nkyirimma.
Gaar omkring Zion, rundt omkring den, tæller dens Taarne!
14 Saa Onyankopɔn yi yɛ yɛn Nyankopɔn daa daa; ɔbɛyɛ yɛn kwankyerɛfo akosi awiei mpo. Wɔde ma dwonkyerɛfo.
Lægger Mærke til dens Mur, betragter nøje dens Paladser, at I kunne fortælle det for den Slægt, som kommer. Thi her er Gud, vor Gud, evindelig og altid, han skal ledsage os til evige Tider.
