< Nnwom 46 >
1 Koramma dwom. Wɔto no “alamot” sanku nne so. Onyankopɔn ne yɛn guankɔbea ne yɛn ahoɔden, amanehunu mu boafo a ɔwɔ hɔ bere biara.
(Til sangmesteren. Af Koras sønner. Al-alamot. En sang.) Gud er vor Tilflugt og Styrke, en Hjælp i Angster, prøvet til fulde
2 Enti sɛ asase ani dan butuw, na mmepɔw tutu kogu po ase a, yɛrensuro,
Derfor frygter vi ikke, om Jorden end bølger og Bjergene styrter i Havenes Skød,
3 sɛ po bɔ asorɔkye na ehuru na ɛma nkoko wosow mpo a, yɛrensuro.
om end deres Vande bruser og syder og Bjergene skælver ved deres Vælde. (Sela)
4 Asuten bi wɔ hɔ a ne nsuwansuwa de anigye ba Onyankopɔn kuropɔn mu, beae kronkron a Ɔsorosoroni no te.
En Flod og dens Bække glæder Guds Stad, den Højeste har helliget sin Bolig;
5 Onyankopɔn te kuropɔn no mu, na ɔrenhwe ase; Onyankopɔn bɛboa no anɔpahema.
i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den Hjælp, når Morgen gryr.
6 Amanaman yɛ hoo, na ahenni hwehwe ase; ɔma ne nne so ma asase nan.
Folkene larmed, Rigerne vakled, han løfted Røsten, så Jorden skjalv,
7 Asafo Awurade ka yɛn ho. Yakob Nyankopɔn yɛ yɛn aban.
Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)
8 Bra bɛhwɛ Awurade nnwuma, ɔsɛe a ɔde aba asase no so.
Kom hid og se på HERRENs Værk, han har udført frygtelige Ting på Jord.
9 Ɔma akodi gyae kosi asase ano. Obubu agyan mu na ɔsɛe peaw; ɔde ogya hyew nkatabo.
Han gør Ende på Krig til Jordens Grænser, han splintrer Buen, sønderbryder Spydene, Skjoldene tænder han i Brand.
10 Monyɛ komm na munhu sɛ me ne Onyankopɔn; wɔbɛma me so wɔ amanaman no mu, wɔbɛma me so wɔ asase so.
Hold inde og kend, at jeg er Gud, ophøjet blandt Folkene, ophøjet på Jorden!
11 Asafo Awurade ka yɛn ho; Yakob Nyankopɔn yɛ yɛn aban. Wɔde ma dwonkyerɛfo.
Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)