Nnwom 44
1 Dwom a wɔde ma dwonkyerɛfo. Koramma “maskil” dwom. Ao, Onyankopɔn, yɛde yɛn aso ate; yɛn agyanom aka akyerɛ yɛn; nea woyɛɛ wɔ wɔn bere so, wɔ tete mmere no mu.
(Til sangmesteren. Af Koras sønner. En maskil.) Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd;
2 Wode wo nsa pam amanaman no na wobɔɔ yɛn agyanom atenase; wodwerɛw nnipa no na womaa yɛn agyanom dii yiye.
Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;
3 Ɛnyɛ wɔn afoa na wɔde nyaa asase no, na ɛnyɛ wɔn nsa na ɛmaa wɔn nkonimdi; ɛyɛ wo nsa nifa, wo basa, ne wʼanim hann, efisɛ na wodɔ wɔn.
thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.
4 Woyɛ me Hene ne me Nyankopɔn, nea ɔhyɛ nkonimdi ma Yakob.
Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.
5 Ɛnam wo so na yɛpam yɛn Atamfo; wo din mu na yetiatia wɔn a wokyi yɛn no so.
Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;
6 Memmfa me ho nto mʼagyan so, mʼafoa remfa nkonimdi mmrɛ me;
thi ej på min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;
7 na wo na woma yedi yɛn atamfo so wugu wɔn a wɔtan yɛn no anim ase.
men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.
8 Onyankopɔn mu na yɛhoahoa yɛn ho da mu nyinaa, na yɛbɛkamfo wo din no daa daa.
Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)
9 Nanso mprempren woapo yɛn abrɛ yɛn ase; wone yɛn asraafo nkɔ ɔsa bio.
Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;
10 Woma yeguan fii dɔm anim, ma yɛn atamfo fom yɛn agyapade.
du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;
11 Wuyii yɛn maa sɛ wonkum yɛn sɛ nguan na woahwete yɛn wɔ amanaman no mu.
du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,
12 Wotɔn wo nkurɔfo fofoofow, na woannya mfaso biara amfi mu.
dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.
13 Woayɛ yɛn ahohorade ama yɛn afipamfo, animtiaabude ne aserewde ama wɔn a wɔatwa yɛn ho ahyia.
Til Hån for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,
14 Woayɛ yɛn kasabebui wɔ aman no mu na nnipa no wosow wɔn ti de gu yɛn so.
du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste på Hovedet ad os.
15 Mʼanimguase di mʼanim daa, na aniwu akata mʼanim,
Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Åsyn
16 esiane wɔn a wɔbɔ me ahohora na wɔkasa tia me de yi me ahi, esiane ɔtamfo a nʼani abere sɛ ɔbɛtɔ were no nti.
for spottende, hånende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.
17 Eyinom nyinaa too yɛn de, nanso yɛn werɛ mfii wo, na yemmuu wʼapam no nso so ɛ.
Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!
18 Yɛn koma ntwe mfii wo ho; na yɛn anan nso mman mfii wo kwan so ɛ.
Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.
19 Nanso wodwerɛw yɛn yɛɛ yɛn sakraman tu na wode sum kabii kataa yɛn so.
Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.
20 Sɛ na yɛn werɛ afi yɛn Nyankopɔn din anaa sɛ yɛatrɛw yɛn nsam akyerɛ ananafo nyame a,
Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,
21 anka Onyankopɔn behu, efisɛ onim koma mu ahintasɛm.
vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løn dom
22 Nanso wo nti wokum yɛn daa nyinaa; wobu yɛn sɛ nguan a wɔrekokum wɔn.
nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!
23 Nyan, Awurade! Adɛn nti na woada? Keka wo ho! Nnyaw yɛn hɔ afebɔɔ.
Vågn op, hvi sover du, Herre? Bliv vågen, forstød ej for stedse!
24 Adɛn nti na wode wʼanim ahintaw na wo werɛ fi yɛn ahohia ne nhyɛso?
Hvorfor vil du skjule dit Åsyn, glemme vor Nød og Trængsel?
25 Wɔabrɛ yɛn ase kɔ dɔte mu na yɛn nipadua aka afam dɔte.
Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden.
26 Sɔre bɛboa yɛn; wʼadɔe a ɛnsa da no nti, gye yɛn.
Stå op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!
