Nnwom 38
1 Dawid dwom. Adesrɛ. Awurade, nka mʼanim wɔ wʼabufuw mu na ntwe mʼaso wɔ wʼabufuwhyew mu.
En salme av David; til ihukommelse. Herre, straff mig ikke i din vrede, og tukt mig ikke i din harme!
2 Wo bɛmma hwirew me mu, na wo nsa adwerɛw me.
For dine piler har rammet mig, og din hånd er falt tungt på mig.
3 Wʼabufuwhyew no nti ahoɔden biara nni me mu; me bɔne nti, me nnompe ahodwow.
Det er intet friskt i mitt kjød for din vredes skyld, det er ingen fred i mine ben for min synds skyld.
4 Mʼafɔdi amene me te sɛ adesoa a mu yɛ duru dodo.
For mine misgjerninger går over mitt hode, som en tung byrde er de mig for tunge.
5 Mʼakuru bɔn na aporɔw esiane me bɔne mu agyimisɛm nti.
Mine bylder lukter ille, de råtner for min dårskaps skyld.
6 Makotow na wɔabrɛ me ase; da mu nyinaa menantenantew twa agyaadwo.
Jeg er kroket, aldeles nedbøiet; hele dagen går jeg i sørgeklær.
7 Mʼakyi dompe mu yaw boro so: ahoɔden biara nni me nipadua mu.
For mine lender er fulle av brand, og det er intet friskt i mitt kjød.
8 Mabrɛ na mapɛtɛw koraa. Me koma mu yaw ma misi apini.
Jeg er kold og stiv og aldeles knust, jeg hyler for mitt hjertes stønnen.
9 Awurade, nea merehwɛ anim nyinaa da wʼanim; mʼapinisi nhintaw wo.
Herre, for ditt åsyn er all min lengsel, og mitt sukk er ikke skjult for dig.
10 Me koma bɔ kitirikitiri, na mʼahoɔden asa mpo mʼaniwa aduru sum.
Mitt hjerte slår heftig, min kraft har sviktet mig, og mine øines lys, endog det er borte for mig.
11 Mʼapirakuru nti me nnamfonom ne me yɔnkonom mmɛn me; mʼafipamfo twe wɔn ho fi me ho.
Mine venner og mine frender holder sig i avstand fra min plage, og mine nærmeste står langt borte.
12 Wɔn a wɔpɛ sɛ wokum me no sum me mfiri, wɔn a wɔpɛ sɛ wɔhaw me no di me sɛe ho nkɔmmɔ da mu nyinaa wodwen nnaadaasɛm ho.
Og de som står mig efter livet, setter snarer, og de som søker min ulykke, taler om undergang, og på svik tenker de den hele dag.
13 Mete sɛ ɔsotifo a ɔnte asɛm, mete sɛ mum a ontumi nkasa.
Og jeg er som en døv, jeg hører ikke, og som en stum, som ikke later op sin munn.
14 Mayɛ sɛ obi a ɔnte asɛm, nea nʼano ntumi mma mmuae.
Ja, jeg er som en mann som ikke hører, og som ikke har motsigelse i sin munn.
15 Awurade, meretwɛn wo; Awurade me Nyankopɔn, wubegye me so.
For til dig, Herre, står mitt håp; du skal svare, Herre min Gud!
16 Mekae se, “Mma wɔn ani nnye; anaa wɔmma wɔn ho so bere a mʼanan awatiri no.”
For jeg sier: De vil ellers glede sig over mig; når min fot vakler, ophøier de sig over mig.
17 Mereyɛ mahwe ase, na me yaw da so wɔ me mu.
For jeg er nær ved å falle, og min smerte er alltid for mig.
18 Meka me mfomso kyerɛ; me bɔne hyɛ me so.
For jeg bekjenner min misgjerning, jeg sørger over min synd.
19 Bebree na wɔyɛ mʼatamfo; wɔn a wɔtan me kwa no dɔɔso.
Og mine fiender lever, er mektige, og mange er de som hater mig uten årsak.
20 Wɔn a wɔde bɔne tua me papa so ka no, bɔ me ahohora bere a mereyɛ papa.
Og de som gjengjelder godt med ondt, står mig imot, fordi jeg jager efter det gode.
21 Awurade nnyaw me. Me Nyankopɔn, nkɔ akyiri!
Forlat mig ikke, Herre! Min Gud, vær ikke langt borte fra mig!
22 Bra ntɛm bɛboa me, Awurade, mʼAgyenkwa. Wɔde ma dwonkyerɛfo no. Yedutun.
Skynd dig å hjelpe mig, Herre, min frelse!
