Nnwom 44
1 Koramma “maskil” dwom. Ao, Onyankopɔn, yɛde yɛn aso ate; yɛn agyanom aka akyerɛ yɛn; nea woyɛɛ wɔ wɔn bere so, wɔ tete mmere no mu.
Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Maskil.
2 Wode wo nsa pam amanaman no na wobɔɔ yɛn agyanom atenase; wodwerɛw nnipa no na womaa yɛn agyanom dii yiye.
Gud, vi har hørt det med egne Ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Daad i deres Dage, i Fortids Dage med din Haand;
3 Ɛnyɛ wɔn afoa na wɔde nyaa asase no, na ɛnyɛ wɔn nsa na ɛmaa wɔn nkonimdi; ɛyɛ wo nsa nifa, wo basa, ne wʼanim hann, efisɛ na wodɔ wɔn.
Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;
4 Woyɛ me Hene ne me Nyankopɔn, nea ɔhyɛ nkonimdi ma Yakob.
thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.
5 Ɛnam wo so na yɛpam yɛn Atamfo; wo din mu na yetiatia wɔn a wokyi yɛn no so.
Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.
6 Memmfa me ho nto mʼagyan so, mʼafoa remfa nkonimdi mmrɛ me;
Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;
7 na wo na woma yedi yɛn atamfo so wugu wɔn a wɔtan yɛn no anim ase.
thi ej paa min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;
8 Onyankopɔn mu na yɛhoahoa yɛn ho da mu nyinaa, na yɛbɛkamfo wo din no daa daa.
men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.
9 Nanso mprempren woapo yɛn abrɛ yɛn ase; wone yɛn asraafo nkɔ ɔsa bio.
Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)
10 Woma yeguan fii dɔm anim, ma yɛn atamfo fom yɛn agyapade.
Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;
11 Wuyii yɛn maa sɛ wonkum yɛn sɛ nguan na woahwete yɛn wɔ amanaman no mu.
du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;
12 Wotɔn wo nkurɔfo fofoofow, na woannya mfaso biara amfi mu.
du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,
13 Woayɛ yɛn ahohorade ama yɛn afipamfo, animtiaabude ne aserewde ama wɔn a wɔatwa yɛn ho ahyia.
dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.
14 Woayɛ yɛn kasabebui wɔ aman no mu na nnipa no wosow wɔn ti de gu yɛn so.
Til Haan for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,
15 Mʼanimguase di mʼanim daa, na aniwu akata mʼanim,
du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste paa Hovedet ad os.
16 esiane wɔn a wɔbɔ me ahohora na wɔkasa tia me de yi me ahi, esiane ɔtamfo a nʼani abere sɛ ɔbɛtɔ were no nti.
Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Aasyn
17 Eyinom nyinaa too yɛn de, nanso yɛn werɛ mfii wo, na yemmuu wʼapam no nso so ɛ.
for spottende, haanende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.
18 Yɛn koma ntwe mfii wo ho; na yɛn anan nso mman mfii wo kwan so ɛ.
Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!
19 Nanso wodwerɛw yɛn yɛɛ yɛn sakraman tu na wode sum kabii kataa yɛn so.
Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.
20 Sɛ na yɛn werɛ afi yɛn Nyankopɔn din anaa sɛ yɛatrɛw yɛn nsam akyerɛ ananafo nyame a,
Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.
21 anka Onyankopɔn behu, efisɛ onim koma mu ahintasɛm.
Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,
22 Nanso wo nti wokum yɛn daa nyinaa; wobu yɛn sɛ nguan a wɔrekokum wɔn.
vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løndom —
23 Nyan, Awurade! Adɛn nti na woada? Keka wo ho! Nnyaw yɛn hɔ afebɔɔ.
nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!
24 Adɛn nti na wode wʼanim ahintaw na wo werɛ fi yɛn ahohia ne nhyɛso?
Vaagn op, hvi sover du, Herre? Bliv vaagen, forstød ej for stedse!
25 Wɔabrɛ yɛn ase kɔ dɔte mu na yɛn nipadua aka afam dɔte.
Hvorfor vil du skjule dit Aasyn, glemme vor Nød og Trængsel?
26 Sɔre bɛboa yɛn; wʼadɔe a ɛnsa da no nti, gye yɛn. Wɔde ma dwonkyerɛfo. Wɔde “lilie” sanku dwontobea na ɛtoe.
Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden. Staa op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!
